Københavns Slot: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
indsat coor, fjernet skabelon om coor mangler
m typo
Linje 12:
Slottets grundplan lå derfor inden for den cirkulære voldgrav, der havde en indre [[diameter]] på omkring 50 meter. På denne plads boede kongen med familie og hof. Hertil kom udenomsbygninger som f.eks. en toldbod og en vagtbygning.
 
Konge efter konge modificerede slottet med udbygninger, [[svalegang]]e, trappetårne og andet. [[Christian 1.]] opførte og indrettede en [[riddersal]] (kaldet "''Dandsesalen''"), der dog først blev fuldført af [[Kong Hans]] i [[1503]]. Den første større udvidelse stod [[Christian 3.]] for, da han opførte et antal bygninger uden for voldgraven. Der blev opført en slotskirke, administationsbygningeradministrationsbygninger, adgangsbro og havne- og værftsanlæg til flåden.
 
[[Fil:Det store bilager 1.jpg|thumb|left|320px|Christian 4. holder ridderslagning i den såkaldte grønne sal på Københavns Slot i 1634.]]Da [[Christian 4.]] blev kronet i [[1596]], fejrede han det ved at forhøje det store indgangstårn, der blev kaldt [[Blåtårn (Københavns Slot)|Blåtårn]], og sætte et spir på det. Blåtårn blev kendt som fængselstårn, hvor blandt andre [[Leonora Christina Ulfeldt]] sad fængslet i 21 år. Derudover blev slottet ikke ændret særlig meget i den periode, men det gjorde omgivelserne, hvor større arealer mellem holmene blev fyldt op. Herved opstod f.eks. [[Christianshavn]], [[Børsen]] og [[Tøjhuset (København)|Tøjhuset]], og denne udvikling fortsatte under [[Frederik 3.]], der blandt andet opførte en del staldbygninger og et [[Det Kongelige Bibliotek|kongeligt bibliotek]].