Christian Lerche: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m linkfix |
m linkfix |
||
Linje 3:
'''Christian [[Greve (rang)|greve]] Lerche''' ([[15. juni]] [[1692]] – [[6. december]] [[1757]]) var dansk general, overkrigssekretær, godsejer og greve.
Han blev født den [[15. juni]] [[1692]] som søn af [[gehejmeråd]] [[Vincents Lerche]]. Han blev altså voksen, da Danmark indvikledes i den [[Store Nordiske Krig]], og det var derfor naturligt, at han valgte soldaterstanden. Som søn af en rig og ved hoffet velset slægt gjorde han hurtig karriere. I [[Slaget ved Gadebusch]] ([[20. december]] [[1712]]) var han generaladjudant hos hærens øverstbefalende, general [[Jobst von Scholten]], og blev derefter kaptajn i Fodgarden, men [[1716]] skiftede han våben og blev forsat til Holstenske Rytterregiment som [[oberstløjtnant]]. Straks efter [[Freden i Frederiksborg|fredslutningen]] [[1720]] tog han afsked som oberst for at uddanne sig videre i fremmede hære og skal bl.a. have tjent på [[Sicilien]]. I den danske hær kom han dog ikke mere til at beklæde nogen aktiv stilling, men tog siden i en lang årrække del i dens styrelse. [[1731]] blev han nemlig titulær [[generalmajor]] og deputeret i Landetatens Generalkommissariat, og efter [[1739]] at være forfremmet til [[generalløjtnant]] udnævntes han kort efter [[Frederik 5.]]s tronbestigelse [[1746]] til [[general]] til hest og overkrigssekretær. [[1753]] tog han afsked af helbredshensyn.
Lerches virksomhed som hærstyrelsens første embedsmand er blevet meget strengt bedømt, og når man har sagt, at han hverken indførte noget nyt eller holdt det gamle på fode med kraft, er dette ikke helt ugrundet. Men ganske at ville bryde staven over Lerches embedsførelse på grund af den i flere henseender mådelige tilstand, hvori det viste sig, at hæren var under den i anledning af [[Syvårskrigen]] foretagne mobilisering ([[1758]]-[[1763|63]]), går ikke an. Hans forgænger [[Michael Numsen]] ligesom hans efterfølgere [[Werner von der Schulenburg (1679-1755)|Werner von der Schulenburg]] og særlig [[Conrad Vilhelm Ahlefeldt]] bar deres del af ansvaret, og det må dertil betænkes, at hærstyrelsen hele tiden havde at kæmpe med økonomiske vanskeligheder og med de påvirkninger, som kongen var underkastet fra udenforstående. Til at modstå disse sidste hørte en vidtskuende og kraftig personlighed som [[Poul Vendelbo Løvenørn]] (Numsens forgænger). Men selv om Lerche ikke var dette, må han dog sikkert karakteriseres som en samvittighedsfuld og fornuftig embedsmand. Han skrev meget slet tysk, som dog var hærens forretningssprog dengang.
| |||