Shang-dynastiet: Forskelle mellem versioner

'''Shang-dynastiet''' ( 商朝) (ca. 1550-1045 f.Kr.), af og til fejlagtig kaldt [[Yin-dynastiet]] (殷代), er det første historiske, [[Kina|kinesiske]] dynasti. Forgængeren til Shang-dynastiet var det legendariske [[Xia-dynastiet]]. Shangdynastiets andet halvdel er knyttet til hovedstaden Yin ved nutidens storby [[Anyang, Henan|Anyang]] i [[Henan]]-provinsen. Det er denne periode, som af og til kaldes Yin-dynastiet. Shang-dynastiet blev afløst af [[Zhou-dynastiet]], der begynder med byen ''Yin''s erobring ca. 1045.

Shang-dynastiet var en [[bronzealder]]kultur. Blev en lensstat under en konge, der havde visse præstelige funktioner. Selv om det var et rige, der byggede på landbrug, opstod der byer, som havde tempelanlæg, og som gerne blev omgivet af bymure. Man udviklede tegnskrift, som blev benyttet af orakelpræster. Ved krigførelsekrigsførelse benyttede man hesteforspændte stridsvogne, noget som var nøglen til deres militære slagkraft. Centralt i religiøs sammenhæng stod [[Tao]] (''vejen''), som betegnede det lovmæssigt ledende princip for det ordnede verdensalt. Man dyrkede ellers ''den ærværdige himmel'', naturen og forfædrenes ånder og havde offerkult og orakelvæsen.

Shang-dynastiets epoke dateres tidmæssigt noget forskelligt. Begyndelsestidspunktet 1550 f.Kr. er det strammeste; nogle historikere er villige til at sætte begyndelsestidspunktet til ca. 1750 eller ca. 1600 f.Kr. Andre forskere markeremarkerer lidt andre afslutningstidspunkter. Blandt de andre afgrænsninger, man finder i faglig litteratur, er de almindeligste ca. 1766-1122 f.Kr. ''(den "ortodokse" skole)'', 1751-1122 f.Kr. ''(Tung Tso-pin)'', 1558-1051 f.Kr. eller 1523-1027 f.Kr. Variationen vedrørende afslutningstidspunkt hænger sammen med forskellige beregninger af, hvornår byen Yin blev erobret.

Der er mindre spredning, hvad angår opfattelserne vedrørende Shangrigets geografiske udstrækning. Man tager udgangspunkt i udgravningsfund og oplysninger i skriftlige kilder, som er delvis støttet af udgravninger. Hovedtyngden er langs [[Huang He]] (Den gule flod) fra områdeneområderne fra nutidens [[Xian]] i vest til [[Jinan]] i øst (for det meste i det nordlige [[Hunan]]). Under Yin-epoken blev området væsentligt udvidet.

Efter at høvdingen for Shang-stammen, Tang, ifølge legenden anførte en oprørshær og styrtede Xia-dynastiet, skal han have gjort byen ''Bo'' (i dag i [[Cao Xian]] fylkeamt helt vestpå i [[Shandong]]-provinsen) til hovedstad. Senere tiders dokumenter hævder, at Shang-herskerne flyttede deres hof en række gange, og arkæologiske fund synes at bekræfte dette.

Shang-dynastiet havde disse vigtigerevigtige byer, som til tider også var residensbyer (hovedstæder):

* '''Bo''' (detder er nærnæsten samstemmighetsamstemmighed om, at byen lå i nutidens Cao Xian amt i Shandong, andre mener, den lå nær [[Bozhou|Bózhōu]] i [[Anhui]]),

Inskriptionerne på [[orakelben]]ene har i regelen tre sektioner: Et spørsmål til orakeletoraklet, orakeletsoraklets svar (prognose) samt en kommentar om, hvorvidt oraklet havde ret (verifikation). Benene, som blev brugt, kunne komme fra de almindeligt udbredte dyr (som kvæg og aber), men aldrig fra kat eller hund.

Ifølge gamle historiske kilder var det en Shang-hersker ved navn [[Pan-keng]], som lagde sin hovedstad Yin ved den lille flod Huan (lige ved den moderne by Anyang). Denne byen forblev Shang-hovedstadenhovedstad i ca. 250 år. Her er der gjort endnu rigere arkæologiske fund end i Zhengzhou, og udgravningreneudgravningerne fortsætter. Det drejer sig om et af verdens rigeste arkæologiske udgravningsfelter fra bronzealderen.

