Poul de Løvenørn (søofficer): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m linkfix
m ændre sorteringsnøgle; kosmetiske ændringer
Linje 3:
'''Poul de Løvenørn''' ([[11. august]] [[1751]] på [[Antvorskov Kloster]] – [[16. marts]] [[1826]]) var en [[danmark|dansk]] [[søofficer]], sønnesøn af [[Poul Vendelbo Løvenørn]] og søn af [[Frederik Løvenørn]], moderen var Frederikke født [[Holsten]].
 
Løvenørn kom på [[Søkadetakademiet]] [[1767]], var usædvanlig flittig og blev [[sekondløjtnant]] [[1770]]; umiddelbart derefter afgik han med en [[fregat]] bestemt til [[Middelhavet]]; under en voldsom [[storm]] i [[Nordsøen]] mistede den alle tre master og måtte vende tilbage. Senere foretoges togtet med en anden fregat. Løvenørn var derefter i flere år ikke til søs; han studerede i den tid hjemme og arbejdede navnlig med [[astronomi]] og [[navigation]]. 1776 blev han [[premierløjtnant]] og to år senere gik han i fransk [[marine|orlogstjeneste]] sammen med ni andre danske. Under den duelige [[kaptajn]] [[Jean-René de Verdun de la Crenne|Verdun de la Crenne]] og i [[Charles Hector d'Estaing|grev d’Estaingd’Estaings]]s flåde gjorde han sig hurtigt afholdt og agtet, blev ansat som eskadrechefens adjudant og avancerede til ''lieutenant de vaisseaux''. Også her beskæftigede han sig ivrigt med navigationsvæsenet, studerede, hvor han kunne, fik forskellige franske videnskabsmænd til venner, såsom [[Jean-Charles de Borda|Borda]], [[Joseph Jérome Lalande|Lalande]], [[Pierre Méchain|Méchain]] o. fl., og blev medlem af ''Académie de marine'' i [[Brest]].
 
Efter en hård sygdom, han havde pådraget sig under et [[havari]] i [[Atlanterhavet]], vendte Løvenørn, som [[1781]] var blevet [[udnævnelse|udnævnt]] til dansk [[kaptajnløjtnant]], 1782 hjem for at overtage ledelsen af en ekspedition, der gik ud på at undersøge forskellige videnskabelige nautiske problemer samt brugbarheden af nogle nye, af [[J. A. Armand]] opfundne søure. Forinden studerede han en tid lang ved [[observatorium|observatoriet]] under [[Thomas Bugge|Bugge]] sammen med en del andre søofficerer, der ligesom han skulle deltage i ekspeditionen. Han afgik samme år med skibet ''Prøven'' på ekspeditionen, anløb [[Frankrig]], [[Portugal]], [[Azorerne]] og [[Antillerne]] og kom tilbage efter et års forløb. Den beretning, han indsendte til [[Videnskabernes Selskab]] om udfaldet af sine [[undersøgelse]]r, blev
Linje 15:
 
1785 tog Løvenørn på en videnskabelig ekspedition til [[Sverige]] og vandt her den dygtige
admiral [[Fredrik Henrik af Chapman|af ChapmanChapmans]]s venskab. To år senere sendtes han i en særlig mission til det [[Russland|russiske]] [[hof]], hvor han gjorde sig så yndet og agtet, at [[Katharina 2. af Rusland|Katarina II]] senere søgte at få ham i sin tjeneste, et tilbud,
Løvenørn dog ikke modtog. 1788 attacheredes han den russiske viceadmiral von Dessen, der dengang opererede med en [[eskadre]] i danske farvande. [[1791]] benyttede regeringen
ham på ny i diplomatisk ærinde, idet den sendte ham som chef for en fregat og med gave til [[kejser]]en af [[Marokko]] for at afslutte en traktat. Løvenørn udførte hvervet tilfredsstillende og vendte næste år tilbage, men døjede meget i Nordsøen med storme og uvejr og måtte overvintre i Norge.
Linje 35:
{{PersonBilledesavnes}}
 
{{FD|1751|1826|Løvenørn, Poul de (søofficer)}}
 
[[Kategori:Admiraler fra Danmark]]