C.E. Frijs: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m flyttede Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs til C.E. Frijs over en omdirigering: mest anvendte navn jf. flere kilder, DBL, Salmonsens, DSD |
udvidet fra DBL og Salmonsens |
||
Linje 1:
[[Fil:K V Frijs.jpg|thumb|200px|Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs]]
{{elefantridder|År=1869}}
'''Christian Emil
== Baggrund ==
Han var søn af grev [[Jens Christian Carl Krag-Juel-Vind-Frijs]] til Frijsenborg (1779-1860) og Henriette Frederikke Magdalene født zu Inn- und Knyphausen, blev student fra [[Sorø Akademi]] [[1835]] og fik en akademisk uddannelse, som han afsluttede med [[1842]] at tage [[juridisk embedseksamen]]. [[1849]] overtog han styrelsen af den nordlige del af godset, landets største og dengang med sine 5000 tdr. [[hartkorn]] [[fæstegods]] betydelig større end nu. Han kastede sig med megen iver og dygtighed over den opgave, som således var blevet ham stillet, og bragte på forskellig måde sine godser stærkt frem, samtidig med, at han i vidt omfang bortsolgte sit fæstegods til [[selveje]] på for fæsterne lempelige vilkår. [[1860]] blev han ved faderens død lensgreve, og [[1867]] arvede han [[Stensballegård]]. Hele grevskabets betydelige bøndergods blev i løbet af forholdsvis kort tid afhændet til selvejendom på liberale vilkår. Grevskabets befolkning anerkendte selv dette og rejste i taknemmelighed i [[1872]] en [[bronze]]statue, som står i den sydlige ende af [[Frijsenborg Skov]].
== Politiske synspunkter ==
Han begyndte tidligt at tage del i det offentlige liv, dels som medlem af [[Skanderborg Amt]]sråd og indehaver af forskellige stedlige tillidshverv, dels [[1850]] som medstifter af og senere formand for »[[Grundejerforeningen]]«, hvis opgave var at samle navnlig de større jordbrugere til værn for de konservative interesser. Frijs var [[Konservatisme|konservativ]] [[Helstatspolitikken|helstatsmand]], men ingenlunde uden forståelse af og delvis sympati med visse af tidens frisindede rørelser. Over for den efter midten af [[1850'erne]] bestandig stærkere fremtrædende [[De Nationalliberale|nationalliberale]] strømning forholdt han sig meget skeptisk, idet han dog samtidig mistvivlede om, at det i en nærmere fremtid ville være muligt for ham og hans standsfæller på virksom måde at modarbejde den. Derfor indtog han, endskønt han fra [[1858]] var medlem af [[Rigsrådet]], en meget tilbagetrukket stilling i det politiske liv, uden dog at sky ofre, når det gjaldt ved understøttelser til de enkelte presseorganer, som på den tid forfægtede en konservativ helstatspolitik, eller på anden måde at støtte den politiske retning, han tilhørte. [[1863]] stemte han dog for [[Novemberforfatningen]], idet han mistvivlede om muligheden af at tilvejebringe en anden løsning. [[1864]] valgtes han til medlem af Rigsrådets Landsting og [[1865]] for ganske kort tid tillige til medlem af [[Rigsdagen]]s [[Folketinget|Folketing]]. Efter den katastrofale [[2. slesvigske krig]] voksede [[Nationale Godsejere|godsejergruppen]] frem til større politisk indflydelse, og Frijs blev ved sin sociale position, i forbindelse med sin støtte og tillidsindgydende personlighed og sine gode evner gruppens naturlige fører.
Under [[Forfatningskampen|grundlovskampen]] trådte han i nærmere forbindelse med [[Bondevennerne]]s fører, [[J.A. Hansen]], for at tilvejebringe et samarbejde mellem de større og de mindre landejendomsbesiddere til fremme af fælles interesser og som modvægt mod de nationalliberale. Frijs så i denne sammenslutning det eneste mulige grundlag for en sund konservativ politik og særlig for en løsning af forfatningskonflikten, og det lykkedes ham også at opnå en forståelse med J.A. Hansen og en del af Bondevennerne om ændringen af [[Grundloven]]. En følge heraf blev efteråret 1865 dannelsen af [[Oktoberforeningen]]. Ved den festmiddag på [[Hotel Phoenix Copenhagen|Hotel Fønix]], ved hvilken alliancen mellem »de store og de små bønder« skulle besegles, udtaltes det såvel fra Frijs' som fra J.A. Hansens side som formålet med forbindelsen at virke for ''"Kongedømmets Befæstelse, Sparsommelighed i Statshusholdningen og Embedsmændenes Fjernelse fra det konstitutionelle Liv".'' Ved denne lejlighed var det også, Frijs sagde de ofte citerede ord: ''"Jeg vil med mit Hus og Alt, hvad jeg ejer, tjene Danmark"''. Han indløste dette løfte ved [[6. november]] 1865 at danne [[Ministeriet Frijs|det ministerium]], hvis konseilspræsident og udenrigsminister han blev.
