Wikipedia

Socialdarwinisme: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
redigeret . se diskussion
Linje 1:
'''Socialdarwinismen''' er en ofte negativt ment prædikation af en
'''Socialdarwinismen''' (også kaldet vulgærdarwinismen) er en samfundsteori, der søger at forklare enhver samfundsudvikling ud fra [[Charles Darwin]]s biologiske [[Evolution (biologi)|''evolutionsteori'']]. Det vil sige ved hjælp af naturkræfter som ''mutation'', ''variation'' og ''selektion'' - men her overført på både den kulturelle og den samfundsmæssige udvikling. I modsætning til Darwins biologiske evolutionsteori bygger den socialdarwinistiske samfundsmodel således ikke selv på nogen kendsgerninger, men udelukkende på en fortolkning.
samfundsteori, der ser - eller kritiseres for at se - samfundet som en
[[Evolution (biologi)|biologisk-evolutionær]] udvikling.
Det vil sige ved hjælp af Darwin's evolutions-begreber såsom ''mutation'', ''variation'' og
''selektion'' - men her overført på den kulturelle og den
samfundsmæssige udvikling.
 
I modsætning til '''socialdarwinismen''' findes '''neo-darwinismen''' som
en positiv prædikation .
 
Den biologisk-evolutionære forståelse af samfundet fandt stor udbredelse inden for sundhedslære, samfundsteori og politik i perioden fra 1860 og frem til ca. 1950 i Europa.
==Socialdarwinismens oprindelse==
<!--
Som socialdarwinismens ophavsmand regnes især den engelske filosof og sociolog ''[[Herbert Spencer]]'' (1820-1903), der i 1860 udgav et essay under titlen ''"The Social Organism".'' <ref> Spencer, Herbert: ”The Social Organism”, ''Westminster Review'', 1860.</ref>
;kilde mangler.
 
hvorunder dens temmelig yderliggående konservative tankesæt især kom til at
Efter at have stiftet bekendtskab med Darwins banebrydende hovedværk, ''"The Origin of Species"'' fra 1859, mente Spencer at kunne se nogle paralleller i betingelserne for den biologiske artsudvikling, der kunne overføres på vilkårene for samfundsudviklingen generelt i forskellige udviklingsstadier. <ref> Teorien, der bygger på ideen om jævnt stigende grader af samfundskompleksitet i en fast lovbunden rækkefølge, modsvarer til en vis grad den på samme tid af Karl Marx formulerede, stærkt socialistisk prægede samfundsudviklingsmodel, men hvor drivkræfterne hos sidstnævnte dog mere er styret af økonomiske magtforhold end just af rene styrkemæssige magtforhold. </ref> Og kort efter i 1864 offentliggjorde Spencer sin berømte sammenfatning af det socialdarwinistiske grundsynspunkt med læresætningen, ''"[[Survival of the fittest]]"''. Der er imidlertid tale om et noget tvetydigt udtryk, der dengang blev forstået som enten princippet om ”de bedst egnedes overlevelse” eller princippet om "de stærkestes overlevelse". I en mere nutidig fortolkning er indlejringen af magtbegrebet i den slags formuleringer fundet både uholdbart og udokumenteret og er derfor gledet ud, og udtrykket vil snarere og anderledes mere korrekt skulle oversættes med ”de bedst tilpassedes overlevelse”.
spille en meget central rolle for såvel [[nazisme|''nazismen'']] som
[[fascisme|''fascismen'']] i tiden op til og under 2. verdenskrig.
== Socialdarwinismens oprindelse ==
-->
== Socialdarwinismen, kort fortalt ==
Den engelske filosof og
sociolog [[Herbert Spencer]] udgav i 1860 et essay
under titlen ''"The Social Organism".''
 
Efter at have stiftet bekendtskab med Darwins banebrydende hovedværk,
==Spencers ultraliberalisme, Hitlers nazisme og Mussolinis fascisme==
''"The Origin of Species"'' fra 1859, mente Spencer at kunne se nogle
Efter 2. verdenskrig er socialdarwinisme blevet et hyppigt brugt skældsord om ethvert samfundssyn (også samfundssyn, som ikke har nogen rod i Darwin's evolutionsteori), der grundlæggende forstår livet som en evig eksistenskamp imellem konkurrerende artsfæller eller mellem forskellige samfundssystemer eller kulturer. <ref> Protesten mod socialdarwinismen kommer ikke alene fra verdslige, men også fra religiøse kredse. Sidstnævnte er ydermere kendetegnet ved, at man ud fra et religiøst synspunkt afviser at skelne mellem socialdarwinismen og neo-darwinismen, men betragter begge versioner af evolutionsteorien som ateistiske og som en vildledning af menneskeheden og en opfordring til frafald, bort fra Skaberen og den religiøse tydning af tilværelsen. Dette synspunkt deles stort set af alle de store religioner verden over. Og netop opfordring til frafald anses både i Bibelen og i Koranen for så groft, at det bør takseres til dødsstraf. Ifølge Koranen (Sura 4,89) bør det ske ved halshugning - ifølge de kristne evangelier derimod hellere ved drukning (Matt.18,6 samt Mark.9,42 og Luk.17,7). I Danmark skal således alle præstekandidater i forbindelse med ordinationen af præster til den danske folkekirke forud afgive et højtideligt præsteløfte og skrive under på, at de efter bedste evne vil ''”bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse”''. Det er bl.a. på denne baggrund indtil videre lykkedes kristne pressionsgrupper verden over – og i Danmark især af politiske partier som Kristeligt Folkeparti (nu Kristendemokraterne) – at få beskåret undervisningen i evolutionslæren i såvel skolerne som i uddannelsen af både skolelærere og pædagoger og derved fået bragt også den videnskabeligt velfunderede neo-darwinisme generelt i miskredit. </ref> Det er en kamp, hvor de bedst egnede – og her ofte forstået som de stærkeste – før eller siden altid vil søge at udkonkurrere og om nødvendigt nedkæmpe de svageste. På det individuelle plan vil det være i kampen om adgangen til ressourcer samt i forbindelse med partnerudvælgelsen. På det samfundsmæssige plan vil det udadtil være i konkurrencen med andre stater og indadtil i konkurrencen med andre aktører inden for samme erhvervsøkonomiske område. Princippet antages for menneskehedens vedkommende at gælde universelt inden for både den biologiske, den samfundsmæssige og den kulturelle udvikling.
paralleller i betingelserne for den biologiske artsudvikling, der kunne
overføres på vilkårene for samfundsudviklingen generelt i forskellige
udviklingsstadier.
<!--
;spekulativ
 
