Hans Whitte: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m ret
Linje 5:
Whitte, der var i besiddelse af usædvanlige læregaver, holdt i [[København]] private kollegier, som blev flittig besøgte så vel af studenter som andre; de havde til genstand den politiske historie og geografien. Desuden oprettede han en privatskole, der fik mange disciple, men også mødte modstand. Under denne praktiske virksomhed udgav han dels på [[latin]], dels på dansk (''Sex Observationer om Lære-Kunstens rigtige og frugtbare Øvelse i Ungdommens Undervisning, samt deris Application til Studere-Kunsten i den syvende Observation tilsat dem til Tieneste, som sine egne Studeringer lykkeligen og vel agter at indrette'', [[1707]]) en række småskrifter om sprogundervisningen samt en på dansk affattet latinsk grammatik for begyndere (''Forberedelse til en udførlig Underretning om en sikker Orden og Maade i det Latinske Sprog at lære, sampt af Underretningen en liden Deel, hvorudi alle Ting for det første Fierding-Aar indeholdes'', [[1708]]).
 
Han var en af de første hosi osDanmark, som påviste nødvendigheden af, at skolen optog modersmålet blandt sine fag, og gav vink om fremgangsmåden derved. En lidt senere forfatter der også beskæftigede sig med pædagogikken [[Niels Ditlev Riegels]] omtalte Whitte som en person "der i Børne-Opdragelsen gierne kunde kaldes vor første Locke''"<ref>Niels Ditlev Riegels, ''Udkast til Fierde Friderichs Historie efter Høier'', bind 1, 1795, s. 233</ref>, med en henvisning til den engelske filosof [[John Locke]] der også udgav et berømt skrift om opdragelsen.
 
Sin befatning med Skolevæsenet opgav han for bestandig, da han [[1710]] blev skibspræst på en [[Ostindien|ostindiefarer]]. [[1714]] udnævntes han til sognepræst i Manger i [[Bergens Stift]], hvor han døde. Gift 1. (1715) med Anne Marie (død [[1726]]), datter af Johan Madsen, Sognepræst i Lindaas, og