Joseph-Pierre Proudhon: Forskelle mellem versioner

|skole_tradition = [[Socialisme]], [[Anarkisme]], [[Mutualisme (økonomisk teori)|Mutualisme]]

|fagområde = [[politisk filosofi]], [[social retfærdighed]], [[anarkisme]], [[frihed]], [[ejendomsret]], [[fattigdom]]

}}

 

'''Joseph-Pierre Proudhon''' (også angivet som '''Pierre-Joseph Proudhon''') ([[15. januar]] [[1809]] – [[19. januar]] [[1865]]) var en fransk politisk filosof, [[Mutualisme (økonomisk teori)|mutualistisk]] tænker og [[Socialisme|socialist]]. Proudhon var den første, der betegnede sig som "[[anarkist]]", og han betragtes som en af de første anarkister, selvom der har været tidligere strømninger gennem historien med klare anarkistiske træk, uden at de dog brugte denne betegnelse<ref>F.eks. William Godwins værk 'An Enquiry concerning Political Justice' der betragtes som et af de første anarkistiske skrifter, eller anarkistiske træk hos taoisterne eller hos besætterne i den engelske Digger-bevægelse i 1649</ref>. Han gik ind for mutualisme, men ville afskaffe staten, og derfor kalder man hans teoretiske retning for [[mutualistisk anarkisme]]. I modsætning til de kommunistiske anarkister, går Proudhon ind for en form for ejendom og anser det frie initiativ og den frie konkurrence som drivkraften i samfundet. Senere gik Proudhon over til at kalde sig føderalist.

== Politisk filosofi ==

{{uddybende|Mutualisme (økonomisk teori)}}

===Ejendom er tyveri og ejendom er frihed===

Proudhon blev kendt for sit udsagn ''"Ejendom er tyveri"'' i sit værk ''Qu’est-ce que la propriété?'' (dansk: ''Hvad er ejendom?'' eller ''Hvad er ejendomsret?''), hans første større værk, udgivet i [[1840]]. Udgivelsen af "Qu’est-ce que la propriété?" påkaldte sig opmærksomhed fra de franske myndigheder og fra [[Karl Marx]], der påbegyndte en korrespondance med Proudhon. De to mænd havde indflydelse på hinanden, og de mødtes i [[Paris]], da Marx var i exil dér. Venskabet blev imidlertid siden brat afbrudt, da Marx med ugivelsen af ''La Misère de la Philosophie'' (Filosofiens elendighed) foretog en negativ bedømmelse af Proudhons ''Système des Contradictions Economique, ou Philosophie de la Misère'' (De økonomiske modsigelsers system eller elendighedens filosofi), hvilket var en af årsagerne bag splittelsen mellem [[Anarkisme|anarkistiske]] og [[Marxisme|marxistiske]] grene af [[Første Internationale]].

===Profit og udbytning===

Proudhon ville have profit og udbytning til livs. For at opnå dette skulle der oprettes folkebanker (eller solidaritetsbanker), der skulle udregne hvor store kvanta af varer (målt i arbejdsværdi) en virksomhed indleverede til udveksling i banken, for gennem dette regnskab at udvikle en ensidig kredit mellem producenterne. Folkebankerne ville udlåne rentefrit (eller til en rente der udelukkende ville dække de administrative omkostninger, altså ikke-profitabelt), for på denne måde at lave mekanismer der ville sætte kapitalen ude af stand til at indtjene rente, og efterhånden undergrave det kapitalistiske system ved at folk kunne erhverve alle virksomheder og drive dem i fællesskab uden arbejdsgivere. Alle ville altså kunne udlåne til samme rente, alle varer ville have samme værdi (målt efter arbejdsværdilæren om arbejdskraft) og den kapitalistiske mer-værdi ville blive undgået, for på den måde at komme profit og udbytning til livs.

 

== Eksterne henvisninger ==