Teorien, der bygger på ideen om jævnt stigende
Eftersom styrke og svaghed ifølge dette samfundssyn principielt altid vil kunne forefindes som noget universelt forekommende, dvs. enten som nogle medfødte variationer hos alle arter eller som forskelle i kulturernes udviklingstrin, giver det ikke mening at hjælpe og understøtte hverken svage artsfæller til et langt og frugtbart liv på lige fod med de stærke - eller for den sags skyld at yde U-lands bistand til notorisk svage samfund, der ikke kan klare sig selv. Navnlig de svages dårlige genetiske udrustning skal helst ikke risikere at blande sig med de stærkes mere sunde gener gennem tilfældig pardannelse og derved sinke og evt. ødelægge den biologiske udvikling for efterfølgende slægtled. Man forestiller sig med socialdarwinismen, at sådanne raceblandinger vil kunne give anledning til menneskehedens gradvise forfald og ''[[degenerering]]'', hvilket før eller siden vil føre til artens endelige undergang og uddøen. Desuden bliver forekomsten af svage samfundsindivider i ethvert samfund under alle omstændigheder anset for en tyngende og unødvendig byrde for de stærke. Deres tilstedeværelse vil derfor ifølge socialdarwinismen blot hæmme samfundsudviklingen hen imod yderligere ''perfektionisme'', ''effektivitet'', ''usårlighed'' og ''magtfuldkommenhed'', som overalt er blandt socialdarwinismens ultimative og endelige slutmål.
grader af samfundskompleksitet i en fast lovbunden rækkefølge, modsvarer
til en vis grad den på samme tid af Karl Marx formulerede, stærkt
socialistisk prægede samfundsudviklingsmodel, men hvor drivkræfterne hos
sidstnævnte dog mere er styret af økonomiske magtforhold end just af rene
styrkemæssige magtforhold.
-->
I 1864 formulerede Spencer sin berømte sammenfatning af det samfundsevolutionære
grundsynspunkt : ''"[[Survival of the fittest]]"''.
<ref>Se {{harvtxt|etymology|2010}}</ref>
<!--
;spekulativ
 
Der er imidlertid
Denne meget fundamentale skelnen imellem ''styrke'' og ''svaghed'' på alle væsentlige områder i tilværelsen har imidlertid vist sig betydelig mere kompliceret, end socialdarwinismen har ønsket at tage i betragtning. Det kan således umiddelbart sagtens konstateres, når en stærkere bokser vinder over en svagere modstander. Men taberen i en boksekamp kan samtidig udmærket vise sig på lidt længere sigt at overleve vinderen pga. fx et stærkere immunforsvar, der beskytter ham mod en alt for tidlig død af eksempelvis en sygdom. Styrke og svaghed er ikke entydige, generelle kategorier, der uden videre kan lægges til grund for en afgørelse af, hvilke liv, hvilke racer eller hvilke kultursamfund, der bør, skal, kan eller vil nyde fremme. Og særlig nazismens universelle foragt for svaghed har her som oftest været ganske ubegrundet og må siges at bygge på en overordentlig forsimplet for ikke at sige fatal misforståelse af evolutionens anderledes mere komplicerede virkemåde.
tale om et noget tvetydigt udtryk, der dengang blev forstået som enten
princippet om ”de bedst egnedes overlevelse” eller princippet om "de
stærkestes overlevelse". I en mere nutidig fortolkning er indlejringen af
magtbegrebet i den slags formuleringer fundet både uholdbart og
udokumenteret og er derfor gledet ud, og udtrykket vil snarere og
anderledes mere korrekt skulle oversættes med ”de bedst tilpassedes
overlevelse”.
-->
Hverken Spencer, Hitler eller Mussolini brugte selv ordet
"socialdarwinisme" i skrift og tale om deres egne ideologiske synspunkter.
I sin bog "Mein Kampf" fra 1924 anvendte Hitler i stedet med en let
omskrivning af princippet om "Survival of the fittest" det mere skarpt og
militaristisk formulerede udtryk, "Naturens jernhårde logik".
<ref>
Jfr.
Mein Kampf, 1924, p 138: "Hvis mennesket forsøger at gøre oprør mod
''naturens jernhårde logik'', bringer det sig i modstrid med de naturlove,
som det selv skylder sin egen eksistens. Og et sådant oprør vil kun føre
til dets egen undergang."
</ref>
;Case "Joseph Fisher, 1877"
I 1877 blev betegnelsen "socialdarwinisme" brugt i en artikel af Jsoeph Fisher
vedrørende baggrunden for
omfordelingen af landbrugsejendomme i Irland.
<ref>Fisher</ref>
Udtrykket er lige siden blevet hyppigt benyttet af kritikere af såvel Spencers ultraliberalisme, som Hitlers og Mussolinis nazistiske og fascistiske samfundsideer.{{kilde mangler}}
<!--
;spekulativ
 
Det skal dog understreges, at fascismens storagtige selvforståelse mere
Hverken Spencer, Hitler eller Mussolini brugte selv ordet "socialdarwinisme" i skrift og tale om deres egne ideologiske synspunkter. I sin bog "Mein Kampf" fra 1924 anvendte Hitler i stedet med en let omskrivning af princippet om "Survival of the fittest" det mere skarpt og militaristisk formulerede udtryk, "Naturens jernhårde logik". <ref> Jfr. Mein Kampf, 1924, p 138: "Hvis mennesket forsøger at gøre oprør mod ''naturens jernhårde logik'', bringer det sig i modstrid med de naturlove, som det selv skylder sin egen eksistens. Og et sådant oprør vil kun føre til dets egen undergang." </ref> Betegnelsen "socialdarwinisme" blev første gang lanceret i 1877 i en artikel af ''J. Fisher'' <ref> Fisher, Joseph: ”The History of Landholding in Ireland”, ''Transactions of the Royal Historical Society,'' 1877, pp. 249–250.</ref> vedrørende baggrunden for omfordelingen af landbrugsejendomme i Irland. Udtrykket er lige siden blevet hyppigt benyttet af kritikere af såvel Spencers ultraliberalisme, som Hitlers og Mussolinis nazistiske og fascistiske samfundsideer. <ref> Det skal dog understreges, at fascismens storagtige selvforståelse mere grundede sig på en forestilling om det italienske samfunds ''kulturelle'' overlegenhed som følge af landets historiske arv fra det gamle romerrige, end just på nazismens foretrukne betoning af de europæiske ariers (især det tyske folks) racemæssige ''biologiske'' overlegenhed. </ref>
grundede sig på en forestilling om det italienske samfunds ''kulturelle''
overlegenhed som følge af landets historiske arv fra det gamle romerrige,
end just på nazismens foretrukne betoning af de europæiske ariers (især det
tyske folks) racemæssige ''biologiske'' overlegenhed.
-->
<!--
;{{bør uddybes}} Charles Darwin er vel ikke socialdarwinist
Det bør retfærdigvis tilføjes, at ikke alene de ekstremistiske politiske
højrepartier i Europa, men også den yderste venstrefløj, repræsenteret
bl.a. ved marxismen, blev stærkt inspireret af socialdarwinismen.
I 1861
skrev Karl Marx i et brev til sin nære medarbejder, Friedrich Engels, om
sit udbytte af læsningen af Darwins nyudkomne hovedværk, at ''"Darwins bog
er meget vigtig og tjener som baggrund for [klasse]kampens historie".''
Senere søgte Karl Marx tilmed om tilladelse til at måtte dedikere sit eget
hovedværk fra 1867, Das Kapital, til Charles Darwin - en anmodning, som
Darwin dog høfligst afslog.
== Spencers ultraliberalisme, Hitlers nazisme og Mussolinis fascisme ==
== Samfundets evolution (Nyere socialdarwinisme?) (Neo-darwinisme?) ==
-->
=== Samfundets evolution ===
Efter 2. verdenskrig er socialdarwinisme blevet et hyppigt brugt skældsord
om ethvert samfundssyn, der grundlæggende forstår livet som en evig
eksistenskamp imellem konkurrerende artsfæller eller mellem forskellige
samfundssystemer eller kulturer.{{kilde mangler}}
<!--
;spekulativ
Protesten mod socialdarwinismen
kommer ikke alene fra verdslige, men også fra religiøse kredse. Sidstnævnte
er ydermere kendetegnet ved, at man ud fra et religiøst synspunkt afviser
at skelne mellem socialdarwinismen og neo-darwinismen, men betragter begge
versioner af evolutionsteorien som ateistiske og som en vildledning af
menneskeheden og en opfordring til frafald, bort fra Skaberen og den
religiøse tydning af tilværelsen. Dette synspunkt deles stort set af alle
de store religioner verden over. Og netop opfordring til frafald anses både
i Bibelen og i Koranen for så groft, at det bør takseres til dødsstraf.
Ifølge Koranen (Sura 4,89) bør det ske ved halshugning - ifølge de kristne
evangelier derimod hellere ved drukning (Matt.18,6 samt Mark.9,42 og
Luk.17,7).
-->
<!--
;kilde mangler
 
