Københavns Toldbod: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ny artikel, baseret på Trap Danmark
 
m præcisering
Linje 12:
Den nye toldkammerbygning på den oven for omtalte Lille Kjøbenhavns grund ud til Amaliegade blev påbegyndt [[1872]] og fuldendt [[1875]] efter tegninger af arkitekt [[Vilhelm Petersen]]. Bygningen var stilistisk inspireret af italienske middelalderfæstninger, opført af røde mursten og bestod af 4 sammenhængende fløje, der indesluttede en lille gård. Den forreste og bageste fløj var i 2 stokvværk, og i fløjen ud til Amaliegade, der havde et tårn med ur, fandtes bl.a. toldkasserer og kreditoplagskassererkontoret, i bageste fløj var bl.a. pakhusforvalterkontoret. Sidefløjene optoges af de to ca. 1.500 [[kvadratalen]] store toldklareringslokaler henholdsvis for grove og fine varer. På hver side af den med jerngitter indhegnede plads ud til Amaliegade var der perroner, hvorfra varerne blev udleveret.
 
I stedet for den ældre toldkammerbygning opførte [[Finansministeriet]] på hjørnet af Amaliegade og Esplanaden i [[1891]]-[[1894|94]] frilagerbygningen efter tegning af arkitekt [[Albert Jensen]] på et ca. 10.000 kvadratalen stort areal (et frilager havde samme funktion som en [[frihavn]]). På en høj granitsokkel rejste bygningen sig af røde mursten med bånd, gesimser og indfatninger dels af [[sandsten]], dels af grå mursten. Den var i fritbehandlet renæssancestil og bestod af 5 fløje, en hovedbygning, kælder og 3 stokværk ud til Esplanaden flankeret af to mangekantede tårne og to lavere fløje. De 2 stokværk, henholdsvis ud til Amaliegade og til havnen, var forbundne med hovedbygningen ved mellemliggende tværfløje. Fløjen ud til havnen havde et markant indgangsparti, hvor frontonen fra den gamle barokbygning var genbrugt. Komplekset, der kunne rummer ca. 320 udlejelokaler, kostede med terrænets ordning ca. i mio. kr. (1905-kroner).
 
I [[1910]] tilkom endnu en bygning, nemlig Toldgodspostbygningen, tegnet af [[Martin Borch]] og opført i røde mursten på hjørnet af Amaliegade og Ny Toldbodgade.