Køkkenmødding: Forskelle mellem versioner

En '''køkkenmødding''' er en affaldsdynge ('''skaldynge''') af skaller fra især [[østers]]skaller (menog også [[blåmusling]]er, [[hjertemusling]]er og [[strandsnegl]]),e. Det er især måltidsrester fra især [[Ertebøllekultur]]en i slutningen af [[jægerstenalder]]en, (men også fra senere perioder bl.a. [[bondestenalder]]en men også, [[jernalder]]en og [[vikingetid]]). Da sådanne skallerSkallerne består af kalk erog bevaringsforholdenegiver fine bevaringsforhold for knogler, ogja flere steder sågar forendog helt små fiskeben. Østers udgjordeblev ikkespist nogenfra betydeligmarts deltil afapril, stenalderfolkenesog kost, menkøkkenmøddingerne var nogettydeligt man spiste omkring marts-april. I løbet af tiden blev bunken størrelagdelte og størreviser, formentlighvor fordilænge menneskenebopladsen gangvar påi gang vendte tilbage til de samme stederbrug.{{kilde mangler|dato=Uge 6, 2010}}

Forskellen på de [[Mesolitikum|Mesolitiske]] og de [[Neolitikum|Neolitiske]] køkkenmøddinger er bl.a. at de Mesolitiskeindeholder generelt indeholder flere redskaber og fund end de [[Neolitikum|Neolitiske]] køkkenmøddinger, som oftest næsten udelukkende består af skaller, kogesten og askelag foruden lidt dyreknogler og enkelte redskaber og keramik.{{kilde mangler|dato=Uge 6, 2010}}

[[Nationalmuseet]] fik i 1837 tilsendt nogle flintredskaber fundet i en dynge af gamle [[østers]]skaller ved Limfjorden. Disse fundDet startede en debat om, hvorvidt skaldyngerne var naturligt aflejrede østersbanker, der var kommet ovenvandeoven vande ved [[landhævning]], eller om de var levn fra forhistoriske menneskers aktiviteter. I 1848 nedsattes den '''1. køkkenmøddingkommission''' somfor skulleat undersøge spørgsmålet. Den bestod af [[geologi|geologen]] [[Johan Georg Forchhammer|G. Forchhammer]], [[zoologi|zoologen]] [[Japetus Steenstrup]] og [[arkæologi|arkæologen]] [[Jens Jacob Asmussen Worsaae|J.J.A. Worsaae]]. Der blev foretaget en udgravning ved [[Meilgaard]] på [[Djursland]] i 1851. Kommission kunne derefter konkludere, at skaldyngerne var fortidsmenneskers affald – eller ”Kjøkkenmøddinger” som de blev kaldt.

Den '''2. køkkenmøddingkommission''' kom1893-1895 tilskulle på initiativ af [[Nationalmuseet]] i periden 1893-1895. Den skulle stå for en langt grundigere, tværvidenskabelig undersøgelse af fænomenet. Den bestod af [[arkæologi|arkæologerne]] [[A.P. Madsen]], [[Carl Neergaard]] og [[Sophus Müller]], [[zoologi|zoologerne]] [[C.G. Johannes Petersen]] og [[Herluf Winge]], [[geologi|geologen]] [[K.J.V. Steenstrup]] og [[botanik]]eren [[Emil Rostrup]]. Skaldyngen ved [[Ertebølle]] ved Limfjorden vedblev grundigt undersøgt. Kommissionen lod udgrave hele 314 kvadratmeter. Der blev fundet mængder af flintredskaber og potteskår, i alt 8608 arkæologiske effekter. Derudover fandt man 20300 dyreknogler, som [[Herluf Winge]] bestemte til art,artsbestemte og 563 fragmenter af [[trækul]], som [[Emil Rostrup]] sattebestemte navne påbotanisk. De omfangsrige resultater blev udgivet i værket ''"Affaldsdynger fra Stenalderen i Danmark"''<ref>[http://searchworks.stanford.edu/view/1309589 A.P. Madsen, Sophus Müller, Carl Neergaard, C.G. Joh. Petersen, E. Rostrup, K.J.V. Steenstrup, Herluf Winge (1900) Affaldsdynger fra Stenalderen i Danmark, undersøgte for Nationalmuseet (med fransk resumé). Udgivet paa Carlsberg-fondets bekostning. Paris, A.A. Hachette, 196 p.]</ref>