Folkestrejken (1944): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: indsæt skabelon Tomt afsnit; kosmetiske ændringer |
|||
Linje 2:
|konflikt = Folkestrejken i København
|delaf = [[Besættelsen]]
|billede = [[
|titel = Barrikader på [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] under folkestrejken
|dato = [[30. juni]]–[[5. juli]] [[1944]]
Linje 8:
|casus = Indførsel af spærretid i København og henrettelsen af [[Hvidstengruppen]]
|resultat = [[Schalburgkorpset]] blev taget væk fra gaderne og strejken afblæstes.
|part1 = [[
|fører1 = [[Werner Best]]
|styrke1 =
|tab1 =
|part2 = [[
|fører2 = Danske politikere<br />[[Frihedsrådet]]
|styrke2 =
Linje 20:
'''Folkestrejken i København i 1944''' var betegnelsen for den folkestrejke og belejring af København der fandt sted i sommeren 1944.
== Optakt ==
Opildnet af [[de allierede]]s landgang i [[D-dag|Normandiet 6. juni 1944]], udførte modstandsgruppen [[BOPA]] 22. juni en dristig aktion mod [[DISA#Dansk Industri Syndikat A/S|Riffelsyndikatet]] hvor de ødelagde deres bygninger og erobrede betydelige mængder våben. Tyskerne var ikke sene til at svare igen: 8 modstandsfolk blev henrettet og [[Studentergården]], [[Borgernes hus]], [[Royal Copenhagen|Den Kongelige Porcelænsfabrik]] samt 25. juni [[Tivoli]] blev [[schalburgtage|schalburgteret]]. Samme dag indførtes en streng spærretid gældende kl. 20–5. Samtidig var det et varmt sommervejr, men dette kunne københavnerne nu ikke nyde om aftenen. Arbejderne på [[Burmeister & Wain|B&W]] meddelte så, at hvis de ikke kunne få lov at dyrke deres [[Kolonihaveområde|
== Selve strejken ==
=== Fredag 30. juni ===
Sporvogne, [[S-tog]] holdt op med at køre samme dag. Telefoncentralerne, butikker og kontorer lukkede. Kun forsyningerne af [[Elektricitet|el]], [[vand]] og [[gas]] blev opretholdt, ligesom [[hospital]]erne fortsat fungerede.
[[Werner Best]] og andre tyske ledere havde dog fået nok og mente at de københavnske ledere skulle tugtes. Straffeaktionen '''''Operation Monsun''''' blev indledt og tyske tropper fra hele [[Danmark]] blev dirigeret mod København for at deltage. Om aftenen blev de offentlige værker besat og der blev lukket for el, vand og gas.
=== Lørdag 1. juli ===
1. juli blev byen erklæret i belejringstilstand, afskåret fra omverdenen, spærretiden blev strammet og det blev meddelt, at militæret ville skyde på sammenstimlinger og personer, som ikke straks legitimerede sig under spærretiden. Strømmen af flygtninge, der var startet om fredagen d. 30 juni blev således også stoppet.
Danmarks Frihedråd udsendte samme dag en opfordring til københavnerne om at holde ud og fortsætte strejken.
=== Søndag 2. juli ===
{{Tomt afsnit}}
=== Mandag 3. juli ===
Werner Best og generalerne gav efter og Schalburgkorpset blev taget væk fra gaderne. Dette fik Frihedrådet til at afblæse strejkerne og proklamere at sejren var vundet. Igennem radioen opfordrede ledende politikere folk til at genoptage arbejdet.
=== Tirsdag og onsdag 4.-5. juli ===
I løbet af tirsdagen kom det gang de fleste steder og de offentlige transportmidler begyndte at fungere igen og 5. juli holdt de sidste strejker op.
== Efterspil ==
12. juli proklamerede Frihedsrådet to minutters stilhed til minde om dem, der mistede livet under strejken og rundt om i byen blev der lagt kranse og buketter på de steder hvor der var blevet dræbt folk.
== Eksterne kilder/henvisninger ==
* Jensen, Sigurd: Under fælles ansvar - Københavns Historie Bind 5 1900-1945. Nordisk Forlag, København 1981. ISBN 87-01-52591-3
* [http://www.dr.dk/bonanza20_assets/Entrance.aspx/cat/9/Video/14966/length_ast/desc/1/Danmark_under_besaettelsen_Om_Folkestrejken_1944 Danmark under besættelsen. Om Folkestrejken 1944 - DR 27. maj 1995]
| |||