Aldersro Bryggeri: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
+ billede - men aktuelt billede mangler stadig
m linkfix
Linje 4:
George Owen havde i [[1856]] købt et betydeligt jordareal på hjørnet af [[Jagtvej (København)|Jagtvej]] og [[Lyngbyvej]] skråt over for [[Store Vibenshus]]. Her blev der anlagt et stort [[teglværk]], og da Owen vurderede, at der her var gode betingelser for ved siden af det at oprette et [[bayersk øl]]-bryggeri udstedte firmaet Joseph Owen & Sønner den [[29. november]] [[1859]] en indbydelse til tegning af 260.000 [[Rdl]]. i 1300 [[aktie]]r à 200 Rdl., og den [[4. januar]] 1860 konstitueredes selskabet.
 
Der var dog kun tegnet 200,.000 Rdl., men deraf lod man sig ikke standse. Man håbede på den samme gode lykke for det nye selskab, som Fredens Mølles fabrikker havde haft. Den ordning, som dette havde, blev væsentlig kopieret, idet dog Joseph Owen & Sønner, der tog sin store risiko i foretagendet, men også sin væsentlige del af udbyttet, blev gjort til selskabets direktion.
 
Det var oprindelig anlagt på kun at brygge [[bayersk øl]], men da det ikke kunne trænge igennem på markedet med dette, anlagde det i [[1865]] også et [[hvidtøl]]sbryggeri, uden at det dog forbedrede situationen synderligt. Det solgte af bayersk øl i [[1862]] 7789 tønder, i [[1863]] 8745 tdr., i [[1864]] 8732 tdr., i 1865 8754 tdr., i [[1866]] 9123 tdr., men i [[1867]] kun 6675 tdr., hvortil dog endnu kom 7886 tdr. hvidtøl, men det årlige udbytte der fra 1862 til 1865 havde været 6 procent, blev for 1866 kun 2 procent og året 1867 gav en betydelig underbalance. Så blev resultatet, at en [[generalforsamling]] den [[21. december]] [[1868]] vedtog et fra Joseph Owen & Sønner fremkommet tilbud om at overtage bryggeriet for 174.867 [[Rdl]] og 1 mark. Heraf blev 90.000 Rdl. forrentet med 5 procent, udbetaltes med 1/20 i hver termin og tilfaldt aktionærerne. Den [[18. september]] 1869 blev bryggeriet således opløst, men kæmpede videre under først George og siden Frederick Owens ledelse.
 
I [[1884]] blev Aldersro Bryggeri opkøbt af [[Troels Marstrand (bagermester)|Troels Marstrand]], fra bryggeriet på [[Vodroffsvej]], og Aktieselskabet Marstrands Bryggerier blev stiftet. I [[1891]] indgik dette i [[De forenede Bryggerier]].
 
Bryggeriet blev nedlagt som bryggeri i december [[1900]] og solgt til byggegrunde i [[1902]]. En af bygningerne, Jagtvej 169 fra [[1870]], blev senere overtaget af Lichtingers Cigarillosfabrik og findes endnu. Helt frem til [[1970]] rullede man cigaretter i huset, der fra midten af 1970'erne blev overtaget af [[Det Bedste]].