Versionen fra 24. apr. 2010, 10:10 redigér Postbuddet (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 993 edits No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 24. okt. 2010, 21:07 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m ændre sorteringsnøgle til Kategori:Perspektiv; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 7: Deri indgår i almindelighed følgende (teoretiske) grundbegreber: * En vandret ''grundplan''. * Et teoretisk ''øjepunkt'' hævet over grundplanen i en aftand, der benævnes ''sehøjden''. * Et ''horisontplan'', der går igennem øjepunktet parallelt med grundplanen. * En lodret ''billedplan'', der ligger foran øjepunktet i en aftand herfra, som kaldes ''distancen''. * Et ''fokuspunkt'', der betegner øjepunktets vinkelrette projektion på billedplanen. * En ''grundlinie'', der betegner den vandrette linje, der fremkommer på billedplanen, hvor grundplanen skærer billedplanen. * En ''horisontlinie'', der betegner den vandrette linje, der fremkommer på billedplanen, hvor horisont planen skærer billedplanen. * Et ''[[målestok]]''sforhold, der sammen med motivets teoretiske placering på grundplanen er bestemmende for, hvor stort det færdige billede bliver på konstruktionen. Punkterne, der befinder sig på billedplanen, afbildes uændret, og siges af foreligge i ''sandt mål''. Billedplanen roteres af praktiske grunde omkring grundlinien, så den på tegnefladen bliver sammenfaldende med billedplanen. == Tre hyppigt anvendte metoder == [[~~fil~~Fil:oprejsning.png\|thumb\|500px\|Principskise visene oprejsning ud fra en perspektivisk grundplan. Illustrationen viser samtidigt princippet i kontorperspektiv.]] * Frontperspektiv (også undertiden kaldt centralperspektiv) * Kontorperspektiv * Målepunktperspektiv For alle tre metoder gælder, at ethvert punkts billedhøjde kan findes ved at projicere højden<ref>over grundplanen</ref> i sandt mål ud mod et ''fjernpunkt'' på horisontlinien, der er dannet ved, at en<ref>vilkårlig</ref> linje, der går igennem punktets projektion på grundplanen skærer både horisontlinien og grundlinien. Højden på billedet findes da ved, at man går lodret op fra punktet på grundlinien i en afstand svarende til højden i sandt mål og derfra trækker en linje ud til det tilvarende fjernpunkt. Man tegner derpå en lodret linje fra motivets billedmæssige projektion på grundplanen, og der hvor denne linje skærer den føromtalte sigtelinie mod horisonten, ligger det søgte billedpunkt. En god praksis er i reglen at konstruere en perspektivisk grundplan af motivet først og dernæst ''rejse den op'' så perspektiven bliver tredimensional ved hjælp af den her beskrevne teknik. Linje 32: === Frontperspektiv === [[~~fil~~Fil:frontperspektiv1.png\|thumb\|500px\|Principskitse for konstruktion af interiørperspektiv med brug af frontperspektiv]] Denne teknik vedrører perspektiver med kun ét forsvindingspunkt, der (normalt) ligger centralt placeret i billedet. Ethvert punkts dybde i grundplanen kan konstrueres på følgende måde: # Dybden i sandt mål afsættes vandret ud ad grundlinien mod højre regnet fra punktets vinkelrette projektion på grundlinien. # Det derved definerede punkt forbindes med et punkt til venstre for fokuspunktet i en afstand lig med distancen i sandt mål<ref>Dette punkt kaldes også for et ''målepunkt''</ref>. Billedpunktets dybde er nu defineret som beliggenheden af skæringspunktet mellem forbindelseslinien mellem punktets vinkelrette projektion på grundlinien og fokuspunktet og denne forbindelseslinie<ref>Af praktiske grunde kan man operere med flere forskellige målepunkter, nogle til højre og nogle til venstre for fokuspunktet, og nogle af disse kan være skalerede, sledes at man f.eks. kun behøver at afsætte de halve dybder i stedet for de fulde dybder.