Socialdarwinisme: Forskelle mellem versioner

Efter 2. verdenskrig er socialdarwinisme blevet et hyppigt brugt skældsord om ethvert samfundssyn, der grundlæggende forstår livet som en evig eksistenskamp imellem konkurrerende artsfæller eller mellem forskellige samfundssystemer eller kulturer. <ref> Protesten mod socialdarwinismen kommer ikke alene fra verdslige, men også fra religiøse kredse. Sidstnævnte er ydermere kendetegnet ved, at man ud fra et religiøst synspunkt afviser at skelne mellem socialdarwinismen og neo-darwinismen, men betragter begge versioner af evolutionsteorien som ateistiske og som en vildledning af menneskeheden og en opfordring til frafald, bort fra Skaberen og den religiøse tydning af tilværelsen. Dette synspunkt deles stort set af alle de store religioner verden over. Og netop opfordring til frafald anses både i Bibelen og i Koranen for så groft, at det bør takseres til dødsstraf. Ifølge Koranen (Sura 4,89) bør det ske ved halshugning - ifølge de kristne evangelier derimod ved drukning (Matt.18,6 samt Mark.9,42 og Luk.17,7). I Danmark skal således alle præstekandidater i forbindelse med ordinationen af præster til den danske folkekirke forud afgive et højtideligt præsteløfte og skrive under på, at de efter bedste evne vil ''”bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse”''. Det er bl.a. på denne baggrund indtil videre lykkedes kristne pressionsgrupper verden over – og i Danmark især af politiske partier som Kristeligt Folkeparti (nu Kristendemokraterne) – at få beskåret undervisningen i evolutionslæren i såvel skolerne som i uddannelsen af både skolelærere og pædagoger. </ref> Det er en kamp, hvor de bedst egnede – og her ofte forstået som de stærkeste – før eller siden altid vil søge at udkonkurrere og om nødvendigt nedkæmpe de svageste. På det individuelle plan vil det være i kampen om adgangen til ressourcer samt i forbindelse med partnerudvælgelsen. På det samfundsmæssige plan vil det udadtil være i konkurrencen med andre stater og indadtil i konkurrencen med andre aktører inden for samme erhvervsøkonomiske område <ref> Jfr. bl.a. Adolf Hitler’s "Mein Kampf" fra 19231924. </ref>. Princippet antages for menneskehedens vedkommende at gælde universelt inden for både den biologiske, den samfundsmæssige og den kulturelle udvikling.

Hverken Spencer, Hitler eller Mussolini brugte imidlertid selv ordet "socialdarwinisme" i skrift og tale om deres egne ideologiske synspunkter. I sin bog "Mein Kampf" fra 1924 anvendte Hitler i stedet med en let omskrivning af princippet om "Survival of the fittest" det mere skarpt og militaristisk formulerede udtryk, "Naturens jernhårde logik". <ref> Jfr. Mein Kampf, 1924, p 138: "Hvis mennesket forsøger at gøre oprør mod ''naturens jernhårde logik'', bringer det sig i modstrid med de naturlove, som det selv skylder sin egen eksistens. Og et sådant oprør vil kun føre til dets egen undergang." </ref> Betegnelsen "socialdarwinisme" blev første gang lanceret i 1877 i en artikel af ''J. Fisher'' <ref> Fisher, Joseph: ”The History of Landholding in Ireland”, ''Transactions of the Royal Historical Society,'' 1877, pp. 249–250.</ref> vedrørende baggrunden for omfordelingen af landbrugsejendomme i Irland. Udtrykket er lige siden blevet hyppigt benyttet af kritikere af såvel Spencers ultraliberalisme, som Hitlers og Mussolinis nazistiske og fascistiske samfundsideer. <ref> Det skal dog understreges, at fascismens storagtige selvforståelse mere grundede sig på en forestilling om det italienske samfunds ''kulturelle'' overlegenhed som følge af landets historiske arv fra det gamle romerrige, end just på nazismens foretrukne betoning af de europæiske ariers (især det tyske folks) racemæssige ''biologiske'' overlegenhed. </ref>