Opstanden i Ungarn: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m robot Ændrer: fy:Hongaarske Opstân
sammenskrevet med afsnit fra hovedartiklen "Den kolde krig"+ nogle sproglige præciseringer
Linje 2:
'''Opstanden i Ungarn''' var en ungarsk opstand rettet mod de sovjetiske besættelsesstyrker i [[Ungarn]]. Opstanden fandt sted mellem den [[23. oktober]] og [[4. november]] [[1956]]. Opstanden blev slået voldsomt ned af sovjetiske tropper. Mellem 25.000 og 50.000 ungarere og ca. 7.000 sovjetiske soldater blev dræbt i forbindelse med kampene. Mange flere tusinder blev såret, og næsten en kvart million mennesker flygtede fra landet.
 
==Forløb==
Opstanden i Ungarn var en spontan national revolte mod [[Den ungarske folkerepublik|det autoritære kommuniststyre]] i [[Ungarn]] og dets politik, som var dikteret fra [[Sovjetunionen]]. Opstanden startede som en studenterdemonstration, hvor tusindvis af mennesker marcherede til parlamentet. En studenterdelegation gik ind i rigsbygningen og forsøgte at få indfriet sine krav, men blev i stedet anholdt. Da folkemassen udenfor krævede deres løsladelse, løsnede sikkerhedspolitiet skud mod demonstranterne. Nyheden om dette spredte sig hurtigt i byen og førte til voldelige optøjer rundt omkring i hovedstaden.
 
Opstanden i Ungarn varstartede enom spontaneftermiddagen nationalden revolte23. modoktober [[Den1956, ungarskehvor folkerepublik|detbyens autoritærestudenter kommuniststyre]]demonstrerede itil støtte for [[UngarnPolen]], oghvor detset politik,folkeligt sompres varnetop dikterethavde fratvunget [[Sovjetunionen]].en Opstandenstalinistisk startederegering somfra enmagten. studenterdemonstration,Demonstrationen hvorfik tilslutning af tusindvis af mennesker, som marcherede til parlamentet. En studenterdelegation gik ind i rigsbygningen og forsøgte at få indfriet sine krav, men repræsentanterne blev i stedet anholdt. Da folkemassen udenfor krævede deres løsladelse, løsnede sikkerhedspolitiet skud mod demonstranterne. Nyheden om dette spredte sig hurtigt i byen og førte til voldelige optøjer rundt omkring i hovedstaden. I løbet af aftenen bølgede en hel række demonstrationer gennem gaderne i [[Budapest]], kolossalstatuen af Josef Stalin blev væltet omkuld, voldsomme kampe ved Radiohuset kostede et par hundrede mennesker livet og sovjetiske kampvogne var kørt ind i byen for at genoprette roen.
Derefter spredte uroen sig til resten af Ungarn, og regimet faldt for det store pres. Tusindvis af mennesker organiserede sig i militser og kæmpede nu mod sikkerhedspolitiet og sovjetiske tropper om kontrollen over landet. Pro-sovjetiske kommunister og medlemmer af sikkerhedspolitiet blev ofte henrettet eller sat i fængsel, samtidig med at tidligere fanger blev løsladt og derefter bevæbnet. Spontant etablerede lokale råd overtog magten fra kommunistpartiet rundt omkring og krævede politiske forandringer. Den nye ikke-kommunistiske regering opløste sikkerhedspolitiet og erklærede, at de agtede at trække sig ud af [[Warszawa-pagten]] og tillade frie valg. Hen mod slutningen af oktober var kampene i landet næsten slut, og en normaltilstand var i færd med at indfinde sig.
 
Et par hundrede tusinde havde efterhånden sluttet sig til demonstrationen med et hovedkrav om, at reformkommunisten [[Imre Nagy]] blev genindsat som regeringschef. Han blev tidligt om morgenen den [[24. oktober]] sat i spidsen for Ungarns stalinistiske regering.
Efter først at have annonceret en vilje til at forhandle med den nye ungarske regering om en tilbagetrækning af tilbageværende sovjetiske styrker ændrede [[Politbureauet]] mening og sendte store sovjetiske styrker til Ungarn. [[4. november]] invaderede [[Sovjetunionen]] [[Budapest]] og Ungarn, og under kampene som fulgte blev tusindvis af civile dræbt. Den organiserede modstand måtte give op den 10. november, og dette blev efterfulgt af massearrestationer. Det er anslået, at 200.000 ungarere flygtede fra landet; af disse kom omkring 100 til Danmark<ref>[http://www.ambbudapest.um.dk/da/menu/InfoOmLand/1956-revolutionen/Danmarks+modtagelse+af+ungarske+flygtninge/ Flygtninge til Danmark - Danmarks ambassade Ungarn<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>. Inden januar [[1957]] var al offentlig opposition effektivt blevet knust. Sovjetunionens handlinger havde stor betydning for venstreorienterede kredse i Vesteuropa, og den fik mange vestlige [[marxisme|marxister]] til at tage afstand fra sovjet-regimet. I Danmark dannede [[Aksel Larsen]] partiet [[Socialistisk Folkeparti]] for at tage afstand til [[kommunisme]]n. På samme tid blev kommunismens greb om Østeuropa styrket, da man kunne se, hvad en opstand kunne få af konsekvenser.
Den 25. oktober skød sovjetiske kampvogne og den forhadte Statssikkerhedstjeneste direkte ind i en fredelig forsamling på Parlamentspladsen. Massakren udløste blodige gadekampe, der nu også blev rettet mod de sovjetiske kampvogne, som oprørerne i stort tal satte ud af spillet med benzinbomber. De sovjetiske myndigheder valgte efter nogle dage at trække kampvognene ud af Budapest.
 
