J.L. Tvede: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m rettet navn
Linje 2:
'''Jens Levin Tvede''' ([[7. april]] [[1830]] i [[København]] – [[11. marts]] [[1891]]) var en dansk industridrivende og politiker, bror til [[Hans Jørgen Tvede]].
 
Han var født 7. april 1830 i København, hvor hans fader Jørgen Martin Hans Tvede havde et lille brænderi; moderen var Cathrine Elene Dorthea f. Drewes. Efter endt skolegang kom han på [[Den Polytekniske Læreanstalt]]s værksteder; men her blev han ikke længe. Faderen, der i [[1842]] var flyttet til Helsingør, døde [[1849]], og Tvede måtte nu forlade København for at overtage driften af det lille helsingørske brænderi, der lå i [[Sudergade]]. Først drev han det for moderen, men fra [[1854]] for sig selv, og da det brændte [[1864]], opførte han på en nyerhvervet grund i [[Stjernegade]] et moderne indrettet dampbrænderi, som han oparbejdede til en stor forretning; senere udvidede han det med et [[hvidtøl]]sbryggeri ([[1877]]) og en gærfabrik ([[1887]]). Tvede søgte i det hele at skabe virksomhed i Helsingør, der havde lidt meget ved [[Øresundstolden]]s afløsning ([[1857]]), og hans bestræbelser mødtes med anerkendende tillid. Allerede 1857 valgtes han ind i byrådet, en plads han bevarede til sin død. Han var også virksom ved dannelsen af [[Hellebæk Klædefabrik]] ([[1873]]), [[Helsingørs Jærnskibs- og Maskinbyggeri]] ([[1881]]) og [[Helsingørs Telefonselskab]] ([[1883]]); i det første og sidste af disse aktieselskaber var han formand. Som udpræget [[Højre (1881)|Højremand]] var han med at stifte en konservativ forening i Helsingør [[1885]] og blev dens formand. Herved droges han ind i den aktive politik; ved et suppleringsvalg i [[Roskilde]] [[1886]] blev han [[Landstinget|Landstingsmand]], hvad der hilstes med jubel i Helsingør. De mange offentlige hverv bevirkede, at han i [[1889]] omdannede sin private virksomhed til et særligt [[aktieselskab]] ([[HelsingørsHelsingør Spritfabrik]]), som en søn, [[Charles Tvede]], blev direktør for. Året efter blev han syg og 11. marts 1891 døde han.
 
På den tid stod han som formand i [[Foreningen af Spritfabrikanter i Danmark]]. Når han som oftest kaldtes [[kaptajn (militær)|kaptajn]], skyldtes dette hans stilling i det borgerlige [[artilleri]]. [[14. maj]] [[1859]] havde han ægtet Emilie Christiane Henriette Sophie Bjerg (f. 25. Juli 1833), datter af kancelliråd, hospitalsforstander Fritz Andreas B. og Sophie f. Gedde.