Wikipedia

Andreas Hauch: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
Gå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
ny fra DBL
 
udvidet
Linje 1:
'''Andreas Hauch''' ([[27. marts]] [[1708]] i [[Ingermanland]] – [[19. maj]] [[1782]] i [[København]]) var en dansk officer.
 
Han var søn af russisk [[kommandørkaptajn]] Christopher Hauch (1678-1718) og en russerinde, men i øvrigt på fædrenesiden af dansk afstamning, idet bedstefaderen var gårdejer i [[Sindbjerg]] i [[Nørvang Herred]] og oldefaderen guldsmed i [[Ribe]]. DetEfter videsFaderens ikke,Død hvorkom ogHauch hvorledesi huset hos farbroderen [[Bertel Hauch]] hari tilbragt[[Aalborg]], sineblev ungdomsår[[1724]] immatrikuleret ved [[Københavns Universitet]], men[[1725]] kadet og underofficer i fodfolket. [[1727]] indtrådte han i sjællandske gevorbne Regiment som [[sekondløjtnant]]. Den unge mand var i ingen henseende nogen betydelig eller energisk personlighed, men han havde en naturlig god forstand og et smukt ydre, var elskværdig og vindende af væsen og savnede således ikke betingelser for at gøre lykke, hvortil han næsten blev selvskrevet, da han førtes frem af [[Poul Vendelbo Løvenørn]] og nogle år senere erhvervede sig kronprinsens ([[Frederik 5.|Frederik V's]]) særdeles yndest og fortrolighed. [[1730]] blev han forsat til [[Livgarden]], men kun for året efter med den i garden erhvervede anciennitet at vende tilbage til sit regiment som [[Kaptajn (militær)|kaptajn]]. [[17391735]] udnævntes han til [[major]], og i denne egenskab deltog han som frivillig ved den svenske hær i krigenet i [[Finland]] ([[1741]]-[[1743|43]]). Laurbær var der dog ikke at hente i denne for de svenskes vedkommende parodiske krig, og Hauch opholdt sig da også ofte under denne i [[Stockholm]], hvor den danske [[gesandt]], [[general]] [[Carl Gustav Grüner]], bl.a. benyttede ham til at gøre garnisonens yngre officerer gunstigt stemte for valget af den danske kronprins til svensk tronfølger. Også af ambassadøren, [[gehejmeråd]] [[Christian August von Berckentin]], anvendtes han i diplomatisk tjeneste, og i marts 1743 afsendtes han til Danmarkkrydstogt med [[depecheFlåden]]r og for mundtlig at give regeringen nøjagtig besked om sagernes stilling. Under dette ophold i hjemmet blev Hauch udnævnt til [[oberstløjtnant1738]] og efter sin endelige tilbagekomst ansat ved lollandske gevorbne Regiment, hvorfrasolgte han 1747 overgik til det samme år oprettede falsterske.sit [[1750]] blev han optaget i [[Adel i Danmark|den danske adelstand]] og udnævnt til [[oberst]]. I samme mærkeår ægtede han [[10. juni]] i [[Glückstadt]] Sophie StyrupKompagni (20. januar 1731 - 15. februar 1760militær), datter af [[generalløjtnant|kompagni]] [[Georg Christopher Styrup]] og Margrethe f. Friis. [[1752]] udnævntes han til [[generaladjudant]] hos Frederik V, [[1755]] blev hanfik [[generalmajormajor]],s året efter chef for Kronprinsens Regimentkarakter og 1. generaladjudant,tjente [[17611737]] [[Dannebrogordenen|hvid ridder]]. [[24. april]] samme år giftede han sig på ny, denne gang med Anna Cathrine von Staffeldt, f. von der Maase (31. januar 1722 - 31. januar 1786), enke efter kammerherre, staldmester [[Adolph Henrik von Staffeldt]] (1. november 1717 - 20. oktober 1759) og datter af [[ritmester1738]] Frederiki vonden derkejserlige Massau til [[Tybjerggård]] og Conradine Sophie f. Rostgaard. Ved dette ægteskab kom Hauchhær i besiddelse af [[hovedgård]]en [[Kongsdal]], som han dog solgte [[1770]] til kammerherre C.A. von Massau von der Osten, forbeholdende sig og sin familie begravelseskapelletfelttog i [[Undløse KirkeUngarn]].
 
