Fuldrigger: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: Kosmetiske ændringer |
DanNav (diskussion | bidrag) Benævnelser og et par billeder |
||
Linje 1:
[[Fil:soerlandet.jpg|thumb|
[[Fil:GS_02.jpg|thumb|250px|Elever til vejrs på skoleskibet ''Georg Stage'']]
[[Fil:GS_03.jpg|thumb|250px|Skoleskibet ''Georg Stage'' for fulde sejl. Storsejl, store-undermærs og store-overmærs i forgrunden]]
En '''fuldrigger''' er et [[skib]] med [[råsejl]] på alle [[mast]]er.
Line 6 ⟶ 8:
''[[Skoleskibet DANMARK]]'' og ''[[Georg Stage]]'' er danske tremastede fuldriggere.
== Benævnelser ==
Forreste mast, benævnes fortoppen og bærer normalt minimum fem råsejl.
* Røjl
* Bram
* Overmæs
* Undermærs
* Fok
På større fulriggere kan flere af sejlene være delt, som man her har gjort med "mærsesejlet" og vil så være benævnt "overbram" og "underbram".
Fra fortoppen og fremefter sidder flere stag. Sejl monteret her, benævnes stagsejl og hedder (forfra):
* Jager
* Klyver
* Fore stænge stagsejl
Derefter kommer stortoppen, som også bærer minimum fem råsejl.
* Røjl
* Bram
* Overmærs
* Undermærs
* Storsejl
Mellem fortop og stortop kan ligeledes være ført stag og sejlene her vil være stagsejl.
Til sidst kommer krydstoppen eller mesanmasten, som bærer minimum fire råsejl et gaffelsejl agterud.
* Røjl
* Bram
* Overmærs
* Undermærs
Den nederste rå på stortoppen hedder beguinerråen og bærer ikke sejl.
Agterud vil normalt sidde et gaffelsejl, der er benævnt mesansejlet.
Alle sejl benævnes med navnet på toppen først og derefter sejlets navn. Altså f.eks. "kryds-overmærs" eller "for-bram".
== Kilder ==
[[Jens Kusk Jensen]] - Håndbog i praktisk sømandskab, 1. udgave, 9. oplæg (1995), ISBN 87-14282-84-4
{{vandstub}}
| |||