Arkæologerne har også afdækket en række andre steder med tydelige tegn efter Shang-kulturen. Nogle af dem ligger klart udenfor Shang-herskernes magtområde, endda langt udenfor. Det, som i nogle tilfælde ligger til grund for, at de identificeres som Shang-steder, er fund af beskrevne orakelben tidfæstedetidsfæstede til den aktuelle periode. Det var nemlig kun Shang-staten, som på det tidspunkt havde udviklet skriftsprog.

# I eller nær Shang-kulturens kærneområdekerneområde: Pinggu, Gaocheng, [[Xingtai]], [[Taiyuan|Daiyuan]], [[Handan]], Cixian, Huixian, Xiaxian, [[Jinan]], [[Shangqiu]].

# Vest for Shang-kulturens kærneområdekerneområde: Fufeng, Qishan (begge i [[Shaanxi]], øverst i [[Wei He|Wei]]-dalen).

# Syd for Shang-kulturens kærneområdekerneområde: Jiashan (i [[Anhui]], Huangpi (i [[Hubei]]), Qingjiang (i [[Jiangxi]]).

# I eller nær Shang-Yin-kulturens kærneområdekerneområde: [[Baoding]], Quyang, Lingshou, Gaocheng, [[Xingtai]], Xin Xian, [[Handan]], Cixian, Baode, Suide, Shilou, Qishan, Yidu, [[Xuzhou]], Funan.

# Vest for Shang-Yin-kulturens kærneområdekerneområde: Peng Xian (i [[Sichuan]]).

# Syd for Shang-Yin-kulturens kærneområdekerneområde: Feixi (i [[Anhui]], Chongyang (i [[Hubei]]), Duchan (i [[Jiangxi]]), og Ningxiang, Liling og Changning (i [[Hunan]]).

Det kongehus, som herskede fra Yin, bragte Shang-dynastiet til sit højdepunkt. På højden kan de have domineret alt land mellem havet i øst, de sydlige dele af nutidens [[Hebei]]-provins i nord, langt ind i [[Shaanxi]] i vest og helt til [[Yangtze]]floden i syd. Kongen var omgivet af et embetsværkembedsværk bestående af et adelshierarki. Riget baserede sig på, at undersåtterne betalte afgift til kongen, og et militærvæsen førte krige mod de genstridige. De fleste konger var dermed krigerkonger. Arvefølgen gik fra far til søn (19 tilfælde) eller fra ældre bror til yngre bror (14 tilfælde).

Fund fra og omkring de mest veludstyrede kongegrave ved Yin tyder på, at når kongerne blev begravet med værdi- og brugsgenstande, som kunne være til nytte for dem i det næste liv, fik de hundredvis af slaver med, som efter alt at dømme blev begravet levende. (Udgravningerne af gravkamrene i Yin har også afdækket grøftegravergrøftegrave med halshogdehalshuggede.)

[[Shang Zhou]], den sidste Yinkonge, begik selvmord, efter at han blev slået i kamp med Zhou-folkets styrker. Legenderne fortæller, at han blev forrådt, da egne styrker gik over til fjenden under det afgørende slag. Den klassiske roman ''[[Fengshen Yanyi]]'' omhandler krigen mellem Yin og Zhou, og om at begge sider blev støttet af hver sin gruppe af guder.

Byen Yin blev ødelagt under [[Zhou-dynastiet]]s første konge, "krigskongen" [[Kong Wu af Zhou|Wu Wang]]. Efter Shang-dynastiets fald svor kongehusets medlemmer troskabsed til de nye Zhou-konger. De blev vasaller under Zhou-dynastiet, og mange af dem tjente ipå vigtige ministerposter. De tog familienavnet Yin, og det er sådan, at dette navn kom ind i kinesisk navneskik.

I [[panteon]]et finnerfinder man den højeste gud ''(Ti)'' og mindre guddomme som vindguden (''Ti''s budbringer), flodguden (knyttet til Den gule flod), jordguden, solguden, måneguden, de syv skyer, og ''Yueh (Tai Shan)''

På udgravningsfelterne ved Yin blev det ældste kinesiske jernværktøj fundet. Man var allerede i stand til at lave ret raffinerede bronzebeholdere og -værktøj. Der er også udgravet beholdere af hvidthvid [[keramik]]. På orakelknoglerne er der fundet optegnelser om [[komet]]er. Planeten [[Mars (planet)|Mars]]' bevægelser blev også beskrevet. Materialet viser, at man fulgte med i måneformørkelser og havde navn på flere stjerner og kendte til planeten [[Jupiter (planet)|Jupiter]].