Julemiddag: Forskelle mellem versioner

Den traditionelle, danske '''julemiddag''' var sammensat af retter, der passede til den netop overståede slagtning. Derfor var [[flæskesteg]] det bærende element i hovedretten. Til stegen hørte ofte både "hvide" [[kartoffel|kartofler]] og "brunede" kartofler. Sovsen var lavet ved [[opbagning]] af [[stegesky]]en. Som tilbehør fik man [[rødkål]], kogt med [[ribs (bær)|ribssaft]], og syltet frugt, f.eks. [[ribs (bær)|ribsgelé]] eller [[tyttebær (frugt)|tyttebærsyltetøj]]. [[Dessert]]en var som regel [[risalamande]] med lun [[kirsebær (frugt)|kirsebærsovs]]. Til maden nød man et glas [[julebryg]], mens børnene fik [[Nisseøl|juleøl]].

Nu til dags er det forholdsvist sjældent, at man spiser flæskesteg. De fleste er gået over til [[andesteg]], gerne med fyld af æbler og svedsker. Tilbehøret er til gengæld stadig det samme: hvide og brunebrunede kartofler, opbagt skysovs, rødkål og syltetøj. I nogle familier gives der også waldorfsalet til stegen. Enkelte steder foretrækker man [[gåsesteg]], men stadig med samme tilbehør. Desserten er i alle tilfælde risalamande med kirsebærsovs. Til maden får de fleste [[rødvin]] (hvis man da kan lide den), og børnene drikker [[sodavand]].

Middagen er omgærdet af mange, faste regler, som man lægger megen vægt på at få overholdt i den enkelte familie. Der er forskrifter for, hvornår den skal spises, og hvorlænge man må sidde over denmiddagen. Der er også usagte regler for, hvor mange gange, man byder fade og skåle rundt (for det meste 2 gange), og man ser skævt til den, der ikke tager af det hele, eller som forsyner sig for grådigt. I nogle familier skal opvasken være til side, før man kan gå i gang med dansen om juletræet,; men i andre kan detden godt vente, indtil børnene er stillet tilfreds.