Joachim Frederik Schouw: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m retter citater |
mNo edit summary |
||
Linje 12:
Ankommen hjem stod han atter over for det gamle dilemma: Juraen som det, der gav levebrød, eller botanikken, til hvilken interessen drog ham. Nu kom afgørelsen derved, at kongen forlængede hans rejseunderstøttelse for et år og 28. april 1821 udnævnte ham til ekstraordinær [[professor]] i botanik ved universitetet. Efter hjemkomsten var han straks begyndt at bearbejde det indsamlede materiale; "men under Arbejdet følte jeg snart, hvor meget vi .... endnu savne Grundsætningerne for en almindelig Plantegeografi; ... da jeg desuden i Sommeren 1820 i en Forelæsning (som Privatdocent) havde gjort et Forsøg på en systematisk Fremstilling af denne Videnskab, saa troede jeg det passende at meddele Publikum denne Fremstilling noget udførligere". I 1822 udkom da hans største og betydeligste arbejde: ''Grundtræk af den almindelige Plantegeografi''. Humboldts, Rob. Browns, Wahlenbergs og andres arbejder vare kun brudstykker af plantegeografien eller udkast til grundtræk af denne; en almindelig plantegeografi eksisterede endnu ikke. Schouw havde derfor mange vanskeligheder at overvinde; begreberne skulde klares og fastslås, nye udtryk dannes og en uendelighed af spredte data sammenarbejdes. Først undersøger han, hvilke ydre momenter der bestemmer plantens stedforhold; derpå betragter han arternes, slægternes og familiernes stedlære, og sluttelig sammenligner han jordklodens forskellige dele med hensyn til plantevækst. Han inddeler jordoverfladen i 22 plantegeografiske riger og disse i provinser, og han benævner til dels disse riger efter karakteriserende planter. Det var ret vilkårlige regler, som han opstillede for, om en del af jordkloden skulle danne et rige eller ikke, og det var ikke at vente, at hans inddeling skulle falde sammen med nutidens, der har et langt anderledes stort og fuldkomment materiale at bygge på (allerede 1833 forøgede Schouw selv rigernes antal), men den gør det mærkværdig godt. Samtidig med ham var for øvrigt Pyr. de Candolle slået ind på den samme vej, uden at Schouw kendte hans 1820 publicerede arbejde, og denne rent floristisk-systematiske vej er fulgt i senere arbejder op til det nyeste af Drude. Schouws ''Grundtræk'' var et meget stort og ganske originalt arbejde, det første almindelige værk over plantegeografien, præget af den samme klarhed og orden, som udmærker alle hans arbejder, hvorfor det også vakte almindelig opmærksomhed og gjorde hans navn bekendt i Europa (det blev 1823 oversat på tysk af ham selv). Han var også den første, der på kort fremstillede de geografiske udbredningsforhold og inddelingen af jordoverfladen, i det han 1824 på eget forlag udgav et til værket knyttet atlas med 12 tavler; det er navnlig voksekredsene af en række planter, der spille en rolle i menneskelivet, som han har aflagt på disse kort.
De nærmeste år så mange mindre afhandlinger og recensioner i inden- og udenlandske tidsskrifter fra Schouws hånd og desuden et større værk. Det danske videnskabernes selskab havde 1822 udsat som prisopgave: ''En dansk Meteorologi eller Skildring af Vejrligets Beskaffenhed i Danmark tillige med en Udvikling af Grundene til samme''; Schouw vandt prisen, og 1826 udkom hans store bog herom. I 1823 blev han, kun 34 år gammel, medlem af det kongelige danske videnskabernes selskab, og her fik han snart flere embedsforretninger, for eksempel at være medudgiver af ''Collectanea meteorologica'' (1829-45). Som meteorolog har han den fortjeneste at have fundet en original metode til udregning af middelværdier for temperaturen, en metode, som endnu anvendes, og som han benyttede til at beregne danske middeltemperaturer af de daglige observationer. Hans forelæsninger ved universitetet drejede sig om den fysiske geografi. Men for øvrigt var hans helbred ikke godt, og lange tider, "stundum halve Aar", måtte han holde sengen. I dette tiår blev han gift (24. april 1827) med Susette Dalgas (egentlig Susanne Marie Augustine Peschier Dalgas;
Da han 1828 skulle skrive programmet til universitetets reformationsfest, udgav han ''Specimen geographiæ physicæ comparativæ'', et brudstykke af sine forelæsninger, i hvilket han anstiller en Sammenligning mellem Alperne, [[Pyrenæerne]] og [[Skandinavien]]s bjerge som prøve på, hvorledes jordens overflade bør inddeles efter dens naturforhold, ikke efter politiske. Hans tale ved festen gik ud på, at klimaet og andre naturforhold kun have ringe indflydelse på folkenes karakter.
| |||