|
Durkheim blev født i [[Épinal]] i [[Lorraine]] i [[Frankrig]]. Han kom fra en jødisk familie - både hans far og farfar var [[rabbin]]ere. Durkheim selv levede et helt igennem [[Sekularisme|sekulært]] liv. Meget af hans arbejde byggede endda på, at religiøsitet udsprang fra [[social]]e og ikke [[guddommelig]]e faktorer. Hans jødiske baggrund formede dog hans sociologi - mange af hans samarbejdspartnere og elever var jødiske og også ofte biologisk beslægtede.
Som fremmelig studerendeelev gik Durkheim ind i [[École Normale Supérieure]] (ENS) i 1879. Han begyndte i en klasse som var kendetegnet ved at rumme mange af hans samtids andremed store franske tænkere som [[Jean Jaurès]] og [[Henri Bergson]]. Ved ENS studerede Durkheim med [[Fustel de Coulanges]] - en klassicist med socialvidenskabelig påvirkning. Samtidigt læste han forfattere som [[Auguste Comte]] og [[Herbert Spencer]]. DetteDet gjorde, at Durkheim tidligt fattede interesse for en videnskabelig tilgang til samfundet. DetteDet betød imidlertidogså en række sammenstød med det franske uddannelsessystem, som på dette tidspunkt ikke beskæftigede sig med socialvidenskab. De humanistiske studier, som Durkheim derfor var nødt til atmåtte følge, fangede ikke hans interesse, og da han afsluttedefik sin eksamen i [[filosofi]] i 1882 lå han næstsidst i klassen.
Durkheims interesse for sociale fænomener var også afledt af [[politik]]. Frankrigs nederlag i den fransk–preussiskefransk–tyske krig havde sat udviklingen mod en sekulær fransk [[republik]] tilbage, og mange regnede en katolsk-nationalistisk indsats som den eneste vej til genetableringen af den falmende franskefransk indflydelse i Europa. I sin egenskab afSom jøde og socialist tilhørte Durkheim derfor et politisk mindretal, -hvad en situation, somder styrkede hans politiske overbevisninger. [[Dreyfus-affæren]] i 1894 styrkede desuden et aktivistisk standpunkt hos ham.
Der var ingen måde hvorpå enEn mand med Durkheims holdninger kunne ikke indtage en vigtig akademisk position i Paris, så efter et års sociologi-studier i [[Tyskland]] rejste han i 1887 til [[Bordeaux (by)|Bordeaux]], hvor Frankrigs første læreanstalt for fremtidige undervisere netop var blevet grundlagt. Her underviste han i både [[pædagogik]] og socialvidenskab, (som var nyt i Frankrig). Fra denne positionHerfra reformerede Durkheim det franske skolesystem og introducerede studier i socialvidenskab. HerHan blev han dog også kritiseret for sine tendenser til at reducere moral og religion til sociale fænomener.
I 1890'erne producerede Durkheim bemærkelsesværdig meget:
I 1890'erne producerede Durkheim bemærkelsesværdig meget. I 1893 publicerede han ''[[Den sociale arbejdsdeling i samfundet]],'' som var hans grundlæggende stillingstagen til samfundets natur og udvikling. I 1895 udgav han ''Les règles de la méthode sociologique'' – et manifest der beskrev hvad sociologi var, og hvordan den burde udøves. Samtidigt grundlagde han det første institut for sociologi i Europa ved universitetet i Bordeaux. I 1886 grundlagde han det videnskabelige årsskrift ''[[Année Sociologique|L'Année Sociologique]]'' for at kunne udgive arbejder fra sin stadigt voksende skare af studerende og samarbejdspartnere. Og endelig i 1897 udgav han ''[[Suicide]]'', en case-studie som gav et eksempel på, hvad forskning i sociologi kunne bidrage med.
* I 1893 ''[[Den sociale arbejdsdeling i samfundet]],'' som var hans grundlæggende stillingstagen til samfundets natur og udvikling.
* I 1895 ''Les règles de la méthode sociologique'' – et manifest der beskrev hvad sociologi var, og hvordan den burde udøves. Samtidigt grundlagde han det første institut for sociologi i Europa ved universitetet i Bordeaux.
* I 1886 det videnskabelige årsskrift ''[[Année Sociologique|L'Année Sociologique]]'' for at kunne udgive arbejder fra sin stadigt voksende skare af studerende og samarbejdspartnere. Og endelig i
* 1897''[[Suicide]]'', en studie som gav et eksempeler på, hvad forskning i sociologi kunne bidrage med.
I 1902 opnåede Durkheim endelig en prominent positionstilling i Paris, da han blev professor i uddannelse ved universitetet i Paris. Fordi franske universiteter ofte var tekniske institutioner for træning af undervisere, fik Durkheim hermed stor indflydelse. Durkheim blev oprindelig politisk valgt til sinsit nye position ad politiske vejeembede, men i 1912 slog han sin indflydelse fast, da han blev permanentfast indsat i embedetansat. Med denne positionNu kunne han omdefinerede sin stilling til også at handle om sociologi. Samme år udgav han sit sidste værk, ''Les Formes élémentaires de la vie religieuse.''
[[Første Verdenskrig]] skulle få enfik tragisk indflydelse på Durkheims liv. Hans venstreorienterede indstilling var altid patriotisk frem for internationalistisk - han søgte et sekulært, rationalt Frankrig. Men krigens kommekrigen og den uundgåelige nationalistiske [[propaganda]], der fulgte denmed, gjorde det svært for ham at bibeholde dennesin nuancerede indstilling. Imens Durkheim aktivt søgte at støtte sit land i krigen, gjorde hans jødiske baggrund og hans afvisning af af overgive sig til en simplistisk nationalistisk holdning (sammen med hans jødiske baggrund) ham til et naturligt mål for den nye stadigt stærkerevoksende højrefløj. Værre endnu var, at generationen af studenter, som Durkheim havde uddannet, nu blev indrulleret i hæren, og mange omkom i de franske skyttegraveskyttegravene. Durkheim kom sig aldrig over dettedet, og i 1917 døde han af et hjerteslag, følelsesmæssigt udmattet og overbelastet af arbejde.
== Teorier og idéer ==
| 