Lærerseminarium: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) m →De nye læreruddannelsessteder: småret |
m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer |
||
Linje 31:
I 1815 fik residerende kapellan J. Becher i Bjørnsholm og Malle tilladelse til at begynde et seminarium i [[Ranum]]; det bestod til 1819. Men i 1848 kom der et nyt [[Ranum Seminarium]].
Det sidste i rækken af præstegårdsseminarier oprettedes af præsten [[L.A. Hjorth]] i [[Nylars]] på [[Bornholm]]; det nedlagdes i [[1820]], da han mente, at de 20 uddannede seminarister kunne tilfredsstille behovet for lange tider. I de første 25 år var der på de bestående seminarier uddannet 822 lærere. Forskellige forhold, såvel materielle som åndelige, bevirkede en standsning i oprettelser af præstegaardsseminarier. Ingen består. [[Skårup Seminarium]],[[Jonstrup Seminarium]] og [[Ranum Seminarium]] blev nedlagt
I slutningen af 1850'erne rejste der sig i [[rigsdagen]] såvel som i befolkningen en uvilje mod [[statsseminarium|statsseminarierne]], og læreruddannelsen for en del kom over på private hænder.
Linje 70:
== Afvikling ==
=== 1980’erne ===
Ved nedlæggelser og sammenlægninger i 1982 og 1989 blev af antallet af seminarier reduceret til 18. Nedlæggelserne satte dybe spor i lokalpolitikken og i [[Herning Kommune]] kostede nedlæggelsen af seminariet den siddende borgmester posten. Nedlæggelserne skyldtes især frygt for ledighed blandt lærere i folkeskolen, idet en række prognoser om lærerarbejdsmarkedet forudså denne udvikling. Dette førte til et fald i ansøgertallet, som var meget lav i midten af 1980’erne <ref>[http://vtu.dk/filer/publikationer/2008/overordnede-rammer-udvikling-supplerende-laereruddannelser/html/kap02.htm 2. Status for læreruddannelsen - Overordnede rammer for udvikling af supplerende læreruddannelser<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Nedlæggelserne af institutioner kunne ikke alene afbøde virkningen af den faldende søgning, hvorfor [[Undervisningsministeriet]], der på dette tidspunkt styrede seminarierne gennem bevillinger til holddannelse, tillod færre studerende på det enkelte hold.<ref>[http://pub.uvm.dk/2001/taxameter/3.htm#3.2 Publikation: Taxametersystemet for de videregående uddannelser<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Desuden blev der givet mulighed for at gennemføre kurser i efter – og videreuddannelse, hvilket medvirkede til, at fyringstruede seminarielærere i nogen grad fastholdt tilknytningen til ansættelsesstedet.<ref>Jf. bl.a Johan Klinge Sørensen: Som jeg husker det. I Kalejdoskop (2009)</ref>
=== 1990'erne ===
I [[1991]] vedtog Folketinget en ny [[lov (jura)|lov]] om uddannelse af lærere til folkeskolen, som blot var en justering af principperne i den eksisterende lov fra [[1966]] <ref>[http://pub.uvm.dk/2000/ur/10.htm/ Publikation:Uddannelses redegørelse 2000<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Samme år blev nye budgetprincipper vedtaget, således at den enkelte institution havde større råderum over sin økonomi, og i 1994 blev [[taxameterstyringen]] indført. I dette budgetsystem er bevillingerne afhængige at institutionernes [[STÅ]] (studenterårsværk), således at alle økonomiske dispositioner inden for bevillingen er overladt til den enkelte institution <ref>[http://pub.uvm.dk/2001/taxameter/4.htm Publikation: Taxametersystemet for de videregående uddannelser<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.
Seminarierne var nu overladt til markedskræfterne, som skulle vise sig at være gunstige i slutningen af 1990’erne, hvor antallet af kvalificerede ansøgere steg markant.<ref>Se tabel over optagne ansøgere.</ref> Den politiske opmærksomhed om uddannelsen udmøntede sig nu i en ny lov, som blev vedtaget i 1997 med virkning fra 1998. Hovedindholdet var en afskaffelse af de [[almendannende]] fag, en styrkelse af praktikken og [[linjefag]]ene og indførelsen af en afsluttende [[Bachelor]] – opgave.<ref>[http://pub.uvm.dk/2000/ur/10.htm Publikation:Uddannelses redegørelse 2000<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
=== Siden årtusindeskiftet ===
Linje 95:
Siden 2007 er [[læreruddannelse]]n placeret ved de 8 [[professionshøjskole]]r. Den er nu defineret som en [[Bachelor#Professionsbachelor|professsionsbacheloruddannelse]] under [[MVU]].
Samtidig er betegnelsen for den fysiske placering af læreruddannelsen i Danmark officielt ændret til ''læreruddannelsessted''er. Institutionerne er administreret af professionshøjskolernes [[bestyrelse]]r og en central administration. Læreruddannelsesstederne fremgår af [[Undervisningsministeriet]]s portal .<ref>[http://www.emu.dk/sem/generelt/seminarier/index.html EMU Læreruddannelsessteder i Danmark<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
I [[2010]] blev læreruddannelsesstederne i [[Skårup]] og [[Haslev]] nedlagt. [[Holbæk]] Seminarium blev i [[2008]] nedlagt af bestyrelsen for UC Sjælland, men efter [[Regionsråd]]ets mellemkomst er denne beslutning indtil videre omgjort. Et nyt læreruddannelsessted er oprettet i en Campus i [[Roskilde]].<ref>[http://www.ucsj.dk/content/dk/uddannelse/larer/roskilde Jf]</ref> [[Nørre Nissum]] og [[Skive]] skulle efter planerne være fusioneret i Holstebro senest i [[2012]], men massive protester fra [[lokalsamfund]]ene bevirkede, at bestyrelsen for [[VIA]] University College på et møde den [[1. februar]] [[2010]] besluttede, at de to uddannelsessteder kan fortsætte, hvis de lever op til en række fastsatte [[kvalitet]]skarv. <ref> Jf.''Vestjyske seminarier reddet på målstregen'', i: Seminariebladet nr. 1, feb. 2010, s. 39 (Tillæg til Magisterbladet nr. 04, 26. februar 2010</ref>. I januar 2010 er planlægningsforudsætningen, at de 8 professionshøjskoler fremover vil udbyde læreruddannelsen på 18 forskellige lokaliteter. <ref> Nogle bevarer stadig navnet ''seminarium'', men alle er formelt et læreruddannelsessted under en Professionshøjskole.</ref>
| |||