Iskappe: Forskelle mellem versioner

En '''iskappe''' er en kuppelformet [[is]]masse, der dækker et landområde på mindre end 50&nbsp;000&nbsp;km², ofte et højland eller nær polerne. Iskapper, der dækker mere end 50&nbsp;000&nbsp;km², kaldes i stedet [[indlandsis]].<ref name=DougBenn> {{cite book

Iskapper er ikke begrænset af [[topografiske]] strukturer (fx kan bjergtoppe være dækket af is, ligesom overfladen af søer). "Kuplens" midtpunkt befinder sig sædvanligvis omkring det højeste punkt i et [[massif]], mens den samlede tyngde af kappen bevirker, at isen skubbes i en radial bevægelse bort fra dette højdepunkt mod iskappens kanter. <ref name=DougBenn/>

En ny [[gletsjer]] opstår ofte i en lille lavning på en bjergside, hvor [[sne]] fra tidligere vintre har mulighed for at blive liggende. Herved dannes en cirkelgletsjer, der, hvis den aflejrede snemængde overstiger afsmeltningen, vokser den til en dalgletsjer. I et område med flere gletsjere kan de vokse sammen og med tiden danne en iskappe. <ref>[http://www.phys.au.dk/tilbud/pages/klima/iskerner.htm Introduktion<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>

Gletsjeris dannes af sammenpresset sne, sneen falder på de højest liggende områder, men pga. [[tyngdekraften]]s påvirkning glider den langsomt nedad mod lavere liggende områder. [[Tryk]]ket fra denne bevægelse betyder, at [[snekrystal]]lerne mister deres yderste forgreninger og omformes derved til [[iskorn]]. Nedsivning af vand, genfrysning og nye snelag øger også trykket og forårsager yderligere sammenpresning og derved øget [[vægtfylde]], efterhånden som luftlommerne forsvinder i isen. Det gamle snelag kaldes firn.

I løbet af vinteren falder der sne på hele gletsjeren. I afsmeltningsområdet ved gletsjerens fod forsvinder al sneen igen om sommeren igen, mens noget af sneen bliver tilbage i pålejringsområdet. Isen bevæger sig ganske langsomt fremad mod afsmeltningsområdet, og det voldsomme tryk får de nederste lag af isen til at smelte, derved. skabesDerved deropstår en [[akvaplaning]]-effekt, som kan øge isens hastighed. <ref>http://mit.geo.au.dk/besoegsservice/Plakat_Gletschertyper.pdf</ref>

iI de senere årtier er der blevet observeret en øget afsmeltning fra iskapper flere steder i verden,. detteDette er i mange sammenhænge blevet tolket som et tegn på [[global opvarmning]]. Et af problemerne med disse observationer har dog været, at resultaterne er præget af stor usikkerhed, og at data er blevet indsamlet og efterbehandlet på grundlag af meget forskelligartede metoder. Samtidig er det svært at tage højde for naturlige udsving, da data er blevet indsamlet over en kort periode. Ved at sammenligne med fortidige forhold viser det sig, at iskappernes udstrækning sjældent har ligget på et stabilt niveau.

Størrelsen af iskappen er et resultat af flere faktorer, hvoraf de vigtigste er temperaturen og nedbørsmængden; selvom temperaturen ikke stiger, kan ismængden stadig reduceres, hvis mængden nedbør reduceres, og omvendt. Fx kan de aktuelle [[klimaændring]]er betyde, afat mængdender falder afmere sne forøges over Grønlands indlandsis, oghvilket atvil denkunne derforfå atterden viltil at vokse i højden. Dynamikkerne bag afsmeltningen af iskapperne er dog endnu ikke forstået fuldt ud. <ref>[http://www.aktuelnat.au.dk/pdf07_4/an4gletscher.pdf Aktuel Naturvidenskab 3, 2007; Brænder isen? Af Kurt H. Kjær]</ref>

}}</ref>, som er Europas største gletsjerområde. Mindre iskapper på Island er fx [[Mýrdalsjökull]].