Tuborg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 30:
Sammen med Gl. Carlsbergs direktør [[S.A. van der Aa Kühle]] var Dessau initiativtager til samarbejdsaftalen med Carlsberg i [[1903]]. Aftalen betød, man var to selvstændige virksomheder, men samarbejdende. I praksis indgik man i hinandens investeringer, delte overskudet, og Carlsberg måtte ikke begynde en [[hvidtøl]]sproduktion. I aftalen var desuden indskrevet en mulighed for fusion indtil år [[2000]] (som blev til virkelighed i [[1969]]). Dette skabte ro på det meget konkurrenceprægede marked. De forenede Bryggeriet koncentrerede produktionen på tre bryggerier, der fik hver sin specialiserede opgave. Tuborg stod for bayersk øl, producerede sodavande og fremstillede ''Vitamon'', der var et [[bouillon]]produkt til husholdningsbrug, og tørgær til industrien.
Lanceringen af nye produkter fortsatte, således ''[[Guld Tuborg]]'' i [[1895]]. Samtidig planlagde Dessau en større udbygning af fabrikken, der fandt sted [[1902]]-03 ved arkitekten [[Henri Glæsel]] og bl.a. omfattede kedelhus, nyt bryghus, tappehaller mm. Dessau fik samtidig en direktørbolig, ''Hvide Villa'', på Strandvejen. Arkitekten for det første fabriksanlæg fra 1873 kendes ikke, men [[Charles Abrahams]] var manden bag Tuborgs arbejderboliger, der blev opført [[1874]]-[[1876|76]] ved [[Tuborgvej]]. I [[1913]] stod [[Anton Rosen]] for en imponerende administrationsbygning og indkørselsport i [[skønvirke]]stil på hjørnet af Tuborg Havnevej. Bygningen, kaldet [[Rosenhuset]], ejes i dag af Ejendomsselskabet Realea A/S.
Udbygningen fortsatte under arkitekten [[Sven Risom]]s ledelse. Risom tegnede den store mineralvandsfabrik ([[1923]]) på hjørnet af Strandvejen og Tuborg Boulevard, en kornsilo ([[1924]]) samt funktionærboliger på [[Svanemøllevej]] ([[1925]]).
| |||