Versionen fra 22. dec. 2010, 14:49 redigér Saddhiyama (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 14.332 edits →‎Ny offentlighedslov: lidt fra Barfoeds side af sagen ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. dec. 2010, 14:51 redigér fjern redigering Saddhiyama (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 14.332 edits m flytter wikilink op til første benævnelse Gå til næste forskel →
Linje 3: == Nuværende lov == Loven omfatter dokumenter, som alle dele [[det offentlige\|den offentlige forvaltning]] har udarbejdet. Man har dog ikke ret til aktindsigt i oplysninger om enkeltpersoners private og [[økonomi]]ske forhold, med mindre man selv er omtalt i sagen. Det kan også jf. lovens § 4, stk. 3 kræves, at den der ansøger om aktindsigt er i stand til at identificere den sag eller det dokument, der ønskes aktindsigt i. Det betyder, at journalister skal have et vist forhåndskendskab for at kunne søge aktindsigt. Forvaltningens interne arbejdsdokumenter er heller ikke omfattet af loven. Retten til aktindsigt omfatter ikke sager inden for strafferetsplejen jf. § 2, stk. 1. Desuden skal man være opmærksom på undtagelserne i lovens §§ 12 og 13, der blandt andet beskytter private virksomheders tekniske og økonomiske forhold(med henblik på at forhindre at aktindsigt bruges til konkurrenceforvridning), herudover beskyttes også statens sikkerhed, økonomiske forhold og forholdet til andre lande. Line 11 ⟶ 12: Forslaget indeholdt derudover en indskrænkning af offentlighedens indsigt i ministerbetjening, det vil sige i interaktionen mellem ministerier og embedsværket.<ref>Forslagets §24, stk. 1 og 2.</ref> Under udformningen af forslaget i Offentlighedslovskommissionen mødte denne paragraf (§24) ingen kritik fra de repræsenterede mediefolk, som bl.a. inkluderede direktør [[Christian Kierkegaard]] fra brancheorganisationen [[Danske Specialmedier]], journalist [[Kate Bluhme]] fra ''[[Ekstra Bladet]]'' som repræsentant [[Dansk Journalistforbund]] og souschef på [[TV2]] [[Mikkel Hertz]]<ref>[http://www.information.dk/216850 ''Information'', "Mediefolk støtter omstridt paragraf i offentlighedslov", 27. november 2009]</ref>, fordi netop denne paragraf var opstået som følge af Justitsministeriets allerede foreliggende kommissorie, hvilket i realiteten betød et direktiv, som kommissionen ikke har kunnet sætte sig ud over.<ref>[http://www.information.dk/253901 ''Information'', "§ 24 – en bombe under offentlighedsprincippet", 15. december 2010]</ref> Barfoed udtalte sig om offentlighedsloven i et interview i dagbladet ''[[Information]]'' den [[20. december]]. Han sagde bl.a. omkring argumentet for fratagelse af ministerbetjening fra aktindsigt: "Vi kan bare konstatere, at det er en besværlighed, at man ikke kan gøre sig nogle frie tanker i styrelserne og sende dem ind til departementet, uden det er underlagt aktindsigt", samt at "det er et ønske, der er vokset frem gennem lang tid. Det er ikke noget, jeg har fundet på nu.". Adspurgt om hvordan undtagelsen vil være en fordel for borgerne, svarer Barfoed at det ville være en fordel "på den måde, at det fører til nogle bedre, mere kvalificerede overvejelser, uden man bliver kigget over skuldrene.".<ref>[http://www.information.dk/254359 ''Information'', "Barfoed åbner for forhandling om ministerbetjening", 20. december 2010]</ref> === Kritik af §24 === Især §24 har også efterølgende været genstand for kritik fra flere sider. Redaktør på ''[[Information]]'' [[Christian Jensen]] udtaler at forslaget betyder "en alarmerende indskrænkning af pressens muligheder for at kontrollere statsmagten og gå ministrene efter i sømmene."