Fri vilje: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Brandsen (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved CEO 100, fjerner ændringer fra 213.52.1.232 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 23:
[[Biologisk determinisme]] er ideen om, at al adfærd, tro og ønsker er fastsat med vores genetiske tilkomster. Der er også andre teser om determinisme, heriblandt [[kulturel determinisme]] og psykologisk determinisme.<ref name="Viv" /> Yderligere kombinationer og sammenstillinger af deterministiske teser, som fx bio-miljømæssig determinisme, er endnu mere almindelige.
=== Kompatibilisme ===
{{hovedartikel|Kompatibilisme}}
[[Fil:Thomas Hobbes (portrait).jpg|right|thumb|[[Thomas Hobbes]] var en klassisk kompatibilist.]]
[[Kompatibilisme|Kompatibilister]] fastholder, at determinisme er foreneligt med fri vilje. En generel strategi anvendt af "klassiske kompatibilister", såsom [[Thomas Hobbes]], er at hævde, at en person handler frit, udelukkende når personen har villet handle og kunne have valgt at handle anderledes, ''hvis denne havde valgt at gøre det''. Hobbes tilskrev blandt andet sådan kompatibilistisk [[frihed]] til ''personen'' og ikke til et abstrakt begreb som ''vilje''. For eksempel skrev han, at "ingen frihed kan tilskrives viljen, ønsker eller tilbøjelighed, men menneskets frihed; hvilken består i, at han ikke finder noget til hinder for at gøre noget, som han vil, ønsker eller har tilbøjelighed til at gøre."<ref name="Hobbes"> Hobbes, T. (1651) ''Leviathan'' (1968 edition). London:Penguin Books</ref> [[David Hume]] påpegede dette nødvendige kriterium, at "denne hypotetiske frihed er universel tilladt for alle, der ikke er fanger og fængslede".<ref name="Hume">Hume, D. (1740). ''A Treatise of Human Nature'' (1967 edition). Oxford University Press, Oxford. ISBN 0-87220-230-5</ref> For at illustrere deres position påpeger kompatibilister krystalklare tilfælde, hvor personers fri vilje er blevet dem nægtet, gennem [[voldtægt]], [[mord]], [[tyveri]] eller andre former for [[tvang]]. I disse tilfælde mangler fri vilje, ikke bare fordi fortiden [[kausalitet|kausalt]] bestemmer fremtiden, men fordi den angribende part overrumpler offerets ønsker og præferencer angående sine handlinger. Den angribende part tvinger offeret og, ifølge kompatibilister, er dette det, der tilsidesætter fri vilje. Deraf argumenterer de for, at determinisme ikke gør nogen forskel; det der gør forskellen er, at individers valg er et resultat af deres egne ønsker og præferencer, som ikke bliver tilsidesat af en ekstern (eller intern) kraft.<ref name="Hobbes" /><ref name="Hume" /> For at være kompatibilist skal man ikke besidde en bestemt opfattelse af fri vilje, men kun nægte at determinisme er modstridende fri vilje.<ref name="CompSEP">McKenna, Michael, "Compatibilism", The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Summer 2004 Edition), Edward N. Zalta (ed.),[http://plato.stanford.edu/archives/sum2004/entries/compatibilism/ ((online))]</ref>
[[William James]]' opfattelser var [[ambivalent]]e. Mens han troede på fri vilje på et "etisk grundlag", mente han ikke, der var bevis for det på et videnskabeligt grundlag. Heller ikke hans egen selviagtagelse støttede det.<ref>See Bricklin, Jonathan, "A Variety of Religious Experience: William James and the Non-Reality of Free Will", in Libet (1999), ''The Volitional Brain: Toward a Neuroscience of Free Will'' (Thorverton UK: Imprint Academic).</ref> Endvidere accepterede han ikke inkompatibilisme, som den formuleres nedenfor; han mente ikke, at indeterminismen i menneskets handlinger var en forudsætning for moralsk ansvar. I sit værk ''[[Pragmatism]]'', skrev han, at "instinkt og nytte mellem dem, kan man sikkert tillægge tillid til at fortsætte den sociale virksomhed med straf og lovprisning" uanfægtet metafysiske teorier.<ref name="JW">James, W. (1907) ''Pragmatism'' (1979 edition). Cambridge, MA: Harvard University Press</ref> Han mente ikke, at indeterminisme er vigtigt som en "lettelsens doktrin" – den muliggør synspunktet, at selvom verden måske på mange måder er et dårligt sted, så kan den gennem individers handlinger blive et bedre sted. Han siger derimod, at determinisme underminerer [[meliorisme]] – ideen, at fremskridt er et reelt koncept, der leder hen imod en forbedring af verden.<ref name="JW" />
