Max Weber: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m fnidder
m Retter flertydige links ved brug af AWB
Linje 5:
==Politisk sociologi==
Max Weber betragtes som den mest betydningsfulde samfundsforsker i nyere tid og den mest indflydelsesrige efter [[Karl Marx]]. Weber var med sin videnskabelige orientering og analytiske evne banebrydende indenfor en række af samfundsvidenskabens centrale arbejdsområder. Ifølge Weber er det ikke bare sociologiens opgave at finde regelmæssige træk ved menneskelige handlinger, som de optræder i forskellige samfund og kulturer, men også at forstå det meningsindhold og de værdier, der ligger til grund for dem.
Weber anvendte begreberne aktuel forståelse <ref> tysk: aktuelles Verstehen</ref> og forklarende forståelse <ref>erklärendes Verstehen</ref> til at afklare meningsindholdet i handlinger.
#En aktuel forståelse opnås enten gennem kendskab til [[regler]]ne for en bestemt handletype, eller gennem indlevelse i [[emotionel]]le udtryk.
#En forklarende forståelse opnås gennem kendskab til [[motivMotiv (årsag)|motiverne]]erne bag handlinger.
 
===Rationalitet===
Weber anvendte to forskellige kriterier for [[rationalitet]]. De traditionelle handlinger er [[værdi]]rationelle og [[affektiv]]e. De moderne handlinger er målrationelle. og [[strategi]]ske. Rationaliseringen er knyttet til [[videnskab]]ens udvikling, som samtidig har ført til en ”affortryllelse af verden”. Den moderne videnskab forstår verden som et sæt målbare resultater, og denne forudsigelighed skaber dermed et nyt verdensbillede sammenlignet med det tidligere ikke-videnskabelige verdensbillede. Hvis dette verdensbillede forstener , er resultatet et ”rationalitetens jernbur”, som består af ”mennesker uden ånd” <ref> Weber (1995): Da. udgave, s. 121</ref> såsom ”nationen”, ”udviklingen”, ”Menneskerettighederne” og ”videnskaben” almindeligt hyldede værdier i det moderne samfund. Det er en udvikling som ifølge Weber har ført til at mennesket ikke længere har en tro på fundamentale værdier, men selv må vælge sine værdier. En af følgerne heraf er, at beslutninger skal legitimitet legitimeres for at kunne accepteres som gyldige.
 
==Religionssociologi==
Webers hovedværk, ''Den protestantiske etik og kapitalismens ånd'', har haft afgørende betydning for forståelsen af fremkomsten af den moderne vestlige kapitalisme og dennes selvmodsigelser; lystbetonet forbrugersamfund kombineret med [[protestantisk arbejdsetik]].
De, fortrinsvis europæiske protestantiske kulturer adskiller sig fra andre samfund ved disse faktorer:
# Videnskaben er baseret på naturvidenskab og empirisk viden.
# Kunstens videnskabeliggørelse, fx med udviklingen af nodesystem, anvendelse af det gotiske hvælv og bogtrykkerkunsten
# Administrationen, der er rationel, systematisk og specialiseret og udøves af uddannede fagfolk.
# Staten, opbygget som et system med en rationelt fastlagt ’forfatning’, og en forvaltning bestående af fagkyndige embedsmænd.
# Systematisk anvendelse af teknik. <ref>Weber (1995): Da. udgave, s. 5 -12</ref>
 
Det er især hans påvisning af sammenhængen mellem et [[protestantisme|protestantisk]] [[nøjsomhed]]sideal og den nødvendige [[akkumulation]] af kapital op til iværksættelsen af [[kapitalisme]]n, der har influeret senere socialvidenskabelige arbejder; men også hans skelnen mellem ansvars[[etik]] og [[moral]]sk etik var banebrydende. Ansvarsetikken fordrer, at et dilemma løses, således at flest mulige opnår fordel af en beslutning eller en handling, mens moralsk etik knytter sig til valget af handlinger, der er i overensstemmelse med "det gode"
 
== Videnskabelige resultater ==
Max Weber regnes med [[Karl Marx]] og [[Émile Durkheim]] som fadder til moderne sociologi. Weber var anti-[[logisk positivisme|positivist]] og bekendte sig til den [[hermeneutik|hermeneutiske]] tradition. Hans arbejde var stærkt medvirkende til den antipositivistiske tradition i [[samfundsvidenskab]]erne, der lagde vægt på forskellen på samfundsvidenskab og naturvidenskab. Ifølge Weber kan der ikke etableres en objektiv videnskabelig analyse af kulturelle forhold, fordi forskeren altid tilskriver de fænomener, hun studerer, kulturel mening. Weber fastholder dog samtidig, at der altid kan foretages en principiel sondring mellem erkendelsen af ’det der er’ og ’det der bør være’.<ref> Weber (1904): Die 'Objektivität' sozialwissenschaftlicher und sozialpolitischer Erkenntnis.</ref>
 
Max Weber benyttede blandt andet [[idealtype]]-bestemmelser i samfundsvidenskaberne, og brugte dem til at beskrive karakteristika ved [[kapitalisme]]n, ved [[protestantisme]]n ved [[bureaukrat]]er og meget andet. Metoden benyttes stadig af tilhængere af den hermeneutiske tradition.<ref> I Danmark især i forbindelse med analyser af [[livsstil]]e</ref>
{{Uddybende|Idealtype}}
 
 
==Noter==
Line 52 ⟶ 51:
{{Link FA|vi}}
{{Link GA|zh}}
 
[[af:Max Weber]]
[[an:Max Weber]]