Erling Brene: Forskelle mellem versioner

Den senromantiske påvirkning fra Ludolf Nielsen blev dog snart erstattet med inspirationen fra især [[Frankrig]]. Hovedparten af hans produktion er inspireret af de motoriske og klanglige impulser fra bl.a. [[Bartok]] og [[Igor Stravinskij]]. Erling Brene forsøgte at holde klarhed i højsædet, både i instrumentationen, melodikken og frem for alt i harmonikken. Hans kunstneriske personlighed var præget af en fuldkommen ærlighed. Han gav ikke en tone fra sig, som ikke var nødvendig. Der er ingen udvendige effekter eller forloren følsomhed i hans musik, intet til at få det til at glide lettere ned. Men det er måske forklaringen på, at hans musik er kendt af de færreste og på vej ind i glemslen.

 

 

I årene halvtredserne og tresserne virkede Erling Brene samtidigt som sang- og musiklærer på Ellebjergskolen i København, hvor mange elever i de år, lærte ham at kende som en yderst kompetent musiklærer.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}