Hjemvendt til Danmark [[1739]] udnævntes han til [[premiermajor]], og i denne egenskab deltog han som frivillig ved den svenske hær i krigen i [[Finland]] ([[1741]]-[[1743|43]]). Laurbær var der dog ikke at hente i denne for de svenskes vedkommende parodiske krig, og Hauch opholdt sig da også ofte under denne i [[Stockholm]], hvor den danske [[gesandt]], [[general]] [[Carl Gustav Grüner]], bl.a. benyttede ham til at gøre garnisonens yngre officerer gunstigt stemte for valget af den danske kronprins til svensk tronfølger. Også af ambassadøren, [[gehejmeråd]] [[Christian August von Berckentin]], anvendtes han i diplomatisk tjeneste, og i marts 1743 afsendtes han til Danmark med [[depeche]]r og for mundtlig at give regeringen nøjagtig besked om sagernes stilling. 1743 blev han karakteriseret, året efter virkelig [[sekondoberstløjtnant]], deltog [[1745]]-[[1746|46]] ved den kejserlige hær i felttog i [[Brabant]] sammen med [[Peter Elias von Gähler]] og de unge prinser af [[Braunschweig-Lüneburg-Bevern]], dronning [[Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel|Juliane Maries]] slægtninge, og var [[adjudant]] hos fyrsten af [[Waldeck]].
[[1762]], da den danske hær opstilledes i [[Mecklenburg]] mod russerne, forrettede Hauch tjeneste som ældste generaladjudant i grev [[Claude-Louis de Saint-Germain]]s stab, og det følgende år ved oprettelsen af [[Generalkrigsdirektoriet]] indtrådte han i dette som 1. [[deputeret]], overkrigssekretær og chef for 1. departement, hvorefter navnlig personellet og infanteriets styrelse sorterede under ham. I januar [[1765]] udnævntes han til generalløjtnant og til [[kommandant]] på [[Kronborg]], hvilken post han beholdt indtil [[1780]]. Samtidig fratrådte han sin stilling i direktoriet, hvor han med sin ulyst til reformer næppe har været til behag for Saint-Germain eller ydet denne nogen væsentlig støtte, men ind- og udtrådte i de nærmest følgende år under de vekslende styrelser gentagne gange i dette som deputeret, indtil [[Johann Friedrich Struensee|Struensee]] [[1770]] afskedigede ham fra hans embeder med undtagelse af den nævnte kommandantpost på Kronborg. Det blev derfor Hauch, der her [[17. januar]] [[1772]] havde at modtage den ulykkelige dronning [[Caroline Mathilde]], da hun efter kun 3 timers kørsel ankom til sit fængsel, ligesom det var ham, der gav hende den sidste honnør, da hun [[1. juni]] afsejlede fra Kronborg. Der fortælles, at Hauch under fangenskabet ikke viste Caroline Mathilde synderlig deltagelse, og at han var smålig og nøjeseende med overholdelse af fængselsreglementet, men da der samtidig tilføjes, at hans hustru og datter var overordentlig tjenstvillige og hjertelige lige over for dronningen, beviser udsagnet kun, at den fine hofmand med argusøjne hvilende på sig har valgt en forstandig form til at lade medfølelsen komme til orde. De nye magthavere tilbød Hauch at lade ham avancere det kendte «Pas», der tilfaldt de direkte deltagere i sammensværgelsen som løn, men▼
 
Under dette ophold i hjemmet blev Hauch udnævnt til [[oberstløjtnant]] og efter sin endelige tilbagekomst ansat ved lollandske gevorbne Regiment, hvorfra han [[1747]] overgik til det samme år oprettede falsterske. [[1750]] blev han optaget i [[Adel i Danmark|den danske adelstand]] og udnævnt til [[oberst]]. I samme mærkeår ægtede han [[10. juni]] i [[Glückstadt]] Sophie Styrup (20. januar 1731 - 15. februar 1760), datter af [[generalløjtnant]] [[Georg Christopher Styrup]] og Margrethe f. Friis. [[1752]] udnævntes han til [[generaladjudant]] hos Frederik V, [[1755]] blev han [[generalmajor]], året efter chef for Kronprinsens Regiment og 1. generaladjudant, [[1761]] [[Dannebrogordenen|hvid ridder]]. [[24. april]] samme år giftede han sig på ny, denne gang med Anna Cathrine von Staffeldt, f. von der Maase (31. januar 1722 - 31. januar 1786), enke efter kammerherre, staldmester [[Adolph Henrik von Staffeldt]] (1. november 1717 - 20. oktober 1759) og datter af [[ritmester]] Frederik von der Massau til [[Tybjerggård]] og Conradine Sophie f. Rostgaard. Ved dette ægteskab kom Hauch i besiddelse af [[hovedgård]]en [[Kongsdal]], som han dog solgte [[1770]] til kammerherre C.A. von Massau von der Osten, forbeholdende sig og sin familie begravelseskapellet i [[Undløse Kirke]].
 