<ref>[http://www.information.dk/248063 Leder i ''Information'', "Pressefrihed", 18. oktober 2010]</ref>. Journalisterne [[Lars Rugaard]] og [[Erik Valeur]] har udgivet bogen ''Ministerbetjening - En journalistisk hvidbog om ministerbetjening'', hvor de opstiller en liste over vigtige journalistiske historier, som ikke ville have blevet til noget under en ny offentlighedslov. Eksemplerne tæller bl.a. afsløringen af at daværende socialminister havde [[Henriette Kjær]] afgivet forkerte oplysninger hvor mange flere handicappede, der fik betalt en personlig hjælper, historien om daværende sundhedsminister [[Lars Løkke Rasmussen]]s overbetaling til privathospitalerne, historien om at aktiveringsindsatsen blev flyttet på forkert grundlag, at [[Arbejdsmarkedsstyrelsen]] korrigerede rapport samt baggrunden for [[Tuneserloven]].<ref>[http://journalisten.dk/sygehus-sagen-var-aldrig-afsloret-med-ny-offentlighedslov ''Journalisten'', "Sygehus-sagen var aldrig afsløret med ny offentlighedslov", 5. november 2010].</ref> Også forskere har kritiseret lovforslaget. Professor i offentlig forvaltning på [[Aarhus Universitet]] [[Henning Jørgensen]] mener at loven er "et demokratisk tilbageskridt". Og historieprofessor [[Poul Villaume]] anser at forslaget ville kunne bremse hans egen forskning.<ref>[http://vtu.dk/nyheder/nyheder-udefra/2010/ny-offentlighedslov-lukker-doere-for-forskerne/ VTU - "Ny offentlighedslov lukker døre for forskerne", 30. marts 2010]</ref> Line 20 ⟶ 21: [[SF]]s retspolitiske ordfører, [[Meta Fuglsang]] udtaler til fagbladet ''[[Journalisten]]'' om forslaget: "Formålet med ændringen af offentlighedsloven er at give mere åbenhed. Og så rører man ved det helt centrale om ministerbetjening. Det, synes jeg, er et paradoks.".<ref>[http://journalisten.dk/sf-forslaget-til-ny-offentlighedslov-er-paradoksalt ''Journalisten'', "SF: Forslaget til ny offentlighedslov er paradoksalt", 8. december 2010].</ref> Mediejuristen [[Oluf Jørgensen]], der var medlem af Offentlighedslovskommissionen, forsvarede i november 2009 i ~~dagbladet~~ ''[[Information]]'' begrænsningen af indsigt i ministerbetjening med at "Ansatte skal kunne forberede sager uden frygt for, at deres foreløbige tanker offentliggøres. Der skal være plads til at tænke, at tænke forkert og at drøfte sager med kolleger under forberedelsen uden at risikere, at idéer og skitser kan komme på avisernes forsider. Det er den vigtigste begrundelse for den gældende undtagelse for interne dokumenter. Samme hensyn ligger bag Offentlighedskommissionens forslag om at udvide undtagelsen med ministerbetjening på tværs af ‘Slotsholmens’ myndigheder. Det skal være sådan, at en ansat i et ministerium, der har fået en sag på sit bord, roligt kan sendeen stribe mail rundt til kolleger i andre ministerier og styrelser for at få gode idéer.".<ref>[http://www.information.dk/216933 ''Information'', "Undtagelse til ministerbetjening er velbegrundet", 29. november 2009.]</ref> I november 2010 udtalte Oluf Jørgensen sig til ''Journalisten'', og her udtrykte han kritik overfor det nye lovgivningsforslag.<ref>[http://journalisten.dk/morklaegning ''Journalisten'', "Mørklægning", 5. november 2010.]</ref> [[Folketingets ombudsmand]] [[Hans Gammeltoft-Hansen]] udtalte til [[P1]] [[1. april]] 2010 vedrørende Offentlighedskommissionens begrundelse for forslaget om ministerbetjening: "Det er ikke en direkte for kommissionens medlemmer dokumenteret erfaringsbaseret virkelighed. Men det er – når vi taler om kommissionens medlemmer – en refereret virkelighed, som for os er blevet en forestillet virkelighed. Om det vil jeg sige, at en forestillet virkelighed kan jo – det ved vi fra mange menneskelige forhold – være mindst lige så reel som den erfaringsbaserede.".<ref>[http://ministerbetjening.dk/docs/Ministerbetjening_okt_2010.pdf Rugaard & Valeur, ''Hvidbog'', s. 20.]</ref>

Offentlighedsloven: Forskelle mellem versioner