Urnemarkskulturen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Flertydige WL: urneurne (beholder)
Linje 1:
[[Fil:Cultures, 1200 BC.PNG|thumb|200px|right|Kort over Europa omkring 1200 f.Kr., der viser udbredelsen af urnemarkskulturen (markeret med rødt). Det centrale, lavendelblå område ("Knovitz-kulturen") regnes normalt også med til urnemarkulturen.]]
'''Urnemarkskulturen''' er perioden mellem ca. [[1300 f.Kr.]] og [[750 f.Kr.]] i Centraleuropas [[bronzealder]].
Kulturen har fået navn efter gravskikken med at brænde de døde i området, der når fra det nuværende Ungarn via en bue over Østrig, Tjekkiet og Sydtyskland til Østfrankrig. Det blev almindeligt at oprette store gravpladser med [[urne (beholder)|urne]]grave både på flad mark og under lave høje. I Nordeuropa kaldes perioden [[Yngre bronzealder]].
 
Urnemarkskulturen er også karakteriseret ved fremkomsten af de tidligste europæiske former for et [[talsystem]]. Fra omkring [[1200 f.Kr.]] er der specielt i [[Centraleuropa]] fundet en række bronzesegl med mærker, der tolkes som et talsystem, og som betegnes [[urnemarkskulturens talsystem]]
 
== Oprindelse ==
Urnemarkskulturen er en udvikling af ”[[tumuluskulturen|tumuluskultur]]en” (gravhøjskultur). Ændringen skete gradvist, som det ses af [[keramik]]ken og gravgaverne. I visse dele af Tyskland eksisterede ligbrænding og kistebegravelser samtidigt, og nogle grave indeholder både tumuluskeramik og Urnemarkssværd eller indgraverede tumulusmønstre i keramik sammen med tidlig Urnemarkskulturstil.
 
16 spænder, deponeret i en mose i Ellmoosen (Kreis Bad Aibling, Tyskland), omfatter hele den [[kronologi]]ske periode fra Bronze B til tidlig Ha A. De viser en stærk, rituel kontinuitet. Ved nogle [[vadested]]er over floderne [[Loire]], [[Seine]]n og [[Rhône]] er der fundet sammenhængende ofringer, som viser sammenhæng i hele tidsrummet fra slutningen af yngre [[stenalder]] til Urnemarksperioden.