I Danmark skal således alle præstekandidater i forbindelse med
Den yderste venstrefløj, repræsenteret bl.a. ved marxismen, anså Darwins evolutionsteori som vigtig for forståelsen af samfundet. I 1861 skrev Karl Marx i et brev til sin nære medarbejder, Friedrich Engels, om sit udbytte af læsningen af Darwins nyudkomne hovedværk, at ''"Darwins bog er meget vigtig og tjener som baggrund for [klasse]kampens historie".'' Senere søgte Karl Marx tilmed om tilladelse til at måtte dedikere sit eget hovedværk fra 1867, Das Kapital, til Charles Darwin - en anmodning, som Darwin dog høfligst afslog. <ref> Endog de ellers noget mere midtsøgende demokratiske partier i Europa tog især i 1930’erne de socialdarwinistiske dogmer så alvorligt, at de i flere lande fik gennemført lovgivning til brug for iværksættelse af en række racehygiejniske forholdsregler. I Danmark blev det den socialdemokratiske justitsminister K.K.Steincke, der i 1934 samtidig med vedtagelsen af sin store socialreform fik indført tvungen sterilisation og kastrering blandt samfundets sociale tabergrupper med følgende begrundelse: ''”Vi behandler undermåleren med al omsorg og kærlighed, men forbyder ham blot til gengæld at formere sig”.'' Loven blev først endelig ophævet i 1967 og havde inden da nået at gøre skade på i alt henved 11.000 danske kvinder og mænd, der uheldigvis ikke var i stand til at leve op til de herskende socialpolitiske normer for en god og anstændig levevis. </ref>
ordinationen af præster til den danske folkekirke forud afgive et
højtideligt præsteløfte og skrive under på, at de efter bedste evne vil
''”bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens
trosbekendelse”''. Det er bl.a. på denne baggrund indtil videre lykkedes
kristne pressionsgrupper verden over – og i Danmark især af politiske
partier som Kristeligt Folkeparti (nu Kristendemokraterne) – at få beskåret
undervisningen i evolutionslæren i såvel skolerne som i uddannelsen af både
skolelærere og pædagoger og derved fået bragt også den videnskabeligt
velfunderede neo-darwinisme generelt i miskredit.
-->
Det er en kamp,
hvor de bedst egnede - og her ofte forstået som de stærkeste - før eller
siden altid vil søge at udkonkurrere og om nødvendigt nedkæmpe de svageste.
På det individuelle plan vil det være i kampen om adgangen til ressourcer
samt i forbindelse med partnerudvælgelsen. På det samfundsmæssige plan vil
det udadtil være i konkurrencen med andre stater og indadtil i konkurrencen
med andre aktører inden for samme erhvervsøkonomiske område.
<!--
;kilde mangler (referencen er for upræcis)
<ref> Jfr.
bl.a. Adolf Hitler’s "Mein Kampf" fra 1924. </ref>
-->
Princippet antages at gælde universelt inden for både den
biologiske, den samfundsmæssige og den kulturelle udvikling.
 
Eftersom styrke og svaghed er universelt forekommende, dvs. enten som nogle
==Sammenligning af socialdarwinismen med den moderne videnskabelige darwinisme (neo-darwinismen)==
medfødte variationer hos alle arter eller som forskelle i kulturernes
Trods inspirationen fra Darwins evolutionsbiologi er der på de fleste punkter nogle afgørende forskelle på socialdarwinismen og den moderne [[darwinisme]].
udviklingstrin, giver det ikke mening at hjælpe og understøtte hverken
svage artsfæller til et langt og frugtbart liv på lige fod med de stærke -
eller til notorisk svage samfund der ikke kan klare sig selv.
 
