Heinrich Stieglitz

Heinrich Stieglitz (22. februar 1801 i Arolsen - 24. august 1849 i Venedig) var en tysk digter.

Han studerede filosofi og klassisk filologi i Göttingen, Leipzig, hvor han traf sin senere Hustru Charlotte Willhöft, og Berlin, og blev 1827 Kustos ved det kongelige Bibliotek der. Han debuterede med de sammen med Ernst Grosse udgivne »Gedichte«, der efterfulgtes af »Bilder des Orients« (4 Bd, 1831—33) og »Stimmen der Zeit«, Bøger, der viser ham som en især af Rückert paavirket Poet, uden virkelig Originalitet og Skaberevne. Hans sværmeriske Hustru fik nu den overspændte Idé, at en stor uventet Sorg muligvis kunde forvandle den noget lethargiske Mand, hos hvem Evne og Ærgerrighed stod i diametral Modsætning, til en stor Digter, og hun dræbte sig derfor 24. Decbr 1834 ved et Dolkestik. Hendes Idé viste sig højst uheldig, thi S. knækkede nu helt sammen, flakkede senere hvileløs og fortvivlet rundt, opholdt sig vekselvis i München, Rom og andre Byer, indtil Døden (af Kolera) forbarmede sig over ham, og han fandt sit sidste Hvilested paa Sophiekirkegaarden i Berlin ved sin Hustrus Side. Efter hendes Bortgang havde han kun faaet udgivet »Das Dionysosfest« og »Bergesgrüsse«.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.