Åbn hovedmenuen

Ændringer

2.239 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
m
kroning eller salve
'''Kroning''' er en [[begivenhed]], hvor en [[majestæt]] [[stadfæste]]r sit [[embede]] som [[regent]] ved at få sat en [[krone (hovedbeklædning)|krone]] på sit [[hoved]].
 
 
'''En enevældig konge''' "kroner sig selv" - og bliver ikke kronet af adelen, da han ikke er underlagt nogen, anden end Gud. Den enevældige konge er per automatik konge, når forgængeren dør - men lader sig [[kongesalve|salve]] af øverste gejstlige, som regel et lille års tid efter.
 
[[Napoleon]] afveg dog fra denne [[skik]] ved at krone sig selv.
NB: Napolen var ikke konge, men [[Kejser]], og søgte i den egenskab at fremstå som "særlig udvalgt".
 
 
'''Kroningen''' sker som en tradition ved [[valgkongedømme|valgkongedømmet]], hvor en kreds af stormænd -riddere, [[adel]], etc- vælger og anerkender "een til at være den første blandt ligemænd" og til at varetage rigets [[udenrigspolitik|udenrigspolitiske]] opgaver. Herunder krig og forhandlinger.
 
Når en konge blev kronet, underskrev han samtidig en [[håndfæstning]], der fastlagde hans råderum over for adelen. Samtidg udpegede han sin stedfortræder / efterfølger / [[kronprins]] -som regel en søn - og denne tronarving var således den oplagte kandidat, til at efterfølge ham. Ofte opstod der dog et tomrum og en magtkamp, når arvefølgen - efterfølgeren - ikke var oplagt. Perioder med [[Interregnum]], eller kongemord etc er ikke ukendte i [[Danmarkshistorien]].
 
Men ser man på [[Kongerækken]] indtil [[Oldenborgske_slægt|Oldenborrene]], dvs fra Gorm den gamle frem til [[Christian 1.|Christian den Første]], vil man se at det virkelig er undtagelsen at søn følger far. Kun i ni ud af et par og tredive regenter følger en søn. Andre gange er det en bror, fætter, onkel, barnebarn etc.
 
Danmark havde [[valgkongedømme]] indtil [[enevælden]] i [[1660]], hvor [[Frederik 3.|Frederik den Tredie]] reducerede adelens indflydelse.
 
Enevældens afskaffelse i [[1848]] gjorde at [[Christian 9.|Christian den Niende]] blev udråbt til Konge i [[1863]] efter omfattende lovgivning og international anerkendelse.
 
I vore dages demokratiske Danmark foretages udnævnelsen -udråbningen- af en konge (regent) af [[Folketinget]], der ved lov udpeger den næste konge. Således skal det forhold, at [[Kronprins Frederik]] står til at overtage tronen (og kronen) efter [[Margrethe]] ses i [[Tronfølgeloven]], snarere end Kongehusets beslutning. Folketingets lovgivning er dog en vigtig lov på dette område.
 
{{Commonscat|Coronations}}
 
914

redigeringer