C.L. Ibsen: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Carl Ludvig Ibsen c 1910.jpg|thumb|200px|C.L. Ibsen med sin hund, ca. 1910]]

 

Carl Ludvig Ibsen blev født 1837 i Hjertensfrydsgade 91 i [[Nyboder]] som søn af mastemager P.C. Ibsen og Caroline Marie Ibsen. To år senere fik han en bror, Adolf Frederik. Faderen forlod i [[1842]] [[Marinen]] og etablerede en tømmerhandel og købte en af [[Københavns Kommune]]s tømmerpladser i [[Københavns Havn]]. Gamle Ibsen blev ikke umiddelbart velhavende af sit foretagende, og hans børn, de to brødre, måtte have friplads i skolen. Samtidig måtte drengene tage ekstra jobs som bybude for en [[urtekræmmer]] i [[Grønnegade]]. De tjente hver 24 [[skilling]] om ugen, hvoraf de - belært af faderens sparsommelighed - satte de 22 i banken og kun brugte de resterende 2 skilling.

Ibsen fortsatte, og omkring 1900 opstod vest for [[Kystbanen]] de bibelske veje Ruthsvej, Rebekkavej, Rakelsvej og Judithsvej og Sarahsvej, der siden blev Tuborgvejs forlængelse. Bebyggelsen her blev anderledes end på Strandvejen: Toetages huse med [[mansardtag]]e og forhaver med typisk 6 lejligheder i hver husblok.

 

 

''"Ibsen var en mærkelig dobbelt person, der vandrede omkring i Hellerup i en slidt, grøn frakke. Med den ene hånd forbød han jævne folk adgang til Hellerup og med den anden delte han almisser ud til »sine« fattige og lod tikronesedler falde i fattigt udseende mennerskers skød, når han passerede dem i sporvognen ind mod byen. Den majdag i 1917, hvor han død alene i sin spartanske stuelighed [sic] på Callisensvej, lå der blandt dagens post 79 breve fra folk, der bad om hjælp."''<ref>Markus Bernsen & [[Pernille Steensgaard]], "»Skrækkeligt tiltrækkende, ikke?«, ''[[Weekendavisen]]'', 4.-10. juni 2010.</ref>

Herre hvor jeg takker dig<br>

Som til Arbeid kaldte mig.}}

 

== Noter ==