Frederik Dreier: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m ret |
udvider med noget fra de-wiki |
||
Linje 1:
[[Fil:Frederik Dreier.jpg|thumb|250px|Frederik Dreier, stik efter et fotografi..]]
'''Frederik Dreier''' ([[16. december]] [[1827]] - [[9. maj]] [[1853]] (selvmord)<ref>[http://www.litteraturpriser.dk/aut/DF.htm Oplysninger om enkelte forfattere]</ref>) var dansk samfundskritiker og socialist.
== Biografi ==
Frederik Dreier var den ældste af tre sønner af advokaten Vilhelm Henrik Dreier og hans kone Irma Vilhelmine (født Klein). Familien tilhørte den øvre middelklasse. Faderen var assessor ved [[Hof- og Stadsretten]] i [[København]]. Frederiks barndom og ungdom blev overskygget af sin fars sygdom. Denne var ramt af "[[melankoli]]", der over tid udviklede sig til en [[psykose]], ledsaget af religiøse vrangforestillinger, så han i 1840 - da Frederik Dreier var 13 år gammel - var nødt til at opgive sin post i 1847 og indlagt på sindssygeanstalten i [[Slesvig]], hvor han forblev indtil sin død i 1865.
Frederik gik på [[Metropolitanskolen]] i [[København]], og dimitteredes derfra til [[Københavns Universitet]] i [[1844]]. Han begyndte derpå at studere medicin, han blev optaget som alumne på [[Valkendorfs Kollegium]]. Sideløbende med sin universitetsuddannelse udviklede han et omfattende filosofisk og politisk skriftlig virksomhed, der viser ham som en tænker, der var årtier forud for sin tid. Det vakte meget opmærksomhed blandt hans samtidige, men faldt sidenhen ind i fuldstændig glemsel. Han afsluttede sine medicinske studier i foråret 1853 med en doktorgrad, som dog blev afbrudt af en afstikker som læge i [[Treårskrigen]] 1848/49. Kort efter døde han, som 26-årig, sandsynligvis ved egen hånd.
== Værker ==
Dreier havde sin fars skæbne for øje, og han besluttede at bekæmpe hvad han anså for at være lignende tendenser hos ham selv, ved hjælp af en intellektuel indsats, dvs ved at udvikle en rationel livsfilosofi. De daværende aktuelle værker om ateisme på tysk, skrevet af [[Ludwig Feuerbach]] og [[Bruno Bauer]] gav ham en tilgang. Han blev imidlertid mere imponeret af den i 1844 udgivne bog ''Den Eneste og hans Ejendom'' ("Der Einzige und sein Eigentum") af [[Max Stirner]], som kritiserede Feuerbach og Bauer for i det væsentlige stadig at være "fromme" ateister.
Fra Stirners holdning udviklede Dreier sin egen "konsekvent rationelle, ateistiske og materialistiske Filosofi" som bl.a. integrerede tanker fra [[John Stuart Mill]]s teori om viden og ideer samt de franske materialister, især [[Paul Henri Thiry d'Holbach]]. Hans socio-økonomiske tanker var baseret på [[Pierre-Joseph Proudhon]], der i sin bog fra 1840 ''Qu'est-ce que la propriété?'' var den første som havde betegnet sig selv som [[anarkisme|anarkist]].
Således intellektuelt rustet indledte han en polemik mod "de Ypperste i sin Samtid, [[Orla Lehmann]], [[Hans Christian Ørsted|H.C. Ørsted]], [[Meir Aron Goldschmidt|Goldschmidt]], [[Johan Ludvig Heiberg|J.L. Heiberg]], [[Søren Kierkegaard]], [[Nikolai Frederik Severin Grundtvig|Grundtvig]]. Han ser dem, alle et godt Stykke over Hovedet".<ref>Georg Brandes, ''Frederik Dreier'', Kronik fra 1902, trykt i ''Samlede Skrifter'', bind 15, 1905, s. 157-160.</ref> Dreier var en fortaler for de radikale reformistiske politiske ideer, som i perioden florerede i store dele af Europa, men som endnu ikke havde nået det førindustrielle Danmark. Han blev derfor senere benævnt som "Danmark's første socialist".
== Frederik Dreiers samlede skrifter ==
| |||