Forskel mellem versioner af "Nordisk mytologi"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 11 år siden
m
flytter afsnit op
m (flytter afsnit op)
 
Den mytologi, der beskrives i Snorres middelalderlige litterære fremstillinger, bærer præg af forfatterens ønske om orden. Han har indordnet guderne efter et klassisk græsk mønster, hvor de tildeles individuelle funktioner. I heldigste fald peger de tilbage til den før-kristne kult, men det er højst usikkert.<ref>Kofod & Warmind (1989) s. 38</ref> De store navngivne guder, der optræder i myterne, blev hovedsageligt dyrket i officielle sammenhænge. I dagligdagen har andre guddomme sandsynligvis haft større betydning for den enkelte. Der kan have eksisteret lokale mytologier for lokale guddomme. En af dem, [[Thorgerd Helgebrud]], kan være overeleveret som et brudstykke i [[Håkon Jarls saga]].<ref>Bæksted (1984) s. 193-194</ref> De nordiske myter blev ikke nødvendigvis fremført som egentlige skuespil, selvom deres komposition viser indikationer i den retning, fx i form af middelalderlige levn til lyriske og rytmiske fortællinger. Desuden er der hentydninger til brugen af sange i forbindelse med ritualer hos Adam af Bremen.<ref name=baeksted28 />
 
== Efterliv ==
I [[Renæssancen]] opstod den første akademiske interesse for den før-kristne nordiske mytologi i kølvandet på den klassiske interesse i det øvrige Europa. I den sammenhæng blev [[Saxo Grammaticus]]’ ''[[Gesta Danorum]]'' første gang oversat til dansk i 1514 I årene derefter begyndte indsamlingen af islandske manuskripter fra middelalderen, og de første bearbejdninger af den ældre islandske litteratur blev udgivet. I 1555 udgav [[Olaus Magnus]] sit værk ''Historia de gentibus septentrionalibus'' om Nordens folkeliv. Og i 17. århundrede blev de første videnskabelige studier af den nordiske mytologi offentliggjort. [[Ole Worm]] var pioner i den forbindelse, og hans arbejde fik derfor stor indflydelse længe efter.<ref>Willis (2004) s. 440-441</ref> I samme periode blev eddadigtene oversat til latin, Peder Resens ''Edda Islandorum'' fra 1665 var særligt prominent. Den og andre oversættelser øgede kraftigt kendskabet til den hedenske nordiske mytologi udenfor Norden. Med den [[romantikken|romantiske]] bølge fik vikingernes mytologi et folkeligt gennembrud, og har i nyere tid især spillet en prominent rolle i [[nationalromantik|nationalromantiske]] sammenhænge, ved f.eks. i digtning og historieskrivning at hævde en særlig nordisk egenart. Denne strømning kan bl.a. genfindes i den danske nationalsang ''[[Der er et yndigt land]]'', hvor der er en reference til [[Freja]], og i det [[Forsvaret|danske militær]], hvor militærbaser i udlandet navngives med udgangspunkt i mytologien; i Irak: [[Camp Yggdrasil]], [[Camp Danevang]] og [[Camp Einherjer]], og i Afghanistan: [[Camp Viking]].
 
Et andet resultat af den øgede folkelige interesse i hedensk mytologi var fremvæksten af rekonstruktionistiske [[neopaganisme|neopaganistiske]] bevægelser i begyndelsen af 20. århundrede. En af de mest fremtrædende i denne periode var den tysk-østrigske [[okkultisme|okkultist]] [[Guido von List]]. Denne tidlige bevægelse blev efter [[2. verdenskrig]] delvist kompromitteret af relationer til [[nazisme]]n. Siden 1970’erne har der i både Europa og USA været en genopblomstring af neopaganisme, hovedsageligt manifesteret i [[asetro]]sfælleskabet, fx [[Forn Siðr]] i Danmark.
 