De svages dårlige genetiske udrustning
Mens ''perfektionisme'', ''effektivitet'', ''usårlighed'' og ''magtfuldkommenhed'' og lignende begreber er blandt de faste endemål for en socialdarwinistisk udvikling, forholder det sig anderledes med neo-darwinismen. Her er det afgørende stræbemål den mest optimale ''tilpasning'' til de til enhver tid aktuelle, men konstant gradvist skiftende livsbetingelser i individets omverden. Jo mere optimal en tilpasning, desto mere stabilitet omkring individets ressourceproduktion (til brug for overlevelsen) og reproduktion (til brug for slægtens videreførelse). Med andre ord peger neo-darwinismen i modsætning til socialdarwinismen (og marxismen) ikke på nogen bestemt sluttilstand for evolutionen at udvikle sig hen imod. Neo-darwinismen "foreskriver" tværtimod for alle arters vedkommende, at de af hensyn til overlevelsen hele tiden skal kunne være klar til at kunne skifte retning i en evig ustandselig udviklingsproces, så snart nogle indtrufne forandringer i livsbetingelserne måtte kræve det. <ref> Et veldokumenteret eksempel på nogle af de mere skarpe drejninger i udviklingsretningen kan fx ses i udviklingshistorien for hvalerne, der nu lever i verdenshavene af små krebsdyr - men som for 55 mio. år siden levede på land langs kysterne af bl.a. havets opskyl og ellers på mange måder både lignede og levede som nutidens ulve. Disse forhistoriske ”ulve” nedstammede selv længere tilbage i tiden fra nogle af havets fisk, som for ca. 380 mio. år siden gik på land (og forblev der) efter at have tilpasset sig til at kunne overleve den daglige tørlægning af havbunden under tidevandets skiften mellem flod og ebbe. </ref> I modsat fald vil de arter gå til grunde, der ikke i deres særtræk rummer tilstrækkelig variation til at kunne imødegå nye udfordringer og belastninger fra det omgivende miljø. <ref> Det vil ud fra en neo-darwinistisk forståelse være helt i modstrid med evolutionsteorien, når socialdarwinismen går ind for begrænsninger (for ikke at sige udryddelse) af den naturlige variation inden for såvel arten - i dette tilfælde menneskeheden - som samfundets egen kulturelle mangfoldighed. En sådan biologisk og kulturel ensidighed vil modsat socialdarwinismens hensigter tværtimod resultere i en skæbnesvanger sårbarhed over for pludseligt opdukkende ændringer i de eksisterende livsbetingelser. Neanderthal-mennesket uddøde således for ca. 30.000 år siden hovedsagelig som følge af en alt for ensidig tilpasning via en tilsyneladende fastlåst, temmelig ufleksibel jagtmetode, når det gjaldt opsøgning af ressourcer - en overlevelsesstrategi, der med tiden kom helt til kort over for de forværrede levevilkår under sidste istid, hvilket vore forfædres betydeligt mindre specialiserede levevis viste sig langt bedre i stand til at kunne håndtere. </ref> Kun den bedst mulige overlevelse for såvel individ som art - uanset omstændighederne - tæller her, idet alt liv leves med det ene formål at kunne give plads for om muligt endnu bedre tilpassede efterkommere, hver gang tiden for et generationsskifte er inde. (Er i øvrigt samtidig evolutionsteoriens svar på det grundlæggende universelle spørgsmål om "meningen med liv og død").
skal heller ikke risikeres at blande sig med de stærkes mere sunde gener
gennem tilfældig pardannelse og derved sinke og evt. ødelægge den
biologiske udvikling for efterfølgende slægtled. Man forestiller sig at sådanne raceblandinger vil kunne give anledning til
menneskehedens gradvise forfald og ''[[degenerering]]'', hvilket før eller
siden vil føre til artens endelige undergang og uddøen. Desuden bliver
forekomsten af svage samfundsindivider i ethvert samfund under alle
omstændigheder anset for en tyngende og unødvendig byrde for de stærke.
Deres tilstedeværelse vil derfor hæmme samfundets udvikling hen imod ''perfektionisme'',
''effektivitet'', ''usårlighed'' og ''magtfuldkommenhed''.
<!--
;spekulativ
 
Denne meget fundamentale skelnen imellem ''styrke'' og ''svaghed'' på alle
I forbindelse med kampen for individets eller kulturens overlevelse lægger socialdarwinismen endvidere stor vægt på, at modparten hovedsagelig skal findes blandt individets egne artsfæller eller blandt konkurrerende kulturer og samfundsformationer. Det er her tanken, at de stærke artsfæller (eller kulturer) aktivt skal gøre brug af deres styrkebaserede adkomst til at føre arten/kulturen videre på bekostning af de svagere artsfæller/kulturer. Denne tankegang gælder tilsvarende på det genetiske plan, hvor de stærkeste og sundeste gener skal nyde fremme på svage geners bekostning.
væsentlige områder i tilværelsen har imidlertid vist sig betydelig mere
kompliceret, end socialdarwinismen har ønsket at tage i betragtning. Det
kan således umiddelbart sagtens konstateres, når en stærkere bokser vinder
over en svagere modstander. Men taberen i en boksekamp kan samtidig
udmærket vise sig på lidt længere sigt at overleve vinderen pga. fx et
stærkere immunforsvar, der beskytter ham mod en alt for tidlig død af
eksempelvis en kræftsygdom. Styrke og svaghed er ikke entydige, generelle
kategorier, der uden videre kan lægges til grund for en afgørelse af,
hvilke liv, hvilke racer eller hvilke kultursamfund, der bør, skal, kan
eller vil nyde fremme. Og særlig nazismens universelle foragt for svaghed
har her som oftest været ganske ubegrundet og må siges at bygge på en
overordentlig forsimplet for ikke at sige fatal misforståelse af
evolutionens anderledes mere komplicerede virkemåde.
-->
=== Den politiske virkelighed ===
De demokratiske partier i Europa tog især i 1930’erne de evolutionære dogmer så alvorligt, at der i flere lande blev gennemført lovgivning til brug for iværksættelse af en række racehygiejniske forholdsregler. I Danmark blev det den socialdemokratiske justitsminister K.K.Steincke, der i 1934 samtidig med vedtagelsen af sin store socialreform fik indført tvungen sterilisation og kastrering blandt samfundets sociale tabergrupper med følgende begrundelse: ''”Vi behandler undermåleren med al omsorg og kærlighed, men forbyder ham blot til gengæld at formere sig”.'' Loven blev først endelig ophævet i 1967 og havde inden da nået at gøre skade på i alt henved 11.000 danske kvinder og mænd, der ikke var i stand til at leve op til de herskende socialpolitiske normer for en god og anstændig levevis.{{kilde mangler}}
==== Nazismens og fascismens socialdarwinisme ====
Nazismens og fascismens begrundelse for at starte de fatale angrebskrige
under 2. verdenskrig mod Tysklands og Italiens nabostater skete således
under henvisning til bl.a. ønsket om et udvidet ''"[[Lebensraum]]"''
(territorium), hvorved det tyske og italienske folk bedre ville kunne sikre
sig mod ressourcemangler, sådan som man tidligere havde oplevet det under
og især efter 1. verdenskrig. Og da nazisterne samtidig mente det både
gavnligt og fordelagtigt at kunne hjælpe evolutionen med hurtigt at skaffe
sig af med de påståede laverestående/svage racer, som fx jøderne og de
slaviske folkeslag o.a., kunne man lige så godt søge at udrydde dem helt
ved samme lejlighed. Den virkeliggjorte socialdarwinisme i nazismens og
fascismens skygge bidrog derved til at reducere menneskeheden under 2.
verdenskrig med mere end 50 mio. døde i den anledning.
<!--
==Sammenligning af socialdarwinismen med den moderne videnskabelige
darwinisme (neo-darwinismen)==
-->
== Neo-darwinisme ==
<!--
;spekulation . socialdarwinisme hos hvem/hvad/hvor
 
