Odoaker: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m robot Tilføjer: tr:Odoacer
No edit summary
Linje 6:
Han er mest kendt som den der afsatte den sidste romerske kejser, [[Romulus Augustulus]], den [[4. september]] [[476]].
 
'''Odoaker''' var den første germanske kejser,. hanHan beholdt ikke titlen længe, da han pga. strategiske hensyn afsagde sig sin kejsertitel i 476, da han ikke ønskede en unødvendig konfrontation med det Østromerske rige. Odoaker aflagde sin titel og sendte det kejserlige indsignia til den Østromerske kejser Zeno og blev i stedet konge over Italien,. hansHans tidligere kejsertitel overgik til den tidligere kejser Nepos, som var gået i eksil i DalmatiaDalmatien. Kejsertitlen gav dog ingen synderlig magt i den svækkede position, som Nepos stod i. Odoaker kæmpede for at samle riget, og i 477 besejrede han Vandalerne i Syditalien og erobrede hele SicillienSicilien. Efter at kejser Nepos blev snigmyrdet i 480, samlede Odoaker en styrke og annekterede DalmatiaDalmatien. Det lykkedes ham at opnå retten til at danne et styrende råd og at slå mønter. Odoaker indgik en pagt med Visigotherne (Vestgoterne) og Frankerne for at sikre riget imod Burgundereburgundere, Alamannialamannere og saksere. Hans popularitet var støt stigende, og alliancen med Frankerne og VisigotherneVestgoterne styrkede hans rige. Dette begyndte at bekymre den Østromerske kejser Zeno.
Odoaker arbejdede på at udbygge sin indflydelse, og i året 484 sluttede han sig til et internt østromersk oprør, anført at hærføreren Illus imod kejser Zeno. Kejseren reagerede på dette ved at bede sine vasaller i Noricum (nuværende Østrig) - som var Rugianererugianere - om at drage imod Italien. Odoaker reagerede dog på dette og førte i 487 sin hær imod Rugianernerugianerne i Noricum og besejrede dem; de overlevende Rugianererugianere flygtede til Ostrogothernes (Østgoternes) lejr.
Kejser Zeno startede i 488 en verbal kampagne omkring Odoakers anpartandel i oprøret anført af Illus i 484. Denne smedekampagnesmædekampagne dannede grundlag for, at der skabtes en opposition imod Odoaker. Oppositionen kom primært til at bestå af Ostrogothiske parterøstgotere, og Zeno lagde ikke fingrene imellem;: han lovede Theodoriccden østgoriske konge Theodorik (Også kaldet Theodorik den Store og i danske folkeviser: Berner Rise), søn af Amal, at hvis han afsatte Odoaker, så ville han få Italien. I år 488 ledteledede TheodoricTheodorik sin hær over de JullianskeJulianske alperAlper og slog Odoaker ved Aquileia, og herefter fulgte en række nederlag, hvor den germansk-italienske hær bl. a. blev slået af ostrogotherneøstgoterne ved Verona i 489, og endeligt ved Adda-floden samme år. Herefter valgte Odoaker at trække sig tilbage til RevennaRavenna. TheodoricTheodorik belejrede RevennaRavenna i tre år, uden at der kom nogen afgørelse i kampene. Men efter denne periode med uro underskrev de to parter i 493 en fredsaftale, hvor der stod, at de skulle dele Italien mellem sig. Efter denne aftale blev der afholdt en festbanket til ære for fremskridtet, men midt under banketten udbragte TheodoricTheodorik en skål og dræbte derefter Odoaker.
 
[[Fil:Odovacar_Ravenna_477.jpg|thumb|left|Mønt slået af Odoaker, Revenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache.]]