[[1762]], da den danske hær opstilledes i [[Mecklenburg]] mod russerne, forrettede Hauch tjeneste som ældste generaladjudant i grev [[Claude-Louis de Saint-Germain]]s stab, og det følgende år ved oprettelsen af [[Generalkrigsdirektoriet]] indtrådte han i dette som 1. [[deputeret]], overkrigssekretær og chef for 1. departement, hvorefter navnlig personellet og infanteriets styrelse sorterede under ham. Som [[kommandant]]
virkede han for bedre hospitalsforhold for Københavns garnison og gav det første stød til opførelse af kaserner.
 
I januar [[1765]] udnævntes han til generalløjtnant og til kommandant på [[Kronborg]], hvilken post han beholdt indtil [[1780]]. Samtidig fratrådte han sin stilling i direktoriet, hvor han med sin ulyst til reformer næppe har været til behag for Saint-Germain eller ydet denne nogen væsentlig støtte. [[1755]] var han dog begyndt at udarbejde planer for forbedringer i [[Hæren]], men først med Saint-Germains overtagelse af Hærledelsen aabnedes sluserne for den strøm af hærplaner, der væltede ind i det næste tiår. Hauch søgte, støttet af Gähler og overkrigssekretær Ahlefeldt, at holde igen over for Saint-Germains voldsomme reformiver, og efter hårde forhandlinger opstod ved samarbejde mellem de fire herrer hærplanen af juni [[1763]]. Hauch og Gähler var dog kun
under stærkt Pres fra Kongens Side gået med til at underskrive planen, og i de følgende måneder fremsatte de så
stærke Betænkeligheder derimod, at en ændret plan blev godkendt året efter. I sidste ende forlod Hauch dog styrelsen i januar [[1765]].
 
▲[[1762]], da den danske hær opstilledes i [[Mecklenburg]] mod russerne, forrettede Hauch tjeneste som ældste generaladjudant i grev [[Claude-Louis de Saint-Germain]]s stab, og det følgende år ved oprettelsen af [[Generalkrigsdirektoriet]] indtrådte han i dette som 1. [[deputeret]], overkrigssekretær og chef for 1. departement, hvorefter navnlig personellet og infanteriets styrelse sorterede under ham. I januar [[1765]] udnævntes han til generalløjtnant og til [[kommandant]] på [[Kronborg]], hvilken post han beholdt indtil [[1780]]. Samtidig fratrådte han sin stilling i direktoriet, hvor han med sin ulyst til reformer næppe har været til behag for Saint-Germain eller ydet denne nogen væsentlig støtte, menHan ind- og udtrådte i de nærmest følgende år under de vekslende styrelser gentagne gange i dette som deputeret, indtil [[Johann Friedrich Struensee|Struensee]] [[1770]] afskedigede ham fra hans embeder med undtagelse af den nævnte kommandantpost på Kronborg. Det blev derfor Hauch, der her [[17. januar]] [[1772]] havde at modtage den ulykkelige dronning [[Caroline Mathilde]], da hun efter kun 3 timers kørsel ankom til sit fængsel, ligesom det var ham, der gav hende den sidste honnør, da hun [[1. juni]] afsejlede fra Kronborg. Der fortælles, at Hauch under fangenskabet ikke viste Caroline Mathilde synderlig deltagelse, og at han var smålig og nøjeseende med overholdelse af fængselsreglementet, men da der samtidig tilføjes, at hans hustru og datter var overordentlig tjenstvillige og hjertelige lige over for dronningen, beviser udsagnet kun, at den fine hofmand med argusøjne hvilende på sig har valgt en forstandig form til at lade medfølelsen komme til orde. De nye magthavere tilbød Hauch at lade ham avancere det kendte «Pas», der tilfaldt de direkte deltagere i sammensværgelsen som løn, men
han afslog det, og først 2 år efter, på [[Arveprins Frederik|Arveprinsens]] bryllupsdag, udnævntes han til general af infanteriet. [[1773]] indtrådte han på ny i krigsvæsenets styrelse som deputeret og beklædte derpå denne stilling indtil [[1781]]. Han døde 19. maj 1782.
 
Han er begravet i Ondløse Kirke.
 
== Kilder ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Andreas_Hauch"