[[Fil:Ring33.jpg|thumb|180px|Wotan ser hvordan flammerne omkranser den sovende Brünnhilde. Illustration af [[Arthur Rackham]] til Richard Wagners ''[[Die Walküre]]''.]]
=== Moderne kultur ===
{{hovedartikel|Nordisk mytologi i moderne kultur}}
<!--Dette afsnit bør af hensyn til artiklens omfang kun indeholde omtale af de allermest prominente værker inspireret af nordisk mytologi. Alt trivia om TV, spil, bøger, tegneserier o.lign. kan tilføjes på artiklen "Nordisk mytologi i moderne kultur". -->
Nordisk mytologi fik en fornyet opblomstring i litteraturen og kunsten i tilknytning til den [[romantikken|romantiske]] strømning i 19. århundrede.<ref>Grønbech (1924) s. 482</ref> I Danmark har især [[N.F.S. Grundtvig]] haft stor indflydelse på den folkelige opfattelse af mytologien, mens det internationalt især har været [[Richard Wagner]]s brug af litterære temaer fra mytologien i sin [[opera]]cyklus ''[[Nibelungens Ring|Der Ring des Nibelungen]]'', der har haft betydning for kendskabet.
I 20. århundrede har [[fantasy]]litteraturen været stærkt influeret, hovedsageligt pga. [[J.R.R. Tolkien]]s værker; særligt det [[posthum]]e værk ''[[Silmarillion]]'' var stærkt påvirket af nordeuropæiske myter og legender. Men det har især været hans roman trilogi ''[[Ringenes Herre]]s'' popularitet, der lagt grunden for den store udbredelse af figurer baseret på væsener fra nordisk mytologi, fx dværge, elvere og jætter i fantasygenren. Sidenhen har den også været inspirationskilde til værker i andre litterære og populærkulturelle genrer. I Danmark har [[Peter Madsen (tegner)|Peter Madsens]] tegneserie ''[[Valhalla (tegneserie)|Valhalla]]'' vundet stor popularitet, ligesom [[Lars-Henrik Olsen]] romanserie om Erik Menneskesøn. I USA og internationalt har bl.a. [[Marvel Comics]]' ''[[Thor (Marvel Comics)|The Mighty Thor]]'' og ''[[American Gods]]'' og ''[[The Sandman]]'' af [[Neil Gaiman]] vundet stor udbredelse.
 
Indenfor [[heavy metal]] er elementer af nordisk mytologi tilbagevendende temaer hos bands som fx [[Manowar]] og [[Amon Amarth]]. Og i Skandinavien er der opstået en hel genre kaldet [[Viking metal]], hvor sange og albums baseres på myter og eddadigte.
 
I spilverdenen findes der referencer til mytologien i adskillige titler, heriblandt [[World of Warcraft: Wrath of the Lich King]], [[Age Of Mythology]], [[Final Fantasy]], [[Ragnarok Online]] og [[Tomb Raider Underworld]].
 
[[Fil:Rökstenen 2.jpg|thumb|180px|Rökstenen fra Östergötland indeholder den længste kendte runeindskrift. Teksten er mytologisk, men dens betydning er usikker. Måske er den udtryk for en østnordisk mytologisk tradition, der ikke har efterladt sig spor i andre skriftlige kilder.<ref>Ström (1985) s. 67</ref>]]
 
Fordelingen af [[stednavn]]e, der er dannet af gudenavne, kan ofte bruges som indikation af hvilke guder og gudinder, som blev dyrket i bestemte områder. I nordiske stednavne indgår følgende guders navne med sikkerhed: Thor, Njord, [[Ull]], Frø/[[Frej]], Odin, Tyr, [[Frigg]] og [[Freja]]. Andre navne, der sandsynligvis er blevet brugt omfatter [[Vidar]], [[Balder]], [[Høder]] og [[Skade (nordisk mytologi)|Skade]]. De kollektive betegnelser [[diser]], [[vaner]] og alfer forekommer også. Også i [[personnavn]]e indgik der ofte en guds navn, bl.a. følgende Thor, Frø/Frej, Odin, [[valkyrie]]navne og muligvis Tyr, dertil kom også betegnelser på guder, såsom gud, as, ragn/regin (gudemagt), dis og alf.
 
== Efterliv ==
I [[Renæssancen]] opstod den første akademiske interesse for den før-kristne nordiske mytologi i kølvandet på den klassiske interesse i det øvrige Europa. I den sammenhæng blev [[Saxo Grammaticus]]’ ''[[Gesta Danorum]]'' første gang oversat til dansk i 1514 I årene derefter begyndte indsamlingen af islandske manuskripter fra middelalderen, og de første bearbejdninger af den ældre islandske litteratur blev udgivet. I 1555 udgav [[Olaus Magnus]] sit værk ''Historia de gentibus septentrionalibus'' om Nordens folkeliv. Og i 17. århundrede blev de første videnskabelige studier af den nordiske mytologi offentliggjort. [[Ole Worm]] var pioner i den forbindelse, og hans arbejde fik derfor stor indflydelse længe efter.<ref>Willis (2004) s. 440-441</ref> I samme periode blev eddadigtene oversat til latin, Peder Resens ''Edda Islandorum'' fra 1665 var særligt prominent. Den og andre oversættelser øgede kraftigt kendskabet til den hedenske nordiske mytologi udenfor Norden. Med den [[romantikken|romantiske]] bølge fik vikingernes mytologi et folkeligt gennembrud, og har i nyere tid især spillet en prominent rolle i [[nationalromantik|nationalromantiske]] sammenhænge, ved f.eks. i digtning og historieskrivning at hævde en særlig nordisk egenart. Denne strømning kan bl.a. genfindes i den danske nationalsang ''[[Der er et yndigt land]]'', hvor der er en reference til [[Freja]], og i det [[Forsvaret|danske militær]], hvor militærbaser i udlandet navngives med udgangspunkt i mytologien; i Irak: [[Camp Yggdrasil]], [[Camp Danevang]] og [[Camp Einherjer]], og i Afghanistan: [[Camp Viking]].
 
