Theophilus Hansen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Fjernet Kategori:Riddere af Dannebrog (med hotcat); Tilføjet Kategori:Storkors af Dannebrog (med hotcat) |
BKP (diskussion | bidrag) m wiki |
||
Linje 13:
Få sin rejse traf han sammen med den berømte tyske arkitekt [[Ludwig Förster]], som straks så, hvilke evner der boede i den unge danske kunstner, og opfordrede denne til at følge med til Wien. Dette gjorde Hansen, og fra dette øjeblik var han som kunstner tabt for sit fædreland. Til gengæld blev hans fremragende dygtighed i høj grad anerkendt i Wien, og det indrømmes fra alle sider, at han er en af de arkitekter, hvem det i første række skyldes, at Wiens bygninger have fået det præg af storslået pragt, som gør byen så tiltalende og imponerende for indfødte som for fremmede. Han blev lærer ved Kunstakademiet, medlem af utallige udenlandske selskaber og akademier, fik ordner og titler i dusinvis og ophøjedes endelig i [[adel]]standen som [[friherre]].
Vi skulle nævne de vigtigste bygninger, han her opførte. I [[byzantinsk]] stil: Evangelisk Gymnasium, i forening med Förster, 1846-49, græsk-katolsk Kirke, på bekostning af baron Sina, 1858, og det evangeliske kirkegårdskapel. I romansk stil: våbenmuseet i Arsenalet, 1855. I [[renæssance]]stil: paladset Todesco, begyndt af Förster, 1861, Heinrichshof, et kompleks af privatbygninger, samlede til en paladsagtig helhed, 1861-63, Baron Sinas Palæ, Epsteins Palæ, Ærkehertug Vilhelms Palæ, 1865-67, Musikforeningens bygning, [[Wiener Musikverein|Musikverein]], med en i akustisk henseende fortrinlig koncertsal (den gyldne sal), hvorfra den traditionsrige [[nytårskoncert]] transmitteres til hele verden, 1867-70, Kunstakademiet, 1872-76, Børsen, i forening med Tietz, som døde midt under opførelsen, 1872-77, og endelig Rigsdagsbygningen, en af de mest imponerende bygninger fra 1800-tallet, der i den græsk-inspirerede stil fører linjen tilbage til [[demokrati]]ets vugge. Flere af hans hovedværker er afbildede i ''[[Allgemeine Bauzeitung]]'', hvoraf han en tid var medredaktør. Theophil Hansens sidste værk var Athens domkirke, katedralen på Od. Mitropoleos. Dette projekt havde også andre arkitekter i sin 20-årige bygningshistorie.
Under sin bistand ved udgravninger i Grækenland havde Hansen fået øjet åbent for betydningen af farvernes anvendelse i arkitekturen, og han benyttede sine erfaringer i rigt mål. Alle hans bygninger er yderst pragtfulde: Imponerende trappepartier, både udvendig og indvendig, lange søjlerader, reliefprydede gavlfelter og brede friser med rig ornamentering i [[sgrafitto]] eller i brogede farver på gylden grund. Han benyttede renæssancehelheder med antikke enkeltheder, og han havde til grunden studeret den antikke kunst; men han var samtidig fra sin tidligste ungdom opdraget af [[G.F. Hetsch]], og han formåede egentlig aldrig at hæve sig ud over dennes opfattelse af antikken. Denne opfattelse, tør og ensidig, som den er, går igennem alle hans bygninger, og den går igennem alle de utallige kunstindustrielle arbejder, hvortil han har leveret tegninger. [[Palmette]]n, [[akantus]]blomsten, vasen, [[kandelaber]]en og det svungne, antikke ornament genfindes overalt, hvad så end genstandens bestemmelse er.
Linje 44:
* Sygehuset St. Anna, Brünn (1864-68)
* Ærkehertug Wilhelms Palæ, nu [[OPEC]], Wien (1864-68)
* [[Wiener Musikverein|Musikforeningen]], Wien (1867-70)
* Epsteins Palæ, Wien (1868-72)
* Hansens Palæ, Wien (1869-73)
| |||