Augustus' religiøse reformer: Forskelle mellem versioner

'''Augustus’ religiøse reformer''' var et[[Augustus]]'s forsøg på at revitaliseregive den traditionelle [[Romersk religion|romerske religion]] nyt liv efter at [[Augustus]]han og kredsen omkringom ham havde tagetfået magten i [[Romerriget]]. De var del af de reformer, der ifølge det nye regime skulle føreførte til genetableringen af den romerske stat efter den ødelæggende [[Romerske borgerkrig|borgerkrig]].

== RevitaliseringGenoplivning af fortidens religionreligionen ==

Augustus beskrev reformerne i sit politiske testamente, [[Res Gestae Divi Augusti]], reformerne på denne måde:

:''Med udstædelsenudstedelsen af flere nye love fornyede jeg vore forfædres slægters forsvindendesvindende skikke og jeg var selv forbilledligforbillede påi mangemangt områder,og meget for at devære efterfølgendeeksempel (slægter) således kan efterlignefor (mig)eftertiden''.<ref>Oversat fra Res gestae Divi Augusti kap 8: ''Legibus novis latis complura exempla maiorum exolescentia iam ex nostro usu revocavi et ipse multárum rérum exempla imitanda posteris tradidi''. Teksten er udgivet ifra Loeb Classical Library, 1924 </ref>

En stor del af Roms [[Romersk tempel|templer og helligdomme]] var stærkt forfaldne pga. den manglende vedligeholdelse under borgerkrigen, og sammen en række nybyggerier blev de restaureret af Augustus, da hans parti havde vundet den endelige sejr. Flere [[Romerske præsteembeder|præsteembeder]] havde været ubesatte igennem en årrække, og Augustus udnævnte fx en [[Flamen|flamen Dialis]] for første gang siden 87 f.vKr.t. De traditionelle offerceremonier skulle alle genoptages, mens fremmede religioner blev i flere tilfælde blev forbudt, og især egyptiske kultekulter blev forfulgt. Det gælder bl.abla. [[Isiskulten]], som ellers var blevet meget populær i Rom.

Blandt de kultekulter, der blev revitaliseretgenoplivet, var dendyrkelsen foraf [[Lares Compitales]] (guder for vejkryds/ og skel),. menMen som noget nyt blev denne kultden knyttet til kulten for Augustus’ egen [[genius]]. Dyrkelsen af række særlige Lares Augusti spredte sig herefter igennem hele [[Romersk Italien|Italien]].

Augustus fejrede etableringen af sit nye regime med afholdelsen af [[Ludi Saeculares]] i 17. f.v.tKr., men hvor mandet tidligere havde fejretvar de underjordiske guder som [[Dis Pater]] og [[Proserpina]], der fejredes, var det nu [[Apollon|Apollo]] og [[Venus (gudinde)|Venus]], som blev centrum for festen. Dette skulle understrege at detDet var fremtiden og begyndelsen på en ny gylden epoke, som blev fejret.

De religiøse reformer var et vigtigt led i etableringen af Augustus’ [[Principatet|principat]], da de havde propagandamæssig stor propagandamæssig betydning for legitimeringen af det nye regime. Formålet var at vise, at, Augustus med sin [[Søslaget ved Actium|sejr]] over [[Marcus Antonius]] havde bragt fred og ordnede forhold tilbage og genrejst riget i dets tidligere form. Det var en udbredt opfattelse blandt romerne, at de mange sejre, som Rom havde vundet, også havde svækket byen og åbnet for nye, fremmede og især uromerske skikke. DerforByen var byen næsten bukket under, fordi dens ledere havde fået ”græske” idéerideer såsom [[demagog]]i og [[tyranni]],; resultatet havde væretvar en borgerkrig.<ref>Ronald Syme: The Roman Revolution, Oxford University Press, 1939. ISBN 0-19-881001-6 pp. 440-441</ref>

Mindet om borgerkrigen, hvormed dedens gamlemanglende dyder og respektenrespekt for de traditionelle skikkegudernede og gudernegamle blevdyder glemt, var stadig levendelevede i befolkningens erindringbefolkningen, da Principatetkejserdømmet blev etableret. Opfattelsen var, at detden totale kollaps kun med nød og næppe var blevet undgået med freden efter Actium, og frygten for at et nyt kaos kunne bryde ud var stadigtstadig udbredt. DisseDet holdningerkom kommer bl.abla. til udtryk hos [[Livius]] i hans forord til ''[[Ab Urbe condita]]''.<ref>Liber I; http://www.thelatinlibrary.com/liv.html Livius' samlede værker (latin)</ref>

Under det nye regime skulle romerne genoptage fortidens skikke og kontakten til den guddommelige verden skulle genoprettes vedfor at revitaliseringengenoplive afritualerne deinden traditionellefor ritualer både indenfor statensstaten og den private kult. Borgerkrigen havde væretvar et resultat af romernes svigt af deres religionreligionen, for den [[Guddommelig lov|guddommelige lov]] (''ius divinum'') mellem guder og mennesker var brudt, og gudernes fred ''([[pax deorum]])'' var udesat ud af kraft. Derfor blevvar det et vigtigt elementfor i det nye regimesregimets propaganda at give udtryk forlove, at den gamle orden ville blive genskabt, når de [[Romerske republik|republikanske]] rituelle skikkeriter var genoplivet. Og Augustus skulle stå som garanten for dettedet.<ref>H. H. Scullard, Form the Gracchi to Nero; A History of Rome 133BC to AD68, 5. ed, Routledge, 1982. ISBN 0-415-02527-3 pp. 335-336</ref>

[[Horats]] beskriver allerede i 35 f.vKr.t., Augustus - fire år før hans sejr ved [[Søslaget ved Actium|Actium]], Augustus- som en mand, der bekymredebekymrer sig forom Italien og dets guders helligdomme.<ref>Horats: Satirae I.6.35: http://www.thelatinlibrary.com/horace/serm1.shtml#1.6</ref> Augustus stod under sin krigkrigen mod Antonius for en linje, der i højere og højere grad blev fremstillet som et forsvar for de vestlige, dvs. italiske og græske, værdier overformod de indtrængende og dekadente østlige skikke. DeresDe fremtræden blevvar personificeret vedaf Antonius, der havde allieret sig med den egyptiske dronning [[Kleopatra]]. IUnder krigen havde Augustus stået sammen med Italiens guder overfor Egyptens bestialske gudehob.

Kredsen omkring Augustus udnyttede sejren ved Actium som platform til at skabe en patriotisk bevægelse, og herudaftil opstodat derskabe en ”national”-myte, om at romerne havde skabt deres imperium fordi det var uafvendeligt; hvor grækerne havde deres [[Græsk filosofi i antikken|filosofi]], [[Græsk kunst i antikken|kunst]] og [[retorik]], så var romerne mestre indenfori krigs- og statmandskunst. Augustus havde med sin sejr forsvaret disse dyder og skabt mulighed for en ny storhedstid for hele romernes imperium.<ref> Ronald Syme: The Roman Revolution, Oxford University Press, 1939. ISBN 0-19-881001-6 pp. 440</ref>

På grundlag af en konservativ strømning, der længtes efter et fortidigtgammelt idealsamfund, iværksatte Augustus en række reformer, som i navn og form genetablerede de gamle institutioner. Indholdet derimod blev brugt som understøttelse af det nye regimes [[legitimitet]] og dermed garanti for dets overlevelse. Denne konservative strømning ydede derved et væsentlig bidrag til fundamentet underfor en reel nyskabelse i den [[Romerrigets historie|romerske historie]]: Augustus' principtatkejserdømme.