Trods inspirationen fra Darwins evolutionsbiologi er der på de fleste
Evolutionen har ganske vist sin egen selvrenselses- og udskillelsesproces i form af den naturlige selektion, der hen over tilstrækkelig mange slægtled vil sikre en optimal tilpasning til de langsomt skiftende livsbetingelser. Men da den naturlige selektion netop kun er en meget langsomt fremadskridende proces, anses det for berettiget og legitimt i påkommende tilfælde at gribe ind og fremme denne udvikling til gavn for de stærkeste og sundeste individer inden for arten. Og det ikke alene gennem konkurrence, konfrontation og kamp, men også via brug af midler som fx [[eugenik]] (arvehygiejne) og [[eutanasi]] (dødshjælp).
punkter nogle afgørende forskelle på socialdarwinismen og den moderne
[[darwinisme]].
-->
Mens ''perfektionisme'', ''effektivitet'', ''usårlighed'' og ''magtfuldkommenhed'' og lignende begreber er blandt de faste endemål for en evolutionær udvikling af samfundet, så er det for neo-darwinismen afgørende fokus den mest optimale ''tilpasning'' til de til enhver tid aktuelle, men konstant gradvist skiftende livsbetingelser i individets omverden. Jo mere optimal en tilpasning, desto mere stabilitet omkring individets ressourceproduktion - til brug for overlevelsen - og reproduktion - til brug for slægtens
overlevelse.
<!--
;bør uddybes ?? hvad er det med den marxisme?
 
Med andre ord peger neo-darwinismen i modsætning til
Neo-darwinismen peger i modsætning hertil på, at livets væsentligste udfordringer kun i mindre grad vil hidrøre fra konkurrencen mellem artsfæller om ressourcerne. Disse udfordringer vil langt mere skulle forventes at komme fra individets omgivelser generelt taget, dvs. fra både de sociale og de naturgivne omgivelser (ressourcemæssigt, klimatisk og miljømæssigt, såvel som fra sygdomsfremkaldende mikroorganismer, rovdyr o.lign.). Der gives herunder i neo-darwinismen kun meget lidt plads for påstanden om et grundlæggende kampmotiv, vendt mod artsfæller. <ref> Det, der driver evolutionen fremad, er alene levevilkårenes selektion (udvælgelse) af de bedst egnede. De mindst egnede har til sammenligning ikke helt så gode muligheder eller lige så meget overskud til at kunne sætte afkom i verden og i passende grad drage omsorg for det, så det i samme omfang vil kunne klare at vokse op til kønsmoden alder og selv blive i stand til at formere sig videre med samme succes. Med tiden bliver de bedst egnede derved i overtal. Og allerede i 1930’erne blev det endegyldigt fastslået af en række evolutionsbiologer og matematikere (bl.a. af det berømte forsker-team inden for neo-darwinismen: Fisher, Haldane & Sewall Wright), at selektionens virkemåde langt overvejende består i levevilkårenes ''”begunstigelse”'' af de bedst egnede – og ikke i en decideret ''”udryddelse”'' af de mindst egnede, sådan som socialdarwinismen fejlagtigt antog (og fortsat antager). </ref> I givet fald vil et sådant kampmotiv i reglen kun indskrænke sig til udløsningen af forholdsvis ikke-voldelige trusselshandlinger og markeringer af forskellig art. Både myrernes og biernes samfundsliv bygger til eksempel langt overvejende på ''samarbejde'' i stedet for på intern ''konkurrence'', når det gælder kampen for tilværelsen. Og det samme gælder også for menneskelivet og for en lang række andre dyrearter. Kun i tilfælde af ressourceknaphed og problemer med pardannelsen – eller mulige trusler herom – ses mennesket at gribe til intraspecifik aggressivitet i form af et offensivt ''forsvar'' (og altså ikke pga. "ondskab" el.lign. populære trivialforklaringer), vendt mod egne artsfæller med henblik på at sikre egen og evt. efterkommeres overlevelse eller velfærd.
socialdarwinismen (og marxismen) ikke på nogen bestemt sluttilstand for
evolutionen at udvikle sig hen imod.
-->
Neo-darwinismen peger ikke på nogen bestemt sluttilstand for
evolutionen at udvikle sig hen imod.
Neo-darwinismen foreskriver
tværtimod for alle arters vedkommende, at de af hensyn til overlevelsen
hele tiden skal kunne være klar til at kunne skifte retning i en evig
ustandselig udviklingsproces, så snart nogle indtrufne forandringer i
livsbetingelserne måtte kræve det.
Et eksempel på tilpasningsevne i evolutionen kan sees hos hvalerne, der nu lever af små krebsdyr, men som for 55 mio. år siden levede på land langs kysterne af bl.a. havets opskyl og ellers på mange måder lignede og levede som nutidens ulve. Disse forhistoriske ulve nedstammede oprindeligt fra nogle af havets fisk, som for ca. 380 mio. år siden gik på land efter at have tilpasset sig til at kunne overleve den daglige tørlægning af havbunden under tidevandets skiften mellem flod og ebbe.{{kilde mangler}}
 
De arter vil gå til grunde, der ikke i deres
Nazismens og fascismens begrundelse for at starte de fatale angrebskrige under 2. verdenskrig mod Tysklands og Italiens nabostater skete således under henvisning til bl.a. ønsket om et udvidet ''"[[Lebensraum]]"'' (territorium), hvorved det tyske og italienske folk bedre ville kunne sikre sig mod ressourcemangler, sådan som man tidligere havde oplevet det under og især efter 1. verdenskrig. Og da nazisterne samtidig mente det både gavnligt og fordelagtigt at kunne hjælpe evolutionen med hurtigt at skaffe sig af med de påståede laverestående/svage racer, som fx jøderne og de slaviske folkeslag o.a., kunne man lige så godt søge at udrydde dem helt ved samme lejlighed. Den virkeliggjorte socialdarwinisme i nazismens og fascismens skygge bidrog derved til at reducere menneskeheden under 2. verdenskrig med mere end 50 mio. døde i den anledning.
særtræk rummer tilstrækkelig variation til at kunne imødegå nye
udfordringer og belastninger fra det omgivende miljø.
 
Det vil ud fra
''- (Og det vel at mærke uden at disse uhyrligheder kom til at resultere i nogen som helst form for synlig forædling af den tilbageværende, overlevende menneskehed)!''
en neo-darwinistisk forståelse være helt i modstrid med evolutionsteorien
at gå ind for begrænsninger (for ikke at sige
udryddelse) af den naturlige variation inden for såvel arten - i dette
tilfælde menneskeheden - som samfundets egen kulturelle mangfoldighed. En
sådan biologisk og kulturel ensidighed vil resultere i en skæbnesvanger sårbarhed over for
pludseligt opdukkende ændringer i de eksisterende livsbetingelser.
 