Derefter spredte uroen sig til resten af Ungarn, og regimet faldt for det store pres. Tusindvis af mennesker organiserede sig i militser og kæmpede nu mod sikkerhedspolitiet og sovjetiske tropper om kontrollen over landet. Pro-sovjetiske kommunister og medlemmer af sikkerhedspolitiet blev ofte henrettet eller sat i fængsel, samtidig med at tidligere fanger blev løsladt og derefter bevæbnet. Spontant etablerede lokale råd overtog magten fra kommunistpartiet rundt omkring og krævede politiske forandringer. Den nye ikke-kommunistiske regering under Imre Nagy opløste sikkerhedspolitiet. og erklærede, at deden agtede at trække sig ud af [[Warszawa-pagten]] og tillade frie valg. Hen mod slutningen af oktober var kampene i landet næsten slut, og en normaltilstand var i færd med at indfinde sig.
 
Den [[1. november]] erklærede Imre Nagy, at Ungarn havde opsagt sit medlemskab af [[Warszawa-pagten]]. Det var mere, end de sovjetiske myndigheder kunne gå med til. De begyndte at stramme det militære greb om Ungarn, men forklarede det beroligende med, at de blot forberedte en militær rømning af landet.
 
Den [[3. november]] aftalte Imre Nagys omdannede regering og de sovjetiske myndigheder, at de sovjetiske styrker skulle være ude af Ungarn den [[15. januar]] [[1957]]. Efter først at have annonceret sin vilje til at forhandle med den nye ungarske regering om en tilbagetrækning af tilbageværende sovjetiske styrker ændrede [[Politbureauet]] mening og sendte store sovjetiske styrker til Ungarn. Seks timer senere - ved daggry søndag [[4. november]] - invaderede [[Sovjetunionen]] [[Budapest]] og Ungarn, og under kampene, som fulgte, blev tusindvis af civile dræbt. Den organiserede modstand måtte give op den 10. november, og dette blev efterfulgt af massearrestationer, organseret af Sovjetunionen og dennes sympatisører i Ungarn.
 
Imre Nagy nåede i sikkerhed i den [[Jugoslavien|jugoslaviske]] ambassade. Den 22. november forlod han ambassaden under løfte om [[frit lejde]], men blev pågrebet af [[KGB]] (det hemmelige statspoliti) og sendt i fangeskab i [[Rumænien]].
 
==Opstandens følger==
 
Efter først at have annonceret en vilje til at forhandle med den nye ungarske regering om en tilbagetrækning af tilbageværende sovjetiske styrker ændrede [[Politbureauet]] mening og sendte store sovjetiske styrker til Ungarn. [[4. november]] invaderede [[Sovjetunionen]] [[Budapest]] og Ungarn, og under kampene som fulgte blev tusindvis af civile dræbt. Den organiserede modstand måtte give op den 10. november, og dette blev efterfulgt af massearrestationer. Det er anslået, at 200.000 ungarere flygtede fra landet; af disse kom omkring 100 til Danmark<ref>[http://www.ambbudapest.um.dk/da/menu/InfoOmLand/1956-revolutionen/Danmarks+modtagelse+af+ungarske+flygtninge/ Flygtninge til Danmark - Danmarks ambassade Ungarn<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>. Inden januar [[1957]] var al offentlig opposition effektivt blevet knust. Sovjetunionens handlinger havde stor betydningindflydelse for venstreorienterede kredse i Vesteuropa, og denUngarnopstanden fik mange vestlige [[marxisme|marxister]] til at tage afstand fra sovjet-regimet. I Danmark dannede [[Aksel Larsen]] partiet [[Socialistisk Folkeparti]] for at tagelægge afstand til [[kommunisme]]n. På samme tid blev kommunismens greb om Østeuropa styrket, da man kunne se, hvadhvilke konsekvenser en opstand kunne få af konsekvenser.
 
Offentlig diskussion om opstanden i 1956 blev undertrykt i Ungarn i over 30 år, men siden [[1980'erne]] har emnet været intenst studeret og debatteret. I dag er 23. oktober, dagen for opstandens begyndelse, nationaldag i Ungarn.