Bremerholm (københavnsk gade): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sarrus (diskussion | bidrag) m Retter flertydige links (Gammeltorv) ved brug af AWB |
No edit summary |
||
Linje 1:
[[Fil:Bremerholm.png|thumb|right|Billede af Bremerholm (stavet Bremmerholm) på udsnit af kort fra 1728. Øverst i billede [[Nyhavn]], til venstre er [[Kongens Nytorv]] og i bunden er [[Børsen]]. Den røde bygning nord for Børsen, der har form som et kors, er [[Holmens Kirke]].]]
[[Fil:Bremerholm.jpg|thumb|Gaden Bremerholm i 2010 hvor trafikken normalt er væsenligt tættere end på billedet.]]
'''Bremerholm''' indtil ca. [[1800]]) er et område i [[København]] nordøst for [[Slotsholmen]], der nu er landfast med [[Sjælland]], men tidligere var en [[holm (ø)|holm]], omgivet af vand ud for byens daværende kystlinie. Omkring år [[
Holmen var afgrænset mod sydvest af [[Holmens Kanal]], der oprindeligt var en rigtig [[kanal]], men i dag er en vej, der går fra [[Kongens Nytorv]] til [[Holmens Kirke]]. Mod nord var Holmen afgrænset af [[Nyhavn]].<ref>http://www.taxafinn.dk/hovedstadensgadenavne.htm</ref>▼
▲Holmen var afgrænset mod sydvest af [[Holmens Kanal]], der oprindeligt var en rigtig [[kanal]], men i dag er en vej, der går fra [[Kongens Nytorv]] til [[Holmens Kirke]]. Mod nord var Holmen afgrænset af [[Nyhavn]].
Gaden Bremerholm, der går forbi [[Magasin du Nord|Magasin]], ligger ikke på Bremerholm, men førte til Bremerholm. Området omkring gaden Bremerholm blev kaldt "Dybet", hvilket også er grunden til at en af gaderne dér hedder [[Dybensgade]]. "Dybet" var i [[middelalderen]] åbent vand. I midten af 1500-tallet begyndte man at opfylde dybet med [[jord]] og [[affald]], men Holmens Kanal blev først fyldt op mellem [[1858]] og [[1864]].
Først hed gaden '''Ulkegade'''. Navnet blev efterhånden så belastet blandt søfolk, at man skiftede til '''Holmensgade''', men det navn blev efterhånden lige så berygtet, og man skiftede så til '''Bremerholm''', da købmænd fra [[Bremen]] holdt til dér med sine boder og de skibsbyggere fra Bremen som [[Hans 1.|Kong Hans]] indkaldte til sit orlogsværft. I daglig tale svarede "Bremerholm" nærmest til vore dages "[[Horsens]] [[tugthus]]", fordi der lå en [[straf]]feanstalt i strøget. Da gaderne rundt havde navne som [[Laks]]e- og [[Hummer]]gade, inspirerede det [[Gustav Esmann]] til navnet ''[[Mayonnaise]]kvarteret''. I dag siger man hellere ''[[Landmine|minefeltet]]''.<ref>R. Broby-Johansen: ''Det gamle København'' (s. 75), forlaget Thanning og Appel, København 1978, ISBN 87-413-6347-7</ref><ref>http://www.taxafinn.dk/hovedstadensgadenavne.htm</ref>
var en holm ud for byens daværende kystlinie, opkaldt efter Omkring år 1500 blev området opfyldt og bebygget, ligesom Slotsholmen og Gammelholm
I Laksegade var [[djævel]]en efter sigende løs i september [[1826]]. Der blev flere gange smidt [[kartofler]], [[tørv]] og pinde[[brænde]] mod gadens huse og mod forbipasserende. Politiet fandt hverken gerningsmænd eller de steder, tingene blev smidt fra. Den opskræmte befolkning konkluderede med, at fanden selv stod bag, og det gav ophav til ordsproget "Fanden er løs i Laksegade".<ref>[http://gode-boeger.private.dk/Ordsprog.htm Ordsprog<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>
| |||