Parlamentarisme: Forskelle mellem versioner

 

'''Parlamentarisme''' er en [[statsform]], hvor en [[regering]] enten skal have et flertal i [[parlament]]et bag sig (positiv parlamentarisme), eller ikke må have et flertal imod sig (negativ parlamentarisme). Historisk er parlamentarismen udviklet i [[England]] som en praktisk foranstaltning, der skulle sikre en [[folkelig kontrol]] med regeringen. Parlamentarisme er direkte knyttet til [[demokrati]]et som styreform i en [[suverænitet|suveræn stat]]. Der findes eksempler på parlamentarisme i såvel [[republik]]ker som [[monarki]]er. (Se kortet til højre)

 

 

Parlamentarisme fungerer i praksis i et [[repræsentativt demokrati]] og er den juridiske [[legitimitet]] af folkets kontrol med regeringen. Legitimiteten består i, at folket ved frie, lige og hemmelige valg har valgt de repræsentanter, der kontrollerer regeringen. I et parlamentarisk system har de folkevalgte således en dobbelt funktion:

 

 

Proceduren for [[lovgivning]]en er normalt beskrevet i landets [[forfatning]]. Proceduren for den folkelige kontrol med regeringen kan ligeledes være indskrevet i [[forfatning]]en, men det er ikke altid tilfældet.<ref>I Danmark fastslår Grundlovens § 15 blot, at regeringen enten skal træde tilbage eller udskrive valg, hvis et flertal udtaler mistillid til [[statsminister]]en. Et andet krav til regeringen er, at den ligeledes skal træde tilbage eller udskrive valg, hvis [[finanslov]]en ikke kan opnå flertal i det danske parlament, [[Folketinget]].</ref>

Kontrollen kan enten bestå i, at regeringen må træde tilbage, hvis den ikke kan skabe et flertal i parlamentet, eller i, at regeringen i denne situation udskriver valg.<ref>Jf. Rasmussen (1972), bd. 2 s. 225. I Norge må regeringen i denne situation altid gå af, idet den ifølge forfatningen ikke kan udskrive valg i ”utide”</ref> I nogle stater, herunder [[Danmark]] sker dette formelt ved, at Parlamentet udtrykker sin mistillid til [[regering]]en.

 

Der findes to typer af parlamentarisme:

 

Begge typer kan i praksis fungere i et politisk system med [[forholdstalsvalg]] <ref>Som fx i de nordiske lande og Tyskland</ref> og i et politisk system med [[Valgmetode|flertalsvalg i enkeltkredse]].<ref>Som fx i Storbritannien</ref>

Positiv parlamentarisme findes i to udformninger:

* I den anden variant, der findes i bl.a. [[Belgien]], [[Irland]], [[Italien]] og [[Holland]] kræves almindeligt flertal blandt de fremmødte.

 

Negativ parlamentarisme findes ligeledes i to udformninger.

* I den anden variant, der findes i bl.a. [[Storbritannien]], [[Danmark]], [[Norge]], [[Finland]] og [[Island]] er en afstemning om regeringens autoritet kun nødvendig, hvis der fremsættes et [[mistillidsvotum]].

 

 

Det anføres ofte, at et parlamentaristisk system ikke har fuldstændig magtdeling, da regeringen udgår af parlamentet <ref>I de fleste tilfælde kan regeringens medlemmer samtidig være medlem af parlamentet og har således en dobbeltrolle i magtdelingen</ref> I den præsidentale styreform er den folkevalgte præsident normalt uafhængig af parlamentet.<ref>I USA kan præsidenten således blokere for [[implementering]]en af vedtagne love gennem nedlæggelse af [[veto]].</ref>

* 1953 – Parlamentarismen blev lovfæstet. Landstinget bliver afskaffet og [[tronfølgeloven]] ændres, således at kvinder får del i arvefølgen.

 

{{reflist}}

 

== Eksterne henvisninger ==

 

== Se også ==

 

 

{{Minibus|[[Wikipedia:Minibussernes holdeplads|Minibusruten Danmark]]|[[Danmark]]|[[Folketinget]]}}

[[fr:Régime parlementaire]]

[[gl:Parlamentarismo]]

[[he:דמוקרטיה פרלמנטרית]]

[[hr:Parlamentarni sustav]]