Neanderthal-mennesket uddøde således for ca. 30.000 år siden hovedsagelig
Modsat socialdarwinismen ser neo-darwinismen ingen særlige grunde til at fremskynde selektionens egen gradvise eliminering af de svages gener inden for fællesskabet. Det skyldes flere ting, men vel nok især det forhold, at evolutionen i forvejen helt naturligt af sig selv altid vil forløbe på basis af ”nettogevinster” frem for at afvente udviklingen af ideelle løsninger. Evolutionen skal med andre ord alligevel aldrig kunne forventes at forløbe helt perfekt. Der kan godt forekomme et vist spild i form af svage gener via uheldige mutationer eller via indavl o.a. inden for arten, uden at det behøver at sætte artsudviklingen nævneværdigt i stå. Blot de sunde og stærke gener i den fælles genpulje er i passende overtal. Desuden har svage gener praktisk taget altid en betydelig lavere reproduktionshyppighed end sunde gener, bl.a. fordi de som oftest optræder som ''recessive'' (vigende) gener i forhold til de ''dominante'' sunde gener under den kønnede formering. Ikke mindst af den grund vil svage gener i løbet af flere slægtled med tiden gradvist glide ud og blive udskilt fra den fælles genpulje inden for arten.
som følge af en alt for ensidig tilpasning via en tilsyneladende fastlåst,
temmelig ufleksibel jagtmetode, når det gjaldt opsøgning af ressourcer - en
overlevelsesstrategi, der med tiden kom helt til kort over for de
forværrede levevilkår under sidste istid, hvilket vore forfædres betydeligt
mindre specialiserede levevis viste sig langt bedre i stand til at kunne
håndtere.
 
Kun den bedst mulige overlevelse for såvel individ som art - uanset omstændighederne - tæller her, idet alt liv leves med det ene formål at kunne give plads for om muligt endnu bedre tilpassede efterkommere, hver gang tiden for et generationsskifte er inde.
Det bør dog tilføjes, at man rigtignok hos visse arter ser svage dyr blive skambidt eller stanget ihjel af artsfæller. Men det sker kun, såfremt disse svage individer udviser unormal (dvs. påfaldende) adfærd, der er egnet til at vække og henlede rovdyrs interesse for hele flokken (ses bl.a. hos geder). Eller det sker med henblik på at forebygge muligheden af utidige opdagelser under jagten på potentielle byttedyr (ses bl.a. hos ulve).
<!--
;irrelevant/bør omformuleres
 
(Er i
øvrigt samtidig evolutionsteoriens svar på det grundlæggende universelle
spørgsmål om "meningen med liv og død").
-->
<!--
;kilde mangler (Spencer/Tylor/Huxley/Morgan)
 
I forbindelse med kampen for individets eller kulturens overlevelse lægger
socialdarwinismen endvidere stor vægt på, at modparten hovedsagelig skal
findes blandt individets egne artsfæller eller blandt konkurrerende
kulturer og samfundsformationer. Det er her tanken, at de stærke artsfæller
(eller kulturer) aktivt skal gøre brug af deres styrkebaserede adkomst til
at føre arten/kulturen videre på bekostning af de svagere
artsfæller/kulturer. Denne tankegang gælder tilsvarende på det genetiske
plan, hvor de stærkeste og sundeste gener skal nyde fremme på svage geners
bekostning.
 
Evolutionen har ganske vist sin egen selvrenselses- og udskillelsesproces i
form af den naturlige selektion, der hen over tilstrækkelig mange slægtled
vil sikre en optimal tilpasning til de langsomt skiftende livsbetingelser.
Men da den naturlige selektion netop kun er en meget langsomt
fremadskridende proces, anses det for berettiget og legitimt i påkommende
tilfælde at gribe ind og fremme denne udvikling til gavn for de stærkeste
og sundeste individer inden for arten. Og det ikke alene gennem
konkurrence, konfrontation og kamp, men også via brug af midler som fx
[[eugenik]] (arvehygiejne) og [[eutanasi]] (dødshjælp).
-->
Neo-darwinismen peger på at livets væsentligste
udfordringer kun i mindre grad vil hidrøre fra konkurrencen mellem
artsfæller om ressourcerne.
 
Udfordringerne vil istedet forventes at komme fra individets omgivelser, generelt. Dvs. fra både
de sociale og de naturgivne omgivelser : Ressourcemæssigt, klimatisk og
miljømæssigt, såvel som fra sygdomsfremkaldende mikroorganismer, rovdyr
o.lign..
 
Der gives under neo-darwinismen kun meget lidt plads for
påstanden om et grundlæggende kampmotiv, vendt mod artsfæller.
 
Det der driver evolutionen fremad er levevilkårenes selektion
(udvælgelse) af de bedst egnede. De mindst egnede har til sammenligning
ikke helt så gode muligheder eller lige så meget overskud til at kunne
sætte afkom i verden og i passende grad drage omsorg for det, så det i
samme omfang vil kunne klare at vokse op til kønsmoden alder og selv blive
i stand til at formere sig videre med samme succes.
Med tiden bliver de
bedst egnede derved i overtal.
 
Det neo-darwinistiske standpunkt blev set - allerede i 1930’erne af en
række evolutionsbiologer og matematikere, heriblandt
forsker-team'et ''Fisher, Haldane & Sewall Wright'' - som det at selektionens virkemåde langt overvejende består i
levevilkårenes ''”begunstigelse”'' af de bedst egnede - og ikke i en
decideret ''”udryddelse”'' af de mindst egnede.
 
Kampmotivet vil i reglen kun indskrænke sig til udløsningen af forholdsvis
ikke-voldelige trusselshandlinger og markeringer af forskellig art.{{bør
uddybes}}
 
Både myrernes og biernes samfundsliv bygger til eksempel langt overvejende på ''samarbejde'' i stedet for på intern ''konkurrence'', når det gælder kampen for tilværelsen. Det samme gælder også for menneskelivet og for en lang række andre dyrearter. Kun i tilfælde af ressourceknaphed og problemer med pardannelsen, eller mulige trusler herom, sees mennesket at gribe til intraspecifik aggressivitet i form af et offensivt ''forsvar'' - og altså ikke pga. "ondskab" el.lign. populære trivialforklaringer - vendt mod egne artsfæller med henblik på at sikre egen og evt. efterkommeres overlevelse eller velfærd.{{kilde mangler}}
<!--
;flyttet afsnit op under sektion 'socialdarwinisme..'
 