==
Ministeriet gennemførte forfatningsforandringen af 1866 og senere en række vigtige love angående kommunalvæsen, jernbaneanlæg, hærlovsrevisionen samt [[Straffeloven]] og [[Valgmenighedsloven]]. Frijs tog i hele sin ledelse af ministeriet særdeles meget hensyn til Folketinget, særlig dettes bondevenlige fløj, men forholdet mellem de store og de små bønder, som allerede havde lidt et knæk ved, at der ved ministeriets dannelse slet intet hensyn var taget til Bondevennerne, kølnedes efterhånden en del. Frijs, som utvivlsomt havde bragt et personligt offer ved at overtage ministerporteføljen, blev træt af stillingens vanskeligheder og greb maj [[1870]] en i og for sig ikke betydelig differens med Folketinget som anledning til at trække sig tilbage.
Fra nu af indtog han kun sin plads i [[Landstinget]], men modstod alle senere opfordringer til på ny at danne en regering. Ikke længe efter sin dimission skulle han dog gøre sit land en væsentlig tjeneste ved at påtage sig på regeringens vegne at føre forhandlingerne med [[Napoleon 3. af Frankrig|Napoleon III's]] udsending, hertugen af Cadore, som efter udbruddet af den fransk-tyske krig var kommet hertil med det mål at bevæge Danmark til at deltage i krigen på fransk side. Han optrådte her med så megen dygtighed og besindighed, at der må tilskrives ham en væsentlig del af æren for, at Danmark undgik at blive inddraget i kampen. Indtil [[1880]] bevarede Frijs sin plads i Landstinget, og uden synderlig deltagelse i forhandlingerne eller i det daglige arbejde var han den anerkendte fører for tingets flertal. Efter sin tilbagetræden levede han på sine godser. Den nordlige del af grevskabet overdrog han dog fra 1882 sin søn, [[Mogens Frijs]], at styre. Kun i anledning af [[Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888|Den nordiske Industri- og Kunstudstilling]] [[1888]] trådte han en kort tid atter frem for offentligheden, idet han overtog ærespræsidiet. Frijs var højagtet af alle for sin noble og retsindige karakter og sin levende følelse for de forpligtelser, hans fremragende stilling pålagde ham over for samfundet.
== Eksterne kilder/henvisninger ==▼
Han blev gift [[1. maj]] [[1847]] med Thyra Valborg Haffner (24. juli 1821 - 1. marts 1881), datter af [[generalløjtnant]] [[Johan Wolfgang Reinhold Haffner]]. Blandt deres børn var Mogens Frijs, som også fik en politisk løbebane.
C.E. Frijs blev [[hofjægermester]] [[1844]], [[kammerherre]] [[1849]], [[Dannebrogordenen|Kommandør af 1. grad af Dannebrog]] 1864, Storkorsridder 1866, [[Dannebrogsmand]] 1866 og [[Ridder af Elefanten]] [[1869]].
Han døde på Boller i 1896 og er begravet i parken ved Frijsenborg.
Frijs er gengivet på en tegning af [[J.V. Gertner]] 1866 og to miniaturer som barn og voksen paa [[Frederiksborgmuseet]]. Malerier af J.V. Gertner 1866, [[Poul Hagelstein]] [[1850]] og [[Hans Christian Jensen (maler)|H.C. Jensen]] 1869 og 1880 (kopi af [[Hans Ole Brasen]] i Rigsdagen), familiebillede [[1855]] af [[F.L. Storch]], miniature som ung, alle i familieeje. Litografi efter fotografi 1863 og [[1868]]. Træsnit efter [[Henrik Olrik]]s tegning efter fotografi 1865 af [[Carl Poulsen]] [[1888]] og efter fotografi samme år samt af [[Hans Peter Hansen (xylograf)|H.P. Hansen]] på gruppebilledet af ministeriets medlemmer 1866. En bronzestatue af [[Vilhelm Bissen]] blev afsløret [[1874]] ved Frijsenborg, bekostet af grevskabets beboere.
== Kilder ==
* [[Niels Neergaard]], "C.E. Frijs", i: [[Christian Blangstrup]] (red.), ''[[Salmonsens Konversationsleksikon]]'', København: [[J.H. Schultz Forlag]] 1915-30.
* Niels Neergaard, "C.E. Frijs", i: [[Povl Engelstoft]] & [[Svend Dahl]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Leksikon]]'', København: [[J.H. Schultz Forlag]] 1932-44.
* [http://runeberg.org/dbl/19/0105.html DBL om Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs]
* Dansk Biografisk Haandleksikon, 1920
* [[Peter Neerup Buhl]]: ''C.E. Frijs
{{Danske statsministre}}
{{FD|1817|1896|Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind-}}
Line 39 ⟶ 44:
[[Kategori:Danmarkshistoriens personer]]
[[Kategori:Godsejere fra Danmark]]
[[Kategori:
[[Kategori:
[[Kategori:Slægten Krag-Juel-Vind-Frijs|Christian Emil]]
[[Kategori:Lensgrever fra Danmark]]
[[Kategori:Riddere af Dannebrog]]
[[Kategori:Elefantriddere]]
| |||