C.E. Frijs: Forskelle mellem versioner

Han var søn af grev [[Jens Christian Carl Krag-Juel-Vind-Frijs]] til Frijsenborg (1779-1860) og Henriette Frederikke Magdalene født zu Inn- und Knyphausen, blev student fra [[Sorø Akademi]] [[1835]] og fik en akademisk uddannelse, som han afsluttede med [[1842]] at tage [[juridisk embedseksamen]]. [[1849]] overtog han styrelsen af den nordlige del af godset, landets største og dengang med sine 5000 tdr. [[hartkorn]] [[fæstegods]] betydelig større end nu. Han kastede sig med megen iver og dygtighed over den opgave, som således var blevet ham stillet, og bragte på forskellig måde sine godser stærkt frem, samtidig med, at han i vidt omfang bortsolgte sit fæstegods til [[selveje]] på for fæsterne lempelige vilkår. [[1860]] blev han ved faderens død lensgreve, og [[1867]] arvede han [[Stensballegård]]. Hele grevskabets betydelige bøndergods blev i løbet af forholdsvis kort tid afhændet til selvejendom på liberale vilkår. Grevskabets befolkning anerkendte selv dette og rejste i taknemmelighed i [[18721874]] en [[bronze]]statue, som står i den sydlige ende af [[Frijsenborg Skov]]. Samme år tog grev Frijs initiativ til at etablere trævarefabrikken [[Bastian (virksomhed)|Bastian]] i [[Horsens]], hvor grevskabets træ blev forarbejdet til forskellige produkter.