Nazismens og fascismens begrundelse for at starte de fatale angrebskrige
under 2. verdenskrig mod Tysklands og Italiens nabostater skete således
under henvisning til bl.a. ønsket om et udvidet ''"[[Lebensraum]]"''
(territorium), hvorved det tyske og italienske folk bedre ville kunne sikre
sig mod ressourcemangler, sådan som man tidligere havde oplevet det under
og især efter 1. verdenskrig. Og da nazisterne samtidig mente det både
gavnligt og fordelagtigt at kunne hjælpe evolutionen med hurtigt at skaffe
sig af med de påståede laverestående/svage racer, som fx jøderne og de
slaviske folkeslag o.a., kunne man lige så godt søge at udrydde dem helt
ved samme lejlighed. Den virkeliggjorte socialdarwinisme i nazismens og
fascismens skygge bidrog derved til at reducere menneskeheden under 2.
verdenskrig med mere end 50 mio. døde i den anledning.
-->
<!--
;det går sg* ikke!!
''- (Og det vel at mærke uden at disse uhyrligheder kom til at resultere i
nogen som helst form for synlig forædling af den tilbageværende,
overlevende menneskehed)!''
-->
Neo-darwinismen ser ingen grund til at
fremskynde selektionens egen gradvise eliminering af de svages gener inden
for fællesskabet. Det skyldes flere ting, men vel nok især det forhold, at
evolutionen i forvejen helt naturligt af sig selv altid vil forløbe på
basis af ”nettogevinster” frem for at afvente udviklingen af ideelle
løsninger. Evolutionen skal med andre ord alligevel aldrig kunne forventes
at forløbe helt perfekt. Der kan godt forekomme et vist spild i form af
svage gener via uheldige mutationer eller via indavl inden for arten,
uden at det behøver at sætte artsudviklingen nævneværdigt i stå. Blot de
sunde og stærke gener i den fælles genpulje er i passende overtal. Desuden
har svage gener praktisk taget altid en betydelig lavere
reproduktionshyppighed end sunde gener, bl.a. fordi de som oftest optræder
som ''recessive'' (vigende) gener i forhold til de ''dominante'' sunde
gener under den kønnede formering. Ikke mindst af den grund vil svage gener
i løbet af flere slægtled med tiden gradvist glide ud og blive udskilt fra
den fælles genpulje inden for arten.
 
Det bør dog tilføjes, at man rigtignok hos visse arter ser svage dyr blive
skambidt eller stanget ihjel af artsfæller. Men det sker kun, såfremt disse
svage individer udviser unormal (dvs. påfaldende) adfærd, der er egnet til
at vække og henlede rovdyrs interesse for hele flokken (ses bl.a. hos
geder). Eller det sker med henblik på at forebygge muligheden af utidige
opdagelser under jagten på potentielle byttedyr (ses bl.a. hos ulve).
<!--
;omformulering
==Socialdarwinismens grundlæggende fejltagelse og forklaring==
Socialdarwinismens mange spekulative misforståelser af evolutionens reelle
Socialdarwinismens mange spekulative misforståelser af evolutionens reelle virkemåde vil på flere punkter paradoksalt nok kunne komme til at virke stik imod dens egne hensigter. På grund af menneskets ekceptionelt langvarige og stærkt ressourcekrævende barndom, hvorunder al grundlæggende læring for livet skal finde sted, inden det selv kan stå på egne ben og håndtere de komplicerede eksisterende livsbetingelser, vil der i virkeligheden blive tale om et mærkbart socialt ressourcespild, dersom man løser problemet med de svage medmennesker ved at marginalisere dem, afvise dem, isolere dem eller efterstræbe dem på livet. Cost-benefit-analyser viser, at det i stedet er til væsentlig større fordel for fællesskabet at støtte de svage med omsorg, bistand, sygehjælp o.lign. med henblik på, at deres reducerede ydeevne dog kan nyttiggøres i en eller anden grad, så de i det mindste delvis kan sættes i stand til at bidrage til fællesskabet til gavn for både dem selv og samfundet. Det er da også i fuld overensstemmelse hermed, at evolutionen har selekteret visse følelsesmæssige træk hos mennesket (såsom medfølelse, hjælpsomhed, medlidenhed, kærlighed, solidaritet, loyalitet, beskyttertrang, forældreansvarlighed, etc.), der i reglen vil tilskynde det til spontant at drage medmenneskelig omsorg for de svage omkring sig inden for fællesskabet.
virkemåde vil på flere punkter paradoksalt nok kunne komme til at virke
stik imod dens egne hensigter. På grund af menneskets ekceptionelt
langvarige og stærkt ressourcekrævende barndom, hvorunder al grundlæggende
læring for livet skal finde sted, inden det selv kan stå på egne ben og
håndtere de komplicerede eksisterende livsbetingelser, vil der i
virkeligheden blive tale om et mærkbart socialt ressourcespild, dersom man
løser problemet med de svage medmennesker ved at marginalisere dem, afvise
dem, isolere dem eller efterstræbe dem på livet. Cost-benefit-analyser
viser, at det i stedet er til væsentlig større fordel for fællesskabet at
støtte de svage med omsorg, bistand, sygehjælp o.lign. med henblik på, at
deres reducerede ydeevne dog kan nyttiggøres i en eller anden grad, så de i
det mindste delvis kan sættes i stand til at bidrage til fællesskabet til
gavn for både dem selv og samfundet. Det er da også i fuld overensstemmelse
hermed, at evolutionen har selekteret visse følelsesmæssige træk hos
mennesket (såsom medfølelse, hjælpsomhed, medlidenhed, kærlighed,
solidaritet, loyalitet, beskyttertrang, forældreansvarlighed, etc.), der i
reglen vil tilskynde det til spontant at drage medmenneskelig omsorg for de
svage omkring sig inden for fællesskabet.
En mere frugtbar og opdateret udløber af darwinismen end denne stærkt
En mere frugtbar og opdateret udløber af darwinismen end denne stærkt spekulative socialdarwinisme eksisterer i vore dage som psykologisk forskningsdisciplin under betegnelsen ''evolutionspsykologi''. <ref> Buss, David M.: ”Evolutionary Psychology”, ''Pearson Education,'' NY, 2004.</ref> Ifølge denne forskningsdisciplin er det især blandt mennesker med mange store personlige nederlag i løbet af ungdomsårene, at socialdarwinismen (eller varianter heraf) vinder fodfæste. For at dække over egen svaghed søger nogle af disse personer sammen med ligestillede under ledelse af nogle få stærke centrumsfigurer. Lederne, som de helt og fuldt identificerer sig med, fungerer som forbilleder og beundres navnlig for deres styrke og handlekraft. På den måde kan svage personer med særligt lavt selvværd via et eklatant selvbedrag få lejlighed til udadtil at kompensere for egen svaghed gennem en demonstrativ udstilling af overdreven styrke, ofte understøttet af ledsagende magtsymboler (fx ”rygmærke”, tatoveringer, partibog o.lign.) – og det alt sammen med henblik på i det mindste at skaffe sig et vist mål af nødvendig respekt fra de sociale omgivelser, som tidligere helt har manglet.
spekulative socialdarwinisme eksisterer i vore dage som psykologisk
 