</ref>(se illustrationen). Frontperspektiv regnes normalt for at være den enkleste og den hurtigste metode, men det er ikke alle motiver teknikken egner sig til. Linje 44: Denne teknik vedrører X-perspektiv, altså med 2 forsvindingspunkter på horisontet, der afbilder fjernpunkterne for to på hinanden vinkelstående retninger. Motivet er i dette tilfælde anbragt skævt i forhold til grundlinien. Dybderne findes her ved at hvert af motivets punkter projiceres ud på billedplanen til skæring med grundlinien følgende disse to retninger. De punkter, der herved findes forbindes parvis med hvert at de respektive fjernpunkter, og der hvor disse to linjer skærer hinanden ligger det søgte billedpunkt. Kontorperspektiv er en hurtig konstruktionsmetode, der er nem at lære, men den har den ulempe at kræve meget store tegneflader for at man kan opnå billeder af en rimelig størrelse. Ellers bliver vidvinkel-effekten for kraftig og billedet kommer til at virke unaturligt<ref>Hvis f.eks. distancen i det givne målestokforhold er 60 cm svarende til et billedfelt på ca. 30 cm i bredden, så er det nødvendigt med en arbejdsflade på mindst 120 cm i bredden, og de linialer man benytter skal have tilsvarende længde.</ref>. === Målepunktsperspektiv === [[~~fil~~Fil:Maalepunkt.png\|thumb\|500px\|Principskitse visende målepunktsmetoden. Bemærk, at de viste cirkelslag er rent hypotetiske, idet man i praksis i stedet vil tage mål og afsætte disse. De er kun vist for at tydeliggøre princippet i metoden. Der er for overskuelighedens skyld kun vist konstruktion af to punkter af den perspektiviske grundplan foruden det, der ligger i billedplanen.]] Ved tenne teknik, der kan minde om frontperspektiven, benyttes kun ét fjernpunkt til konstruktionen kombineret med et eller flere målepunkter. Derved reduceres behovet for en stor arbejdsflade, men til gengæld er metoden temmelig arbejdskrævende, idet dobbelt så mange punkters beliggenhed skal konstrueres set i forhold til frontperspektiven og kontorperspektiv-metoden, idet man her ikke i samme grad kan benytte sig af, at punkter ligger på linje (i forhold til den retning, hvis fjernpunkt man ikke benytter). Er der tale om en kompliceret konstruktion med mange detaljer, er det en god idé at arbejde med en såkaldt ''kælderplan'' placeret lodret under den rigtige. Derved opnår man bedre skæringer mellem de krydsende linjer, og tegningen brænder ikke så let sammen i et virvar af konstruktionsstreger. Linje 54: === Brug af EDB === I dag har computere i vid udstrækning overtaget arbejdet med at fremstille perspektivisk korrekte afbildinger, idet dette kan gøres på en lille brøkdel af den tid, der førhen var nødvendig, men kan man lide at tegne og male er en vis rutine i perspektivisk konstruktion og ikke mindst en basal forståelse af teorien bag stadig af værdi. == Se også == * [[Perspektiv]] == Noter == Linje 63: == Eksterne referencer == * [http://www.hanneoestergaard.dk/Pixi_Perspektiv.pdf En praktisk introduktion] * [http://www.geometer.dk/ Program, hvor man interaktivt kan undersøge de grundlæggende principper i perspektivtegning] [[Kategori:Perspektiv\|Konstruktion]] [[Kategori:Teknisk tegning]] Linje 74: [[en:Perspective (graphical)]] [[es:Perspectiva]] [[fi:Perspektiivi]]▼ [[fr:Perspective (représentation)]] [[ko:원근법]]▼ [[it:Prospettiva]]▼ [[he:פרספקטיבה]] ▲[[it:Prospettiva]] [[ja:遠近法]]▼ ▲[[ko:원근법]] [[lt:Perspektyva]] [[mk:Перспектива]] [[nl:Lijnperspectief]] ▲[[ja:遠近法]] [[no:Perspektiv (kunst)]] [[pl:Perspektywa]] [[pt:Perspectiva (gráfica)]] [[ru:Перспектива]] ▲[[fi:Perspektiivi]] [[sv:Perspektiv]] [[ta:இயலுறு தோற்றப் படம்]]

Perspektivisk konstruktion: Forskelle mellem versioner