Et andet resultat af den øgede folkelige interesse i hedensk mytologi var fremvæksten af rekonstruktionistiske [[neopaganisme|neopaganistiske]] bevægelser i begyndelsen af 20. århundrede. En af de mest fremtrædende i denne periode var den tysk-østrigske [[okkultisme|okkultist]] [[Guido von List]]. Denne tidlige bevægelse blev efter [[2. verdenskrig]] delvist kompromitteret af relationer til [[nazisme]]n. Siden 1970’erne har der i både Europa og USA været en genopblomstring af neopaganisme, hovedsageligt manifesteret i [[asetro]]sfælleskabet, fx [[Forn Siðr]] i Danmark.
 
[[Fil:Ring33.jpg|thumb|180px|Wotan ser hvordan flammerne omkranser den sovende Brünnhilde. Illustration af [[Arthur Rackham]] til Richard Wagners ''[[Die Walküre]]''.]]
=== Moderne kultur ===
{{hovedartikel|Nordisk mytologi i moderne kultur}}
<!--Dette afsnit bør af hensyn til artiklens omfang kun indeholde omtale af de allermest prominente værker inspireret af nordisk mytologi. Alt trivia om TV, spil, bøger, tegneserier o.lign. kan tilføjes på artiklen "Nordisk mytologi i moderne kultur". -->
Nordisk mytologi fik en fornyet opblomstring i litteraturen og kunsten i tilknytning til den [[romantikken|romantiske]] strømning i 19. århundrede.<ref>Grønbech (1924) s. 482</ref> I Danmark har især [[N.F.S. Grundtvig]] haft stor indflydelse på den folkelige opfattelse af mytologien, mens det internationalt især har været [[Richard Wagner]]s brug af litterære temaer fra mytologien i sin [[opera]]cyklus ''[[Nibelungens Ring|Der Ring des Nibelungen]]'', der har haft betydning for kendskabet.
I 20. århundrede har [[fantasy]]litteraturen været stærkt influeret, hovedsageligt pga. [[J.R.R. Tolkien]]s værker; særligt det [[posthum]]e værk ''[[Silmarillion]]'' var stærkt påvirket af nordeuropæiske myter og legender. Men det har især været hans roman trilogi ''[[Ringenes Herre]]s'' popularitet, der lagt grunden for den store udbredelse af figurer baseret på væsener fra nordisk mytologi, fx dværge, elvere og jætter i fantasygenren. Sidenhen har den også været inspirationskilde til værker i andre litterære og populærkulturelle genrer. I Danmark har [[Peter Madsen (tegner)|Peter Madsens]] tegneserie ''[[Valhalla (tegneserie)|Valhalla]]'' vundet stor popularitet, ligesom [[Lars-Henrik Olsen]] romanserie om Erik Menneskesøn. I USA og internationalt har bl.a. [[Marvel Comics]]' ''[[Thor (Marvel Comics)|The Mighty Thor]]'' og ''[[American Gods]]'' og ''[[The Sandman]]'' af [[Neil Gaiman]] vundet stor udbredelse.
 
Indenfor [[heavy metal]] er elementer af nordisk mytologi tilbagevendende temaer hos bands som fx [[Manowar]] og [[Amon Amarth]]. Og i Skandinavien er der opstået en hel genre kaldet [[Viking metal]], hvor sange og albums baseres på myter og eddadigte.
 
I spilverdenen findes der referencer til mytologien i adskillige titler, heriblandt [[World of Warcraft: Wrath of the Lich King]], [[Age Of Mythology]], [[Final Fantasy]], [[Ragnarok Online]] og [[Tomb Raider Underworld]].
 
== Se også ==
4.532

redigeringer