forskningsdisciplin under betegnelsen ''evolutionspsykologi''. <ref> Buss,
David M.: ”Evolutionary Psychology”, ''Pearson Education,'' NY, 2004.</ref>
Ifølge denne forskningsdisciplin er det især blandt mennesker med mange
store personlige nederlag i løbet af ungdomsårene, at socialdarwinismen
(eller varianter heraf) vinder fodfæste. For at dække over egen svaghed
søger nogle af disse personer sammen med ligestillede under ledelse af
nogle få stærke centrumsfigurer. Lederne, som de helt og fuldt
identificerer sig med, fungerer som forbilleder og beundres navnlig for
deres styrke og handlekraft. På den måde kan svage personer med særligt
lavt selvværd via et eklatant selvbedrag få lejlighed til udadtil at
kompensere for egen svaghed gennem en demonstrativ udstilling af overdreven
styrke, ofte understøttet af ledsagende magtsymboler (fx ”rygmærke”,
tatoveringer, partibog o.lign.) – og det alt sammen med henblik på i det
mindste at skaffe sig et vist mål af nødvendig respekt fra de sociale
omgivelser, som tidligere helt har manglet.
-->
==Almindelige misforståelser==
En almindelig misforståelse er bl.a. den at Adolf Hitler's [[racisme]] var
En almindelig misforståelse er bl.a. den at Adolf Hitler's [[racisme]] var motiveret af evolutionsteorien. Det er dog ikke rigtigt at Hitler var motiveret af evolution, efter som han selv benægtede [[makroevolution]]<ref>Mein Kampf, vol. 6, kapitel 11</ref> og skrifter, som indeholder "den primitive darwinismes falske naturvidenskabelige forklaring" blev forbudt.<ref>Retningslinjer fra Die Bücherei 2:6 (1935), s. 279 punkt 6: "Schriften weltanschaulichen und lebenskundlichen Charakters, deren Inhalt die falsche naturwissenschaftliche Aufklärung eines primitiven Darwinismus und Monismus ist." Link: http://www.library.arizona.edu/exhibits/burnedbooks/documents.htm</ref> Hitler hævder selv at hans [[antisemitisme|had mod den jødiske race]] var baseret på hans fortolkning af [[kristendom]]men.<ref>Ved Reichtag-talen i 1936 sagde Adolf Hitler bl.a. (oversat til engelsk): "I believe today that I am acting in the sense of the Almighty Creator. By warding off the Jews I am fighting for the Lord's work.", og i en tale i München d. 12. april 1922, i et svar til en som modsagde Hitler's antisemitisme baseret på sine egne kristne følelser, svarede Hitler (oversat til engelsk): "My feelings as a Christian points me to my Lord and Savior as a fighter. It points me to the man who once in loneliness, surrounded by a few followers, recognized these Jews for what they were and summoned men to fight against them and who, God's truth! was greatest not as a sufferer but as a fighter. In boundless love as a Christian and as a man I read through the passage which tells us how the Lord at last rose in His might and seized the scourge to drive out of the Temple the brood of vipers and adders. How terrific was his fight against the Jewish poison. Today, after two thousand years, with deepest emotion I recognize more profoundly than ever before the fact that it was for this that He had to shed his blood upon the Cross. As a Christian I have no duty to allow myself to be cheated, but I have the duty to be a fighter for truth and justice... And if there is anything which could demonstrate that we are acting rightly, it is the distress that daily grows. For as a Christian I have also a duty to my own people. And when I look on my people I see them work and work and toil and labor, and at the end of the week they have only for their wages wretchedness and misery. When I go out in the morning and see these men standing in their queues and look into their pinched faces, then I believe I would be no Christian, but a very devil, if I felt no pity for them, if I did not, as did our Lord two thousand years ago, turn against those by whom today this poor people are plundered and exposed."</ref>
motiveret af evolutionsteorien. Det er dog ikke rigtigt at Hitler var
motiveret af evolution, efter som han selv benægtede
[[makroevolution]]<ref>Mein Kampf, vol. 6, kapitel 11</ref> og skrifter,
som indeholder "den primitive darwinismes falske naturvidenskabelige
forklaring" blev forbudt.<ref>Retningslinjer fra Die Bücherei 2:6 (1935),
s. 279 punkt 6: "Schriften weltanschaulichen und lebenskundlichen
Charakters, deren Inhalt die falsche naturwissenschaftliche Aufklärung
eines primitiven Darwinismus und Monismus ist." Link:
http://www.library.arizona.edu/exhibits/burnedbooks/documents.htm</ref>
Hitler hævder selv at hans [[antisemitisme|had mod den jødiske race]] var
baseret på hans fortolkning af [[kristendom]]men.<ref>Ved Reichtag-talen i
1936 sagde Adolf Hitler bl.a. (oversat til engelsk): "I believe today that
I am acting in the sense of the Almighty Creator. By warding off the Jews I
am fighting for the Lord's work.", og i en tale i München d. 12. april
1922, i et svar til en som modsagde Hitler's antisemitisme baseret på sine
egne kristne følelser, svarede Hitler (oversat til engelsk): "My feelings
as a Christian points me to my Lord and Savior as a fighter. It points me
to the man who once in loneliness, surrounded by a few followers,
recognized these Jews for what they were and summoned men to fight against
them and who, God's truth! was greatest not as a sufferer but as a fighter.
In boundless love as a Christian and as a man I read through the passage
which tells us how the Lord at last rose in His might and seized the
scourge to drive out of the Temple the brood of vipers and adders. How
terrific was his fight against the Jewish poison. Today, after two thousand
years, with deepest emotion I recognize more profoundly than ever before
the fact that it was for this that He had to shed his blood upon the Cross.
As a Christian I have no duty to allow myself to be cheated, but I have the
duty to be a fighter for truth and justice... And if there is anything
which could demonstrate that we are acting rightly, it is the distress that
daily grows. For as a Christian I have also a duty to my own people. And
when I look on my people I see them work and work and toil and labor, and
at the end of the week they have only for their wages wretchedness and
misery. When I go out in the morning and see these men standing in their
queues and look into their pinched faces, then I believe I would be no
Christian, but a very devil, if I felt no pity for them, if I did not, as
did our Lord two thousand years ago, turn against those by whom today this
poor people are plundered and exposed."</ref>
 
== Litteratur ==
*1867 http://www.etymonline.com/index.php?l=f&p=14
*Spencer, Herbert: ”The Social Organism”, ''Westminster Review'', 1860.
*Fisher, Joseph: ”The History of Landholding in Ireland”, ''Transactions of the Royal Historical Society,'' 1877, pp. 249–250.
{{Citation
| author =
| title =
| year =
| chapter =
| publisher =
}}
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Socialdarwinisme"