Versionen fra 26. nov. 2010, 15:38 redigér Fnielsen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 30.055 edits Dårlige/gode historier ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. nov. 2010, 15:52 redigér fjern redigering Fnielsen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 30.055 edits Reffix for DR Gå til næste forskel →
Linje 24: Kan en potentiel læser sige "bare det var mig" eller "godt det ikke er mig" til en historie vil historie typisk have en høj grad af ''identifikation''.<ref name="Sådan gør journalister"/> En [[redaktion]] kan dog vælge at definere sine egne nyhedskriterier. F.eks. har [[Danmarks Radio]] beskrevet sine nyhedskriterier, ~~i faktaboksen tilhørende en baggrundsartikel på [http://www.dr.dk/dril/medier/tema/nyheder_i_tv/nyhedsindslag/indland.asp hjemmesiden]. Her er~~hvor ''sensation'' er erstattet med et generelt kriterium kaldet ''det uventede'', defineret som: ''"Nyheden handler om noget usædvanligt, noget overraskende eller uventet"''.<ref>{{Cite web \| title = Fakta: Hvad er en nyhed? \| url = http://www.dr.dk/skole/medier/tema/nyheder_i_tv/nyhedsindslag/indland_fakta_hvad_er_nyhed.asp \| publisher = dr.dk \| accessdate = 26. november 2010 }}</ref> Ikke alle [[Kommunikationsmedium\|medier]] vægter nyhedskriterierne ens. F.eks. vil et medie som [[Radioavisen]] prioritere ''aktualitet'' højere end et [[tidsskrift]], der kun udkommer få gange om året.

Nyhedskriterier: Forskelle mellem versioner