Åbn hovedmenuen

Ændringer

325 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
ingen ændringskommentar
 
==Spencers ultraliberalisme, Hitlers nazisme og Mussolinis fascisme==
Efter 2. verdenskrig er socialdarwinisme blevet et hyppigt brugt skældsord om ethvert samfundssyn, der grundlæggende forstår livet som en evig eksistenskamp imellem konkurrerende artsfæller eller mellem forskellige samfundssystemer eller kulturer. <ref> Protesten mod socialdarwinismen kommer bådeikke alene fra verdslige, ogmen religiøseogså kredsefra ireligiøse samfundetkredse. Sidstnævnte er isærydermere kendetegnet ved, at man ud fra et religiøst synspunkt ydermere afviser at skelne mellem socialdarwinismen og neo-darwinismen, men betragter begge versioner af evolutionsteorien som en vildledning af menneskeheden og en opfordring til frafald, bort fra Skaberen og den religiøse tydning af tilværelsen. SynspunktetDette synspunkt deles stort set af alle de store religioner verden over. Og netop opfordring til frafald anses både i Bibelen og i Koranen for så groft, at det bør takseres til dødsstraf. Ifølge Koranen (Sura 4,89) bør det ske ved halshugning - ifølge de kristne evangelier derimod ved drukning (Matt. 18,6 - samt Mark.9,42 og Luk.17,7). I Danmark skal således alle præstekandidater i forbindelse med fx ordinationen af præster til den danske folkekirke skal således alle kandidaterne forud afgive et højtideligt præsteløfte og skrive under på, at de efter bedste evne vil ''”bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse”''. Det er bl.a. på denne baggrund indtil videre lykkedes kristne pressionsgrupper verden overherunderog ikkei mindstDanmark især af politiske partier, som KristeligKristeligt Folkeparti (nu Kristen-demokraterneKristendemokraterne) – at få reduceretbeskåret undervisningen i evolutionslæren i såvel denskolerne danskesom folkeskolei somuddannelsen af seminarierbåde for pædagogerskolelærere og skolelærerepædagoger. </ref> Det er en kamp, hvor de bedst egnede – og her ofte forstået som de stærkeste – før eller siden altid vil søge at udkonkurrere og om nødvendigt nedkæmpe de svageste. På det individuelle plan vil det være i kampen om adgangen til ressourcer samt i forbindelse med partnerudvælgelsen. På det samfundsmæssige plan vil det udadtil være i konkurrencen med andre stater og indadtil i konkurrencen med andre aktører inden for samme erhvervsøkonomiske område <ref> Jfr. bl.a. Adolf Hitler’s "Mein Kampf" fra 1923. </ref>. Princippet antages for menneskehedens vedkommende at gælde universelt inden for både den biologiske, den samfundsmæssige og den kulturelle udvikling.
 
Eftersom styrke og svaghed ifølge dette samfundssyn principielt altid vil kunne forefindes som noget universelt forekommende, dvs. enten som nogle medfødte variationer hos alle arter eller som forskelle i kulturernes udviklingstrin, giver det ikke mening at hjælpe og understøtte hverken svage artsfæller til et langt og frugtbart liv på lige fod med de stærke - eller at yde U-lands bistand til notorisk svage samfund, der ikke kan klare sig selv. Navnlig de svages dårlige genetiske udrustning skal helst ikke risikere at blande sig med de stærkes mere sunde gener gennem tilfældig pardannelse og derved sinke og evt. ødelægge den biologiske udvikling for efterfølgende slægtled. Man forestiller sig med socialdarwinismen, at sådanne raceblandinger vil kunne give anledning til menneskehedens gradvise forfald og ''[[degenerering]]'', hvilket før eller siden vil føre til artens endelige undergang og uddøen. Desuden bliver forekomsten af svage samfundsindivider i ethvert samfund under alle omstændigheder anset for en tyngende og unødvendig byrde for de stærke. Deres tilstedeværelse vil derfor blot hæmme samfundsudviklingen hen imod yderligere ''perfektionisme'', ''effektivitet'', ''usårlighed'' og ''magtfuldkommenhed'', der overalt er blandt socialdarwinismens ultimative og endelige slutmål.
603

redigeringer