Forskel mellem versioner af "Disputats"

459 bytes tilføjet ,  for 15 år siden
lidt om sproget i disputatser
(disputatser kan ... bredde sig over mere end 1.000 sider -> ... brede sig ...)
(lidt om sproget i disputatser)
En '''disputats''' – også kaldet doktordisputats eller doktorafhandling – er en [[afhandling]], der ligger til grund for tildelingen af en [[doktorgrad]]. Er der tale om en [[ph.d.]]-grad taler man ikke om en disputats, men en ph.d.-afhandling. Disputatsen skal forsvares ved en [[disputation]].
 
I ''Bekendtgørelse om doktorgrader'' fra [[14. august]] [[1996]] hedder det:
nævnes [[Niels Bohr]]s ''Studier over Metallernes Elektrontheori'' fra [[1911]] på 120 sider og [[Henry Bruun]]s ''Birger Laxmand og Birger Gunnersen. Studier over dansk politik omkring 1500'' fra [[1959]] på 155 sider, der begge i omfang ikke er meget længere end det speciale, der normalt afslutter en [[kandidat]]uddannelse. De længste disputatser kan omvendt brede sig over mere end 1.000 sider. Som eksempel kan nævnes [[Carsten Porskrog Rasmussen]]s ''Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsøkonomi i hertugdømmet Slesvig 1524-1770'' fra [[2003]], der består af et bind på 685 sider med selve fremstillingen og et bind på 484 sider med godsoversigter og altså i alt er på 1.169 sider.
 
Disputatser blev oprindelig skrevet på [[latin]]. [[Martin Hammerich]] fik som den første i [[1836]] godkendt en disputats skrevet på [[dansk (sprog)|dansk]], ''Om Ragnaroksmythen og dens Betydning i den oldnordiske Religion'', hvormed han blev [[magister]]. Det var dog først fra [[1854]], at der blev givet almen tilladelse til at benytte det danske sprog i disputatser, og først i [[1866]] blev det påbudt, at disputationen skulle foregå på dansk.
Disputatsen skal forsvares ved en [[disputation]].
 
==Ekstern henvisning==
15.064

redigeringer