Commodus: Forskelle mellem versioner

'''Marcus Aurelius Commodus Antoninus''' ([[31. august]] [[161]] – [[31. december]] [[192]]) var en [[Romerriget|romersk]] [[kejser]] i årene [[180]] - 192, den sidste repræsentant for Adoptivkejserne.

Han var eneste søn af [[Marcus Aurelius]] og den første romerske kejsersøn, der var født i hundrede år. I [[177]] udnævntes han til tronfølger og medregent og fulgtearvede strakshans faderen på tronen ved dennes dødtrone, hvorved adoptionsprincippet blev brudt.

Commodus’ regering blev et katastrofalt tilbagefald til tyrannierne under [[Caligula]] og [[Nero]]. Han fremstår i (ganske vist ensidige) krøniker som både utilregnelig, ødsel, pervers og brutal. Specielt efter et mislykket attentat på ham, synes styret at have fået et stigende præg af [[terrorisme|terror]]. Administrationen prægedes af grov korruption og hurtige personskifterpersonaleudskiftninger som ved henrettelserne af (gardepræfekterne Perennis og Cleander som begge henrettedes), mens kejseren selv synes at have ignoreret sine opgaver. Især skal han have vist interesse for [[gladiatorkampe]] og selv have optrådt som gladiator, hvad der vakte forargelse blandt senatorerne. Gudedyrkelsen af kejseren florerede åbenlyst. Til gengæld laderviste han til at have vist relativ [[tolerance]] eller ligegyldighed over for [[kristendommen]].

Han myrdedes nytårsaften 192 (blev kvalt efter et mislykket forsøg på at forgive ham) nytårsaften 192 på initiativ af sin elskerinde og sin sekretær. De påfølgendenæste kejserskifter og krige bragte det [[Severiske dynasti]] til magten.

De to amerikanske film ''[[The Fall of the Roman Empire]]'' (1964) og ''[[Gladiator]]'' (2000) tager begge (ret frit) udgangspunkt i Commodus og hans gladiatorinteresse.