'''Catharine Elisabeth Frydendahl''' ([[30. november]] [[1760]] – [[30. november]] [[1831]]) var en [[Danskere|dansk]] [[operasanger]] og [[primadonna]] af dansk opera i [[1700-talettallet]].
Catharine Frydendahl var barn af handskemager Hans Jacob Møller og hans kone Kirstine Matthiesen. I [[1776]] blev hun elev påved [[Det Kongelige Teater]]s operaskole. I [[1777]] debuterede hun (i syngespillet Skovbyggeren) og blev hurtigt en af de store talenter på den danske operascene. Sammen med [[Kontratenor|tenoren]] [[Michael Rosing]] muliggjorde hun, at den opførelse af [[opera seria]] kunne opføres på det kongelige teater med danske sangere. Hun var også en af de første danske sangerinder til at give selvstændige koncerter, på trods af at eksperter bedømte hendes stemme for at have et stort uudnyttet potentiale. Catharine gjorde sig også i skuespil, men blev ikke anset for så god i denne branche. Som person blev hun beskrevet som en ovenud besværlig og intrigant diva som skændtes med ledelsen og bagtalte kollegaerne, som måske endda drev hendes rivalinde [[Caroline Halle]] i landflygtighed til [[Sverige]], og i [[1780]] blev hun og hendes daværende mand smidt i fængsel efter et skænderi med teaterledelsen. Hun trak sig tilbage fra Det Kongelige Teater i 1821 og gav den sidste koncert i 1823.
Catharine var gift først med hofviolinist Jørgen Berthelsen (fra [[1789]]) og dernæst efter hans død med skuespiller Jørgen Peder Frydendahl (fra [[1797]]). Hun fik fire børn: Hans Jørgen (1790), Frederik Wilhelm (1791), Hans Wilhelm (1798) og Augusta Caroline Henriette (1799).
