Versionen fra 16. apr. 2010, 10:26 redigér Urbandweller (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 111.167 edits m linkfix ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. okt. 2010, 14:44 redigér fjern redigering JayPeque (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 3.443 edits mNo edit summary Gå til næste forskel →
Linje 9: Hjalf indrømmede og forsvarede den skæve våbenfordeling til fordel for officersgrupperne, begrundet i frygten for et [[Kommunisme\|kommunistisk]] kup, hvilket gjorde ham til en politisk belastning for [[Regeringen Viggo Kampmann I\|regeringen]], der i 1960 valgte ikke at forny Hjalfs kontrakt som hærchef. Han tog sin afsked fra [[Forsvaret]] [[1965]]. Hjalf-sagens mest ~~betænde~~betændte element var dog den [[injurie]]sag som Viggo Hjalf anlagde mod avisen ''[[Land og Folk]]s'' chefredaktør [[Martin Nielsen (chefredaktør)\|Martin Nielsen]] i 1960. Avisen havde nemlig i sin udgave den [[17. marts]] 1960 skrevet, at Hjalf i sine kommentarer til den måde, våbenfordelingen var foregået på, ville fremstille sig som en ''"helt, ikke i kamp for fædrelandet, men i landsforræderi og i hvert fald indirekte i medskyldighed i mord på landsmænd under den tyske besættelse ved at forholde modstandsbevægelsen de våben, der tilsendtes den via Sverige"''. Udgangen på injuriesagen blev, at Martin Nielsen blev idømt tre måneders fængsel og skulle betale en erstatning på 25.000 kroner til Hjalf. Formand for Artilleriofficersforeningen 1951-[[1953\|53]] og for Fællesorganisationen af Officerer i Hæren 1956-57. Han var [[Dannebrogordenen\|Storkorsridder af Dannebrog]] og [[Dannebrogsmand]].

Viggo Hjalf: Forskelle mellem versioner