Augustus' religiøse reformer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
lix |
m Typo fixing, typos fixed: bla. → bl.a. (2) |
||
Linje 6:
:''Med udstedelsen af flere nye love fornyede jeg vore forfædres svindende skikke og var selv forbillede i mangt og meget for at være eksempel for eftertiden''.<ref>Oversat fra Res gestae Divi Augusti kap 8: ''Legibus novis latis complura exempla maiorum exolescentia iam ex nostro usu revocavi et ipse multárum rérum exempla imitanda posteris tradidi''. Teksten fra Loeb Classical Library, 1924 </ref>
En stor del af Roms [[Romersk tempel|templer og helligdomme]] var stærkt forfaldne pga. manglende vedligeholdelse under borgerkrigen, og blev restaureret af Augustus, da hans parti havde vundet den endelige sejr. Flere [[Romerske præsteembeder|præsteembeder]] havde været ubesatte igennem en årrække, og Augustus udnævnte fx en [[Flamen|flamen Dialis]] for første gang siden 87 f.Kr.. De traditionelle offerceremonier skulle genoptages, mens fremmede religioner i flere tilfælde blev forbudt, og især egyptiske kulter blev forfulgt. Det gælder
Blandt de kulter, der blev genoplivet, var dyrkelsen af [[Lares Compitales]] (guder for vejkryds og skel). Men som noget nyt blev den knyttet til kulten for Augustus’ egen [[genius]]. Dyrkelsen af række særlige Lares Augusti spredte sig herefter igennem hele [[Romersk Italien|Italien]].
Linje 15:
De religiøse reformer var et vigtigt led i etableringen af Augustus’ [[Principatet|principat]], da de havde stor propagandamæssig betydning for legitimeringen af det nye regime. Formålet var at vise, at Augustus med sin [[Søslaget ved Actium|sejr]] over [[Marcus Antonius]] havde bragt fred og ordnede forhold tilbage og genrejst riget i dets tidligere form. Det var en udbredt opfattelse blandt romerne, at de mange sejre, som Rom havde vundet, også havde svækket byen og åbnet for nye, fremmede uromerske skikke. Byen var næsten bukket under, fordi dens ledere havde fået ”græske” ideer såsom [[demagog]]i og [[tyranni]]; resultatet var en borgerkrig.<ref>Ronald Syme: The Roman Revolution, Oxford University Press, 1939. ISBN 0-19-881001-6 pp. 440-441</ref>
Mindet om borgerkrigen med dens manglende respekt for gudernede og gamle dyder levede i befolkningen, da kejserdømmet blev etableret. Opfattelsen var, at den totale kollaps kun med nød og næppe var undgået med freden efter Actium, og frygten for at et nyt kaos kunne bryde ud var stadig udbredt. Det kom
Under det nye regime skulle romerne genoptage fortidens skikke og kontakten til den guddommelige verden for at genoplive ritualerne inden for staten og den private kult. Borgerkrigen var et resultat af romernes svigt af religionen, for den [[Guddommelig lov|guddommelige lov]] (''ius divinum'') mellem guder og mennesker var brudt, og gudernes fred ''([[pax deorum]])'' var sat ud af kraft. Derfor var det vigtigt for regimets propaganda at love, at den gamle orden ville blive genskabt, når de [[Romerske republik|republikanske]] riter var genoplivet. Og Augustus skulle stå som garanten for det.<ref>H. H. Scullard, Form the Gracchi to Nero; A History of Rome 133BC to AD68, 5. ed, Routledge, 1982. ISBN 0-415-02527-3 pp. 335-336</ref>
| |||