"Moderne kompatibilister", såsom [[Harry Frankfurt]] og [[Daniel Dennett]], argumenterer for, at der er tilfælde, hvor en person under tvangs handlinger stadig er frie, fordi sådan tvang er sammenfaldende med personen under tvangs personlige hensigter og ønsker.<ref>Frankfurt, H. (1971) ''Freedom of the Will and the Concept of the Person'' in "Journal of Philosophy"</ref><ref name="DD1">Dennett, D., (1984) ''Elbow Room: The Varieties of Free Will Worth Wanting''. Bradford Books. ISBN 0-262-54042-8</ref> Frankfurt er en af de mest fremtrædende fortalere for en version af kompatibilismen kaldet det "hierarkiske net". Ideen er, at et individ kan have modstridende ønsker på et førsteordensniveau og også have ønsker om de forskellige førsteordensønsker (et andenordensønske), hvor resultatet er, at et af ønskerne overtrumfer de øvrige. En persons vilje skal identificeres som dennes mest fremtrædende førsteordensønske, det vil sige de ønsker, som personen handler ud fra. Som eksempel findes der "tankeløst afhængige", "ufrivillige afhængige" og "frivillige afhængige" i kategoriseringen af narkotikaafhængige. Alle tre grupperinger har potentielt modstridende førsteordensønsker om både at ville tage narkotikaen og ikke at ville det.
Den første gruppe, "tankeløst afhængige", har ingen andenordensønsker om ikke at tage stoffet. Den anden gruppe, "ufrillige afhængige", har et andenordensønske om ikke at tage stoffet, hvorimens den tredje gruppe, "frivillige afhængige", har et andenordensønske om rent faktisk at tage det. Ifølge Frankfurt er den første gruppe blottet for vilje og er derfor ikke længere individer. Medlemmerne af den anden gruppe ønsker frit ikke at tage narkotikummet, men deres vilje overrumples af deres afhængighed. Slutteligt tager medlemmerne af tredje gruppe stoffet, de er afhængige af, med glæde. Frankfurts teori forgrenes til et uendeligt antal niveauer. Kritikere af teorien påpeger, at der ikke er nogen sikkerhed for, at der ikke vil opstå konflikter selv på højereordensniveauer af ønsker og præferencer.<ref>Watson, D. 1982. ''Free Will''. New York: Oxford University Press.</ref> Andre argumenter for, at Frankfurt ikke efterlader nogen fyldestgørende forklaring på, hvordan de forskellige niveauer i hierarkiet forholder sig til hinanden.<ref>Fischer, John Martin, and Mark Ravizza. 1998. Responsibility and Control: An Essay on Moral Responsibility. Cambridge: Cambridge University Press.</ref>
I ''[[Elbow Room]]'' præsenter Dennett et argument for en kompatibilistisk teori om fri vilje, som er yderligere forklaret i bogen ''[[Freedom Evolves]]''.<ref name="DD2">Dennett, D. (2003) ''Freedom Evolves''. Viking Books. ISBN 0-670-03186-0</ref> Den grundlæggende tankegang er, at hvis man udelukker Gud, uendeligt magtfulde [[dæmon]]er og andre sådanne væsener, så er fremtiden, grundet [[kaosteori|kaos]] og empiriske grænser for præcisionen af vores viden om verden, dårligt defineret for alle begrænsede væsener. De eneste veldefinerede ting er "forventninger". Evnen til at handle "anderledes" giver kun mening, når man har at gøre med disse forventninger og ikke med en ukendt og uerkendelig fremtid.
Ifølge Dennett kan fri vilje eksistere, fordi individer har evnen til at handle forskelligt fra, hvad folk forventer.<ref name="DD2" /> Inkompatibilister hævder, at problemet med denne idé er, at vi muligvis blot er "maskiner, som reagerer på forudsigelige måder på stimuli i vores omgivelser". Derfor er alle vores handlinger kontrolleret af kræfter uden for os selv eller af rent [[tilfældighed|tilfælde]].<ref name="Kaney">Kane, R. ''The Oxford Handbook to Free Will''. Oxford University Press. ISBN 0-19-513336-6.</ref> Mere sofistikerede analyser af kompatibilistisk fri vilje forefindes ligesom også anden kritik gør.<ref name="CompSEP" />
=== Inkompatibilisme ===
| |||