Mutualisme (økonomisk teori): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
No edit summary |
||
Linje 2:
'''Mutualisme''' (lat. mutuus 'gensidig' og -isme), er en anarkistisk samfundsform, der er mest kendt gennem [[Joseph-Pierre Proudhon]]s værker, som ønsker at arbejderne selv skal eje produktionsmidlerne til deres virke, samt at deres indtjening er ekvivalent med deres arbejdskraft på det frie marked. Det er en anti-kapitalistisk ideologi, der tror på det frie intiativ uden statsstyre, men ønsker at skabe mekanismer der sikrer lige vilkår for alle i det frie marked, bl.a. ved at sikre lige værdi for al arbejdskraft, samt forhindre rente, husleje og finansspekulation.
Den adskiller sig fra f.eks. den [[Anarko-kommunisme|anarkistiske kommunisme]], idet den siger, at mennesker frit skal kunne udveksle, hvad de har produceret – og afviser derfor ikke markedet – fordi folk skal kunne beholde sin ejendomsret til hvad de producerer. På samme måde skal de kunne eje produktionsmidlerne hertil. Mutualismen antager dog kun ejendomsret til dem der producerer, og afviser altså grundejeren at have ejendomsret til jorden, hvis han/hun ikke arbejder på den, da de mener grundejeren eller kapitalisten gennem sit ejerskab kan tjene på folks arbejdskraft uden selv at producere noget. Denne form for ejendomsret leder ifølge mutualismen til et parasit-forhold, hvor nogle få tjener på andres arbejdskraft, og ikke til et gensidigt forhold, hvor alle bidrager til fællesskabet og bliver belønnet i forhold til værdien af deres bidrag. Mutualismen mener derimod, at ejendomsretten til grunden, produktionsmidlerne og udbyttet tilfalder de som arbejder og producerer, da det er dem der genererer værdierne og derved burde få udbytte af dem. Ideologien er altså ikke imod ejendomsret, men vil derimod indskrænke den, så den udelukkende omfatter det kapitalapparat eller den jord, som arbejderen selv er i stand til at betjene.
Arbejderne kan derefter frit sælge deres udbytte, og her afvises markedet ikke som hos andre anarkistiske retninger (og derved er mutualisme en slags markedsanarkisme), men gennem folkebanker skal der sikres en ensidig værdi på varerne målt i arbejdskraft/produktionsomkostninger, og sikre arbejderne får den fulde betaling, der svarer til den den arbejdskraft de har lagt i arbejdet. På denne måde vil de forhindre [[kapitalisme]]ns prismekanismer der genererer mer-værdi, hvilket ifølge mutualismen leder til udbytning og ulighed. Mutualismen går dermed ind for markedet, men er imod profit, og mener at handel skal ske på præmisser, der groft sagt er helt fair for begge parter.
Linje 9:
==Historie==
Ideologiens første tilhængere fandt man blandt engelske og franske fagforeninger i 1700-tallet.
==Mutualismens holdninger til kapitalismen==
===Ejendomsret===
Pierre Joseph Proudhon er en af de mest kendte filosoffer der ytrede sig omkring spørgsmålet om ejendomsretten. Han er kendt for at erklære "ejendom er tyveri!", men er mindre kendt for at erklære at "ejendom er umuligt" eller at "ejendom er frihed." Ifølge Colin Ward var der for Proudhon ingen modsigelse mellem disse ytringer. Dette bunder i forskellen på hvordan Proudhon opfattede ejendom. For mutualisterne, er der forskel på ejendom skabt af tvang, og ejendom skabt gennem arbejdskraft. Ejendom er tyveri så snart den er relateret af en grundejer eller en kapitalist, som kun besidder grunden, men ikke arbejder på den, og derved kun udnytter den arbejdskraft som der skabes uden selv at bidrage til den. Et sådant ejerskab er "kun opretholdt gennem staten, ejendomslovgivninger, politiet og hæren". Ejendom er derimod frihed angående; 1. Et hjem, som mennesker har en naturlig ret til, 2. De produktionsomkostninger som de behøver for deres virke, og 3. det udbytte de får af deres arbejde - uden at de har ejerskab over andres jord eller andres liv. På denne måde skelner mutualisterne mellem legitim ejendom og illegitim ejendom.
[[Kategori:Anarkisme]]
| |||