Lasenius Kramp: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter flertydige links ved brug af AWB
m tilføjelse
Linje 5:
nødvendige eksamen. Men den unge borgerløjtnant var en usædvanlig snedkermester. Han skrev sange, udgav en digtsamling ([[1834]]) og var aktivt medlem i et par dramatiske selskaber. Det varede imidlertid ikke længe, før hans livlighed fik bestemte mål. Han ville arbejde for håndværksstanden teoretiske uddannelse, og han tog fat inden for sit eget lav. [[1837]] stiftede han Foreningen af Snedkere til Kundskabernes Fremme i Professionens Theori (senere kaldet Snedkernes Tegneforening), som han med et kort mellemrum var formand for til [[1844]]. Året før havde han oprettet [[Det tekniske Selskab]], der [[1. november]] [[1843]] åbnede den almindelige håndværkerlæreanstalt [[Det tekniske Institut]], og her fik Kramp sin gerning for livet. Han ophørte med at være snedker og blev som inspektør det nævnte instituts leder.
 
Der er imidlertid endnu en forening, der skylder Kramps initiativ sin oprettelse. Kramp ønskede at støtte håndværkerne på anden måde end ved at bibringe dem kundskaber, han ville samle dem til enig optræden i deres fælles interesser og da navnlig i kampen for den gamle, nedarvede lavsinstitution, der burde bevares. Og allerede [[1840]] havde han da stiftet [[Håndværkerforeningen|Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn]], i hvilken der oprindelig kun kunne optages håndværket, og som skulle være en konservativ modvægt mod den i [[1838]] stiftede, friere [[Industriforeningen|Industriforening]]. Håndværkerforeningen, som hvis stadige sekretær Kramp udfoldede en ikke ringe virksomhed, trak dog som bekendt det korteste strå, den hindrede ikke [[Næringsloven]] af [[1857]], der fastslog almindelig næringsfrihed. Kramps store værk er og bliver Det tekniske Institut, og ved dettes jubilæum i [[1868]] hyldedes han derfor varmt, og det så meget mere, som han også havde været virksom for de tekniske skoler i provinserne, i hvilken anledning han allerede [[1850]] var blevet æresmedlem af Borger- og Håndværkerforeningen i [[Køge]]. Også den i de Massmannske Søndagsskoler udrettede gerning stod han nær. [[1849]]-[[1855|55]] var han direktør ved dem, 1855-[[1875|75]] deres sekretær og fra 1875 på ny direktør. På den tekniske undervisnings område kom der imidlertid nye strømninger op, og da en af Industriforeningen foranlediget komité, i hvilken Kramp for øvrigt havde sæde, førte til, at [[Det tekniske Selskabs Skole]] som en stor, statsunderstøttet centralskole for København afløste Det tekniske Institut, var Kramps gerning afsluttet. Han afgik med pension [[1. oktober]] 1876 og døde allerede d. 30. samme år. En kreds af mænd, der repræsenterede Håndværkerforeningen og Det tekniske Selskab rejste et minde på hans grav og stiftede et [[Fond (institution)|legat]] og en [[Lasenius Kramps Medalje|medalje]], der bærer hans navn. Da han [[1847]] tog sin afsked fra det borgerlige infanteri, fik han titel af [[krigsråd]]. Kort før sin død blev han [[Dannebrogsmand]].
 
[[20. juli]] [[1833]] havde han ægtet Christiane Magdalene Frølich (f. 24. januar 1809), hvis fader var forpagter af [[hovedgård]]en [[Egemarke]] ved [[Kalundborg]].