Cromwells erobring af Irland: Forskelle mellem versioner

*Cromwell og mange af hans mænd var puritanere og anså alt romersk-katolsk for kættersk. For dem var generobringen et korstog.

Angrebet gav nu ikke Cromwell nogen fordel: Ødelæggelsen af byen betød tværtimod at parlamentarikerne ikke kunne gøre brug af byen som leverancehavn i Irland. Resultatet af de massive ødelæggelser i Drogheda og Wexford var blandede. Til en vis grad kan de have virket afskrækkende på fremtidig modstand. Den royalistiske hærfører Ormonde mente, at Cromwells terror havde en [[paralyse]]rende effekt på hans tropper. Byer som [[New Ross]], [[Carlow]] og [[Kilkenny]] overgav sig straks efter Cromwells tropper indledte belejringen. På den anden side forlængede terroren modstanden i andre byer, da nogle irske katolikker var overbevist om, at de ville blive dræbt - overgivelse eller ej. Byer som [[Waterford]], [[Duncannon]], [[Clonmel]], [[Limerick (by)|Limerick]] og [[Galway]] overgav sig først efter hårdnakket modstand. Cromwell kunne ikke erobre Waterford og Duncannon, hvor hans nydannede hær måtte fortrække til dens vinterkvarter, hvor mange af soldaterne døde af sygdomme som tyfus og dysenteri (havnebyerne Waterford og Duncannon overgav sig efter langvarige belejringer i 1650).

Parlamentaristerne krydsede Shannon og gik ind i den vestlige Connaghtprovins i oktober 1650, efter at de havde omdirigeret en irsk styrke i [[Slaget ved Meelick Island]]. Tilliden til Ormonde var svækket efter den konstante strøm af militære nederlag til Parlamentets tropper og især det irske forbund. I december 1650 flygtede han til [[Frankrig]]; hærfører blev nu Ulick Burke of Clanricarde. De irske og royalistiske tropper var trængt inde i det vestlige Irland og satte deres lid til, at de var i stand til at holde de stærkt befæstede byer [[Galway]] og [[Limerick]]. De havde enorme nye forsvarsanlæg, der ikke kunne erobres med stormangreb som Drogheda og Wexford. Ireton belejrede Limerick, mens Coote omringede Galway, men de kunne ikke indtage dem. I stedet indledte de en blokade, der fremtvang overgivelse grundet sult og sygdom. Et irsk forsøg på at afhjælpe Limerick blev slået tilbage i [[Slaget ved Knocknaclashy]]. Limerick blev erobret i 1651 og Galway året efter. Sygdom tog livet af mange og Ireton døde sammen med tusindvis af soldater uden for Limerick i 1651<ref>Micheal O Siochru, God's Executioner, Oliver Cromwell and Conquest of Ireland, p.187</ref>.

*Morrill, John. ''Rewriting Cromwell - A Case of Deafening Silences''. Canadian Journal of History. Dec 2003.